Dagens overblik: Ruslands ambassadør advarer Danmark, og DF-chef forlader partiet med et "held og lykke til dem, der kommer efter mig"

To forhenværende danske udenrigsministre deler deres syn på krigen i Ukraine. DF vil have et simplere skattesystem. Og Ruslands ambassadør kommer med en advarsel til Danmark. Her er dit overblik over dansk og europæisk politik.

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Maja Hagedorn

Godmorgen og et varmt velkommen til et friskt overblik over dansk og europæisk politik, hvor vi samler op på weekendens store historier og kigger frem mod en ny uge.

Det skal denne mandag endnu engang mest handle om Ruslands invasion af Ukraine. Vi skal blandt andet runde weekendens aftaler, som skal sikre kommunernes rammer for at modtage flygtninge fra Ukraine, og en advarsel fra den russiske ambassadør.

Og så skal vi også forbi et rørende interview med én af Danmarks længst siddende udenrigsministre, Uffe Ellemann-Jensen, der "blev født, mens der var krig" i 1941.

"Nu er der nok også krig, når jeg dør. Det er mærkeligt at tænke på," som han siger i Berlingske, der har besøgt den aldrende eks-politiker.

Vi vender tilbage til Uffe Ellemann-Jensens syn på krigen i Ukraine senere i overblikket. Først skal det nemlig handle om energi. 

Læs også

Et dårligt elnet og frygt for ekstraregning bremser grøn energi

Danmark skal hurtigst muligt gøre sig fri af den russiske gas. Men ifølge flere aktører er der lang vej – og det skyldes blandt andet et gammelt elnet og frygten for en ukendt ekstraregning.

For i flere dele af Danmark er elnettet så gammelt, at det ganske enkelt er for svagt til at transportere mere strøm. Det skaber flere stopklodser. Det giver eksempelvis ikke mening at opstille flere solcelleparker, før elnettet er udbygget, skriver DR.

Det største problem er en såkaldt producentbetaling, skriver Finans. Den betyder, at producenter af vedvarende energi skal dække en større del af prisen for at udbygge elnettet. Men selv om det blev besluttet i sommeren 2020,  er lovgivningen endnu ikke på plads.

Dermed kender investorerne ikke prisen på at bygge store solcelle- og vindmølleparker i Danmark. Og derfor mister de appetitten på at gøre det, skriver avisen.

Men nu vil et politisk flertal på Christiansborg udskyde producentbetalingen. Både Enhedslisten og Radikale, som var med i aftalen fra 2020, har nemlig sluttet sig til oppositionen, der over de seneste måneder kritiseret forløbet med de nye regler.

Du finder hele historien hos Finans lige her.

"Det er Putins væsentligste bidrag til klimaløsningen"

Selv i de værste kriser er der glimt af håb. Og for Mogens Lykketoft, socialdemokratisk nestor og formand for FN’s Generalforsamling, da 193 medlemslande i 2015 blev enige om 17 nye verdensmål, kan der komme noget godt ud af krigen i Ukraine:

Verden vil nemlig være tættere på at indfri ambitionerne om blandt andet at have afskaffet fattigdom, stoppet sult og bekæmpet klimaforandringer og ulighed. Det siger han i et interview med Altinget.

”Nu indser Vesten specifikt, at man også af sikkerhedspolitiske grunde skal blive fri for fossile brændstoffer, og at hele det europæiske samarbejde skal kunne agere stærkere og hurtigere,” siger Mogens Lykketoft.

”Det er Putins væsentligste bidrag til klimaløsningen,” siger han.

Hele interviewet finder du her.

DF's pressechef taler ud

Vi tager lige en pause fra krigen i Ukraine og bevæger os ind i Provianthuset på Christiansborg. Her sidder Dansk Folkeparti, der de seneste måneder har oplevet noget af en åreladning og sagt farvel til store håndfulde medarbejdere og folketingsmedlemmer.

Én af dem er snart forhenværende pressechef Jepser Beinov, der fra 1. april skal være direktør i Dansk Gartneri. I et interview med Avisen Danmark fortæller han, hvordan han blev hyret ind som en slags Martin Rossen, der i en årrække var chefstrateg hos Socialdemokratiet. Opgaven var at skaffe en masse information om partiets potentielle vælgere efter den voldsomme tilbagegang ved folketingsvalget i 2019.

Men da DF første gang skulle stå sin prøve i stemmeboksene ved kommunalvalget i 2021, blev det til endnu et nederlag. Det er nemlig "svært at betro sin stemme til et parti i splid med sig selv", forklarer den nu snart forhenværende pressechef, der er "meget glad for stille og roligt at kunne lukke døren og sige: Held og lykke til dem, der kommer efter mig. Jeg er ikke en del af projektet."

Du kan læse hele interviewet lige her.

Ambassadør kommer med advarsel

Rusland er tvunget til at reagere på de sanktioner, som blandt andet Danmark har indført, efter at landet har invaderet Ukraine. Det skriver Ruslands ambassadør, Vladimir Barbin, i et debatindlæg i Politiken.

"Specifikke foranstaltninger vil blive annonceret i de kommende dage. Svaret vil være følsomt for den vestlige økonomi."

Det kan blandt andet få konsekvenser for danske virksomheder, der har indstillet deres aktiviteter i landet. For russerne kan ende med at overtage deres fabrikker eller kontorer ved enten at konfiskere værdierne eller drive virksomhederne videre under russisk ledelse, lyder det i indlægget.

Du finder indlægget her.

