DF'er: Det er pinligt, at DR lader en aktivist forklædt som ekspert rette grundløse anklager mod Mikkel Bjørn

Det er en uomtvistelig og grundlovsfæstet del af retsstillingen, at udlændinge, der ønsker indfødsret, må affinde sig med, at ikke-fortrolige forhold om deres person, for eksempel hvad de har lagt op for offentligheden på Facebook, kan blive genstand for diskussion i Folketinget i forbindelse med lovbehandlingen.

Det må de acceptere, hvis de ønsker et dansk pas.

Retsstillingen ændres heller ikke, hvis et flertal af folketingsmedlemmerne ændrer praksis i forhold til, hvordan de stemmer ved lovforslagene. Der er forskel på Folketingets praksis og retsstillingen.

Ersbøll påstår dernæst, at Mikkel Bjørns "ageren er i strid med forvaltningsloven, forvaltningsret og GDPR-reglerne".

Hun har tilsyneladende glemt, at folketingspolitikere ikke er underlagt forvaltningsretlige retsprincipper i deres parlamentariske arbejde; at de i sagerne omhandlede oplysninger er offentligt tilgængelige og ikke omfattet af GPDR-regler; og at Folketinget som institution falder udenfor forvaltningslovens anvendelsesområde, da det ikke er en forvaltningsmyndighed.

Man kunne have håbet, at en repræsentant for det statsfinansierede Institut for Menneskerettigheder, hvis raison d’être er at levere korrekte juridiske vurderinger, og som DR ukritisk benytter som ekspertkilde, ikke begik så eklatante brølere, navnlig når det drejer sig om en alvorlig anklage om lovbrud mod en kendt politiker.

Groft tendentiøs

Ersbøll træder nemlig ikke bare lidt ved siden af – hun tager decideret fejl i samtlige af hendes juridiske postulater.

Ersbøll melder i øvrigt fuld kulør og er groft tendentiøs igennem hele P1-udsendelsen (som DR’s artikel er skrevet på baggrund af), hvorved hun åbenlyst diskvalificerer sig som ekspertkilde.

Ersbøll påstår for eksempel, at de pågældende udlændinges personlige forhold, som giver anledning til bekymring hos Mikkel Bjørn og andre, er "irrelevante oplysninger", hvilket i sagens natur er et subjektivt anliggende; personligt finder jeg det for eksempel ikke irrelevant, hvis en udlænding på lovforslaget sympatiserer med Hamas.

Dertil anfører Ersbøll, at Mikkel Bjørns praksis er "problematisk" men "heldigvis uden betydning", da der er et flertal i Folketinget, som vil stemme for tildeling af indfødsret til de pågældende udlændinge.

Selvransagelse hos DR og Ersbøll

Til trods for Ersbølls groft tendentiøse udlænding af sagen, der også er åbenlyst forkert på det juridiske plan, vælger DR at skrive en artikel, hvor Ersbøll citeres som ekspertkilde, uden at DR stiller kritiske spørgsmål eller beder Ersbøll udfolde sin juridiske argumentation.

Man kunne håbe, at denne sag leder til selvransagelse hos DR, og at Ersbøll giver Mikkel Bjørn en offentlig undskyldning for hendes forkerte anklager mod ham

Malte Larsen
Politisk rådgiver, Europa-Parlamentet og medlem af Dansk Folkeparti

DR har heller ikke spurgt en ekspert, for eksempel en juraprofessor, om vedkommende er enig i Ersbølls alvorlige anklager, eller i det mindste gjort sig den ulejlighed at sende artiklen forbi DR’s juridiske afdeling, hvor selv en middelmådig jurastuderende kunne have afværget fadæsen.

Sagen er ikke bare pinlig, men også dybt problematisk for Ersbøll, Institut for Menneskerettigheder og DR.

I et demokrati og en retsstat er det selvsagt uholdbart, at en statsbetalt juridisk ekspertkilde fuldstændig ukritisk kan rette alvorlige anklager om lovbrud mod en kendt politiker gennem det nationale statsmedie, selvom anklagerne er grundløse og forkerte.

Derfor kunne man håbe, at denne sag leder til selvransagelse hos DR, og at Ersbøll giver Mikkel Bjørn en offentlig undskyldning for hendes forkerte anklager mod ham.

Mikkel Bjørns praksis er nemlig helt efter bogen og i tråd med grundlovens ånd, hvorefter ansøgere af indfødsret bør vurderes individuelt og subjektivt, hvilket forudsætter, at Folketinget har et udførligt kendskab til de mennesker, der ønskes optaget i det danske folkefællesskab.

Mikkel Bjørn gør dermed et stort arbejde for hele Folketinget, når han gransker ansøgere af indfødsret med henblik på at skabe et mere fyldestgørende billede af, hvad det er for nogle mennesker, der ønsker statsborgerskab. Det bør han kun få ros og anerkendelse for.