Departementschef i krydsild om arbejdspresset på Slotsholmen: "Vi spiller bare efter nodebladet"

Departementschef: Det er en trend i samfundet 

En undersøgelse fra Djøf viste tidligere på året, at hver tredje medarbejder i landets departementer oplever et pres fra deres nærmeste leder til at arbejde mere, end de ønsker.

Samtidig forlod mere end hver fjerde medarbejder sidste år det departement, som de arbejdede i. 

I sidste ende er det en ledelsesopgave at prioritere, men det er ikke en opgave, man bare kan placere på ledelsens dørtrin og så sige: Find ud af det.

Christian Dons Christensen
Departementschef, Kirkeministeriet

Men det tal dækker også over, at mange embedsmænd flytter rundt til andre steder i centraladministrationen, påpegede Christian Dons Christensen, departementschef i Kirkeministeriet. 

"Og det synes jeg ikke umiddelbart, man kan kalde tab af kompetencer. Det er sådan set bare en kompetenceudvikling, som kommer os alle sammen til gode," sagde han.

Christian Dons Christensen mener derfor heller ikke, det er "sort-hvidt, at det bare er et kæmpe problem".

Men ville departementschefen slet ikke anerkende det som en problematisk medarbejderflugt, ville den føromtalte medarbejder fra salen vide.

"Jeg synes ikke helt, du forholder dig til, at når en medarbejder har siddet på et fagligt område, så har de tilegnet sig en viden, og hvis man kun gør det i to år og skifter, så efterlader man et videnshul hver gang, der belaster hele systemet endnu mere," lød det.

Men det er ikke kun i landets departementer, at ansatte oftere siger op, kommenterede Christian Dons Christensen.

"Selv præster går i dag ikke længere ind på arbejdsmarkedet for at være præster, indtil de en dag går på pension. Jeg siger bare, at det er en trend i samfundet," sagde han.

En profession i kritisk lys

Formanden for Djøf, Sara Vergo, fortalte, at hun i kølvandet på Dybvad-udvalgets rapport var rundt og tale med "rigtig mange" departementschefer, hvor reaktionen ofte var, at hun skulle lade være med at lave "en forfaldsfortælling" og derved "tale den offentlige sektor ned".

"Men vi er da nødt til at tale om det her. Vi kan ikke blive ved med ikke at tale om det eller sige, at de (ansatte, red.) bare skal sige fra eller bide tænderne sammen," sagde hun. 

Så må vi kigge på nogle mere skrappe metoder, der gør, at det bliver anstændigt at møde på arbejde også i det danske embedsværk.

Lisbeth Lintz
Formand, Akademikerne

Også Christian Dons Christensen slog til lyd for, at man skulle passe på med at tale professionen ned.

"Det handler om at sikre, at det stadigvæk er attraktivt at være hos os," sagde han.

En ansat i Social-, Bolig- og Ældeministeriet undrede sig dog over, hvorfor det ikke er at tale sin profession op, når man siger, at ens arbejde er så vigtigt, at det ikke skal hastes igennem. Uden dog rigtig at få et svar på netop det fra Christian Dons Christensen.

Hvem har ansvaret?

I proviantsalen på Christiansborg slog mange til lyd for, at ansvaret for det store arbejdspres har mange fædre, men at de to vigtigste er regeringen og den øverste administrative ledelse.

Men ingen minister var der til at lytte til de ansatte. Den øverste chef for de statslige arbejdsgivere, finansminister Nicolai Wammen (S), var i New York til åbningen af FN’s generalforsamling, og ingen var sendt i hans sted.

Barbara Bertelsen var der heller ikke til at forsvare sig mod, at Liberal Alliances Ole Birk Olesen mente, at man bedst fik skabt en ny arbejdskultur på Slotsholmen ved at fjerne hende.

Men Kirkeministeriets departementschef var der, og han mente ikke, at man "bare kan parkere problemerne hos ledelsen". 

"I sidste ende er det en ledelsesopgave at prioritere, men det er ikke en opgave, man bare kan placere på ledelsens dørtrin og så sige: Find ud af det. Det er kun en opgave, vi kan løse i en dialog mellem ledelse og medarbejdere," sagde han.

Christian Dons Christensen påpegede, at departementscheferne, også benævnt dc’erne, er underlagt rammebetingelser fra politikerne, der igen er påvirket af tempoet i medierne. 

"Vi må acceptere, at det er nogle andre, der bestemmer, hvad det er for en musik, der skal spilles, og så må vi spille efter det nodeblad," sagde han. 

Tiltag mod arbejdspres

Det er dog ikke ensbetydende med, at kredsen af departementschefer ikke tager arbejdspresset alvorligt, påpegede Christian Dons Christensen. Blandt andet forsøger de at planlægge en mere hensigtsmæssig koordination på tværs af ministerier, der minimerer det weekendarbejde, "som koordination ofte har ført til". 

Selv præster går i dag ikke længere ind på arbejdsmarkedet for at være præster, indtil de en dag går på pension.

Christian Dons Christensen
Departementschef, Kirkeministeriet

Men også at komme væk fra "krisenormalen" fra under corona og at gøre det politiske niveau mere bevidst om, hvad det kræver at føre deres ønsker ud i virkeligheden.

"Til sidst vil jeg også sige, at det selvfølgelig i sidste ende er departementschefens opgave at sige til ministeren, hvis noget ikke kan lade sig gøre. Men det er jo det, man gør i enkeltsager. Det er ikke det, der ændrer systemet," sagde Christian Dons Christensen.

Mere skrappe metoder

Fra fagforeningernes side oplever man dog ikke, at alvoren helt er sunket ind hos kredsen af departementschefer.

"Jeg bliver lidt beskæmmet, Christian, det må jeg sige, når du bliver ved med ligesom at sige, at det ikke rigtig er mit bord. Jo, det er dc’ens bord, også selv om der også er et politikerbord," sagde Lisbeth Lintz.

Og måske har fagforeningerne en opgave i at gøre ansvaret mere tydeligt for både politikere og departementschefer, påpegede hun.

"Nu har vi haft en gentleman's agreement i overenskomstsammenhænge i mange år. Det er åbenbart ikke godt nok, så må vi kigge på nogle mere skrappe metoder, der gør, at det bliver anstændigt at møde på arbejde også i det danske embedsværk, sådan at individet ikke bliver udsat for misbrug, og at vi oplever, at vi har et velfungerende folkestyre," sagde Lisbeth Lintz.