Analyse af 
Rikke Albrechtsen

Styrket Orbán står ved en skillevej – det gør EU også

Den overbevisende sejr til Viktor Orbáns Fidesz-parti ved det ungarske valg har for fjerde gang i træk bekræftet ham i den autokratiske, nationalkonservative retning, han gennem 12 år har trukket sit land i. Nu frygter EU, hvad han vil bruge sin afstivede selvtillid til, særligt når det kommer til Ukraine.

Det var forventet, at den ungarske premierminister, Viktor Orbán, ville vinde valget, men ikke så stort.
Det var forventet, at den ungarske premierminister, Viktor Orbán, ville vinde valget, men ikke så stort.Foto: Bernadett Szabo/Reuters/Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: ”Vores sejr er så stor, at den kan ses fra månen, og den kan helt sikkert ses fra Bruxelles.”

Viktor Orbáns ord faldt, efter han søndag for fjerde gang sikrede sig nøglerne til de ungarske regeringskontorer med en knusende valgsejr og to tredjedeles flertal i parlamentet.

Med dem sender den ungarske regeringsleder gennem 12 år en slet skjult advarsel til EU-institutionerne og de øvrige 26 lande i samarbejdet om, at hvis de synes, han har været tung at danse med frem til nu, så bare vent. Det kan blive endnu vildere.

Den folkelige blåstempling af det, han selv med en vis stolthed har døbt sit illiberale demokrati, giver ham rygdækning til at fortsætte ned ad den sti, hvor udhuling af retsvæsenet, knægtelse af minoritetsrettigheder og kamp mod frie medier bare er en del af drejebogen.

”Vores besked til Europa er, at det ikke er fortiden, men fremtiden. Dette bliver vores fælles europæiske fremtid,” sagde han på valgaftenen om sin nationalkonservative, antiliberale platform.

Viktor og Volodymyr

Han beviste samtidig, at det godt kan lade sig gøre at vinde et valg på en russiskvenlig dagsorden – selv på en dag, hvor resten af verden er i chok over afsløringen af russiske soldaters massehenrettelser af flere hundrede civile ukrainere i byer som Butja og Irpin.

Orbán beviste samtidig, at det godt kan lade sig gøre at vinde et valg på en russiskvenlig dagsorden – selv på en dag, hvor resten af verden er i chok over afsløringen af russiske soldaters massehenrettelser af flere hundrede civile ukrainere i byer som Butja og Irpin.

Det er lykkedes Orbán at sælge sig selv til vælgerne som en fredens mand. Han er den, der sikrer sit eget land mod at blive indblandet i krigen i nabolandet ved ikke på linje med de fleste EU-lande at levere våben til ukrainerne eller overhovedet tillade, at andre sender våben til Ukraine, hvis de skal krydse gennem Ungarn for at nå frem.

Hans modvilje mod at lægge sig ud med den russiske præsident fik ved det seneste EU-topmøde den ukrainske præsident til at rette en indtrængende personlig appel til Viktor Orbán om at stoppe med at være Putins håndlanger. På en videoforbindelse til de 27 EU-chefer pegede Volodymyr Zelenskyj på de tusindvis af civile tab i konfliktens første måned og bad Orbán om at beslutte, hvis side han stod på.

Svaret skal måske findes i, at den russiske præsident var blandt de første til at lykønske Viktor Orbán med valgsejren. Zelenskyj, derimod, blev i Orbáns sejrstale søndag udpeget som en fjende af hans regering - for øvrigt på linje med bureaukraterne i Bruxelles, internationale medier og selvfølgelig den ungarsk-amerikanske rigmand og filantrop George Soros, som Orbán aldrig forspilder en chance for at mistænkeliggøre.

Sanktioner på vej

Derfor er det med en vis bekymring, der bliver set til Budapest i denne uge, hvor signalet fra Bruxelles har lydt, at EU i kølvandet på massakren i Butja vil skrue op for sanktionerne mod Rusland i løbet af få dage.

Planen er, at EU-Kommissionen allerede tirsdag vil fremlægge et nyt forslag til Unionens femte sanktionspakke. Onsdag skal ambassadørerne fra de 27 lande nikke til den, hvis de kan acceptere indholdet.

Den ungarske regering har støttet de første fire sanktionsrunder. Ellers var de heller aldrig blevet til noget, for den slags skal besluttes med enstemmighed. Dermed har Orbán og hans folk også medvirket til, at EU har kunnet stå samlet i forhold til Ukraine

Læs også

Og det er her, spørgsmålet om betydningen af en russiskvenlig ungarsk regering med selvtilliden nys afstivet af vælgerne kommer i spil.

Orbáns regering har gjort klart, at der er grænser for sanktionsivrigheden, for eksempel når det kommer til at lukke for russisk gas, som landet er ekstremt afhængigt af. Det er mange andre EU-lande også, og derfor ligger det heller ikke i kortene, at gas kommer med i pakken i denne uge.

Men frygten spirer for, at ungarerne på et tidspunkt vil begynde at spille vetokortet og true med at bryde den fælles front mod russerne for at lægge pres på resten af klubben i andre sager.

Tilbageholdte milliarder

Lige nu er der to store anstødssten i forholdet mellem EU og Ungarn, som kunne blive en del af den slags gidseldrama. Det ene er Ungarns andel af den 5.600 milliarder kroner store coronagenopretningsfond. Den har ungarerne stadig ikke fået adgang til, fordi EU-Kommissionen ikke mener, at de har gjort nok for at sikre de mange EU-milliarder mod korruption, eller at der er et stærkt nok retsvæsen til at komme efter dem, der måtte snyde med EU-midlerne.

Den anden er Kommissionens villighed til at bruge en ny såkaldt retsstatsmekanisme. Den giver mulighed for at tilbageholde andre midler fra EU-budgettet, hvis der er frygt for, at pengene ryger i de forkerte lommer.

Det instrument er nyt og har endnu aldrig været taget i brug, selv om det netop er designet som et disciplinerende værktøj rettet mod EU-medlemmer med ondt i demokratiet, som det gang på gang er blevet påvist er tilfældet i Ungarn.

Særligt Europa-Parlamentet er rasende over den langtrukne proces og har i over et år lagt pres på EU-Kommissionen for at få den til at bruge den nye mekanisme mod Polen, som har sine egne retsstatsproblemer, og Ungarn, som er i sin hel egen liga, når det kommer til svind i EU-midler.

Men med krigen i Ukraine blandet ind i det magtspil, er det ikke nemt for Kommissionen at sætte hårdt mod hårdt. For det er langtfra sikkert, at det er Orbán, der blinker først. Og hvad gør EU så?

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Viktor Orbán

Premierminister, Ungarn
jurist (Eötvös Loránd University 1987)

Volodymyr Zelenskyj

Præsident, Ukraine
jura (Kyivs Nationale Økonomiske Uni.)

Vladimir Putin

Præsident, Rusland
jurist (Sankt Petersborgs Statsuniversitet)

0:000:00