Kommentar af 
Ali Aminali

Modemagasins tørklæde-fadæse har styrket de religiøses greb om samfundsdebatten

Stærkt religiøse unge er begyndt at fylde i den offentlige debat. Og selvom de ikke repræsenterer den gennemsnitlige muslim, har de formået at begrænse, hvad folk tør sige om tørklæder, religion og ligestilling, skriver Ali Aminali

Folk er bange for at blive kaldt islamofobiske eller krænkende, hvis de taler om tørklædet, religionskritik og ligestilling i det minoritetsetniske miljø, skriver Ali Aminali.
Folk er bange for at blive kaldt islamofobiske eller krænkende, hvis de taler om tørklædet, religionskritik og ligestilling i det minoritetsetniske miljø, skriver Ali Aminali.Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Ali Aminali
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Meget kan siges om modemagasinet Elles tørklæde-fadæse og skal også siges højt. Men det interessante er, at Elle i deres forsøg på at være mangfoldige, diverse og forståelige sejler ud i et farvand, hvor de på ingen måde er klar til at være i.

Hvilket havvand taler jeg om? Jo, det glubske og farlige farvand, hvor integration, religion og migration dagligt er til debat. Et havvand fyldt med projektmageri-pirater, religiøse hajer, røde aktivister, glubske organisationer, der alle kæmper om hvert eneste centimeter.

Og nøj, hvor man slår sig i det farvand, hvis man ikke er klar til en kamp. Og netop de spillere, der agerer i det farvande, har altid interesseret mig. Faktisk så meget, at jeg i visse tilfælde glemmer hele debatten og fokuserer mere på, hvem der blander sig, og hvad deres krav, løsninger og vinkler er.

For hvem tager egentlig ordet, og har de en åben aktivistisk/politisk/religiøs dagsorden? Og før jeg nåede at kigge mig om, så havde den religiøse gruppe stemplet ind i debatten.

Mange af disse kan vi hurtigt identificere og forstå. Men en ny fisk er landet i havet. En fisk bestående af unge religiøse, der har meldt sig ind i samfundsdebatten.

Denne gruppe gør sit for at “brande” sig som helt almindelige, neutrale muslimer. Så meget at de helst vil ses som “endnu en minoritetsetnisk”. Men virkeligheden er, at de er stærkt religiøse muslimer, der aktivistisk og bevidst deltager i den offentlige samtale med det formål at påpege over for os, hvor grænsen går i forhold til deres forståelse af ytringsfrihed, religionskritik og nu også racisme.

Sagen er, at alt, hvad du har læst, ikke er normativt eller repræsenterer den store minoritetsetniske eller muslimske gruppe i Danmark

Ali Aminali

De repræsentere ikke den gennemsnitlige minoritetsetniske dansker – eller muslim for den sags skyld. Men de vil gerne påtage sig rollen som autoritet og have magten til at udfordre det demokratiske liberale samfund, de er en del af. 

I mange år valgte den stærkt religiøse gruppe ikke at deltage i den offentlige debat. De holdt sig for sig selv, prædikede deres værdier, normer og regler i de udsatte områder, i moskeerne. De var en autoritet, en magt i parallelsamfundet.

Hvis de ytrede sig offentligt, blev de tit misforstået på grund af sproglige udfordringer eller blev kritiseret, fordi de netop kom fra et åbenlyst religiøst ståsted, som var nemt at se eller udfordre. Og faktisk var de også åbne i forhold til deres tilknytning til forskellige moskeer, organisationer eller foreninger. 

Men efter burkaforbuddet skete der noget. En ny generation af unge stærkt troende begyndte at fylde i den offentlige debat. Denne gang repræsenterede de ikke noget fællesskab, men var dygtige, veluddannede, velfunderede unge stemmer, der som individer ville give deres perspektiv på alt fra integration, identitet, racisme til ytringsfrihed, ligestilling og demokrati.