Dansk Folkeparti vil have simplere skattesystem

Det er for svært at beregne sin egen skat i Danmark. Det mener Dansk Folkepartis skatteordfører, Dennis Flydtkjær. Partiet vil derfor sende et beslutningsforslag til afstemning i Folketingssalen om et nedsætte en ekspertkommission, skriver Jyllands-Posten.

Kommissionen skal komme med forslag til et simplere personskattesystem. Hverken Venstre eller Socialdemokratiet er afvisende, skriver avisen.

Du finder hele historien her.

Aftaler baner vejen for ukrainske flygtninge

Antallet af ukrainere, der ankommer til Danmark, vokser dag for dag. Fredag og søndag landede to nye aftaler mellem KL og regeringen, der er med til at sætte retningen for arbejdet med at sikre lovgrundlaget for, at kommuner kan indkvartere og hjælpe et større antal flygtninge fra Ukraine. Det skriver Altinget.

Den første aftale lægger blandt andet op til en række dispensationer i forhold til plan- og byggelovgivningen og skal sikre, at kommunerne kan anvise midlertidig indkvartering med meget kort varsel og give mulighed for at understøtte privat indkvartering. Den anden aftale skal sikre ukrainerne adgang til at deltage i IGU-ordningen for at understøtte, at de bedst muligt hjælpes til at komme hurtigt i arbejde.

De to aftaler er indgået frem mod i dag, hvor regeringen forventes at fremlægge en særlov, der skal sikre alle flygtninge fra Ukraine et midlertidigt opholdsgrundlag.

Du kan læse hele historien her.

EL-profil vil tilbage i Folketinget og blive i EU

Enhedslistens mangeårige chefstrateg, Pelle Dragsted, sigter efter et landspolitisk comeback. Det siger han til Altinget.

"Jeg genopstiller, fordi de udfordringer, vi står over for nu som samfund, mere end nogensinde kalder på socialistiske svar. Om det handler om social ulighed eller klimakrisen. Jeg stiller op, fordi venstreorienterede idéer om en mere demokratisk styring af økonomien og den grønne omstilling er i offensiven både herhjemme og ude i verden," siger Pelle Dragsted.

Pelle Dragsteds udmelding kommer, mens Enhedslisten i ugevis har diskuteret partiets holdning til både Nato- og EU-medlemskab. I dag er politikken, at Danmark skal ud af begge. Men Dragsted vil ikke ud af EU "i morgen", siger han. Derfor vil han på partiets kommende årsmøde stille et forslag, "der lægger langt mere vægt på at skabe forbedringer og grundlæggende forandringer af EU-samarbejdet".

"Vi vil kæmpe for et andet EU – uden at vi helt skal frasige os muligheden for i fremtiden at diskutere, hvilket forhold Danmark skal have til EU. Om vi skal have nye forbehold for eksempel," siger han til Altinget.

Du får hele historien her.

Uffe Ellemann: Krigen i Ukraine er den mest alvorlige situation siden Anden Verdenskrig

Og så er vi tilbage ved den mangeårige formand for Venstre og udenrigsminister, Uffe Ellemann-Jensen. Han husker både, hvordan Sovjetunionen voksede, oprøret i Ungarn og Cubakrisen, fortæller han.

Men alligevel mener han, at det, vi står i nu, er "noget mere alvorligt", som han siger til Berlingske.

"Under Den Kolde Krig oplevede vi i det mindste, at vi var oppe imod en rationel modstander. Det er vi ikke i dag. I dag er vi oppe mod Putin, der bare river alt det ned, vi byggede op, som er umulig at gennemskue, og som efterlader mig med en helt reel frygt for, at han kan finde på at bruge atomvåben."

Til avisen fortæller Uffe Ellemann-Jensen, der både har dårligt hjerte, sukkersyge og kræft, at han næppe har særlig længe tilbage. Og at det er svært, når man både er født og måske også dør, mens der er krig i Europa.

"Men jeg tror nu alligevel på, at verden kan forbedres, selvom der nu sker en masse lort, og selvom der altid vil ske tilbageslag. Det, vi kan lære, er, at vi skal passe ordentligt på vores værdier. For der er nogen derude, der vil dem til livs," siger han til avisen.

Skribenten bag dette overblik anbefaler på det varmeste, at du læser hele interviewet. Du finder det lige her.

Det sker i dag

  • Der er møde i Folketingssalen. Det ventes, at der vil blive fremsat forslag om særlov for ukrainere på flugt.
  • Europarådets parlamentariske samling (PACE) holder et ekstraordinært plenarmøde over to dage. På dagsordenen er Ruslands invasion af Ukraine.
  • Over tre dage fra mandag besøger statsminister Mette Frederiksen (S) Ilulissat i Nordgrønland. Landsstyreformand Múte B. Egede vil være vært for besøget, hvor de to blandt andet skal diskutere den aktuelle sikkerhedspolitiske situation efter Ruslands angreb på Ukraine.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mogens Lykketoft

Formand, Energinet Danmark, fhv. formand for Folketinget, fhv. MF (S), fhv. udenrigs- og finans- og skatteminister, fhv. partiformand, fhv. formand, FN's generalforsamling
cand.polit. (Københavns Uni. 1971)

Uffe Ellemann-Jensen

Fhv. udenrigsminister (V), MF og partiformand
cand.polit. (Københavns Uni. 1969)

Vladimir V. Barbin

Ruslands ambassadør til Danmark
Moskvas Statslige Institut for Internationale Relationer (MGIMO)

0:000:00