Med deres stemme har de formået at skabe en fortælling om, at de repræsenterer den gennemsnitlige muslim og i visse tilfælde den minoritetsetniske dansker. Men vent et øjeblik – det burde ikke være muligt, for vi har altid i Danmark været gode til at skelne mellem, om du har en religiøs, politisk dagsorden, eller om du bare er en "almindelig borger".

Det interessante er, at deres holdninger, deres restriktioner, deres næsten automatiserede svar i forhold til tørklædet har sat sig i mainstream Danmark

Ali Aminali

Hvis for eksempel en stærkt religiøs kvinde/mand ikke vil give hånd til en mand, acceptere kvindelige præster eller er imod abort, har vi været gode til at påpege, at det religiøse/politiske er hovedårsagen.

Men med identitetspolitikkens fremmarch blev der skabt plads til at kræve særbehandling som individ. Og den mulighed har den stærkt troende muslimske gruppe taget til sig. 

Og det bringer mig til den gode klumme, Zainab Nasrati har skrevet i Altinget om hele Elle-fadæsen. Zainab, som er medicinstuderende og kommentarskribent, har forfattet en klumme med overskriften "Modemagasinet Elle bekræfter den islamofobi, der stadig gennemsyrer magteliten".

Læs også

På en finurlig, velfunderet og afbalanceret måde argumenterer Zeinab for, at det danske samfund og magteliten lider af islamofobi, fordi de udfordrer eller har et andet syn på tørklædet. Zainabs krav er lette at forstå og genkendelige - der er behov for, at synet på religiøse og troende ændres, uden at der sættes spørgsmålstegn ved, om de er frie.

Og så bør alle muslimer fritages for kritik fra Christiansborg, når ligestillingsspørgsmål, som om kvinder "afholder" sig fra at give hånd til mænd, dukker op. Og ikke nok med det, så drysses der også en smule positiv muslimsk historiefortælling hen over det hele. Og før du ved af det, har du glemt alt om Elles shitstorm.

Det eneste, der står tilbage, er en ung, gennemsnitlig muslimsk kvinde, der ønsker at blive respekteret som et individ, som en minoritetsetnisk og som muslim ligesom så mange andre. Sagen er, at alt, hvad du har læst, ikke er normativt eller repræsenterer den store minoritetsetniske eller muslimske gruppe i Danmark.

Nej, det er et forsvar for en stærkt troende muslimsk dagsorden, et verdenssyn og en autoritet, der forsøger at fortælle alle danskere, at hvis du udfordrer os, er du islamofobisk.

Men nu skal det ikke handle om Zainab Nasrati. Der er mange andre derude – eksempelvis kan man med ovenstående briller læse organisationen IChanges bidrag til den antiracistiske handlingsplan, kigge på deltagerne i næsten samtlige debatter om bederum på uddannelsesinstitutioner, kønsopdelt svømning eller finde det gode gamle P1-klip frem med Aya Amals forsvar af niqab.

De eneste vindere her er de stærkt troende grupper. Så tillykke til dem

Ali Aminali

Aya Amal, som var en del af den første bølge af denne gruppe unge, velfunderede, stærkt troende individer, der forsøger at være den generelle muslimske stemme. Forstå mig ret – det er befriende, at de deltager i den offentlige debat, udfordrer normerne og stiller krav. Men problemet er, at de ikke siger højt, hvad de egentlig repræsenterer. Og det har haft sin effekt på den offentlige debat.

For det interessante er, at deres holdninger, deres restriktioner, deres næsten automatiserede svar i forhold til tørklædet har sat sig i mainstream Danmark. Folk er bange for at blive kaldt islamofobiske eller krænkende, hvis de taler om tørklædet, religionskritik og ligestilling i det minoritetsetniske miljø.

Og så er vi tilbage til, hvor det hele startede – Elles fadæse, shitstormen. Det skulle have været så mangfoldigt, men historien endte ikke sådan. Nej, Elle, "magteliten" og alle andre blev sat på plads, censureret og udskammet, fordi de satte spørgsmålstegn ved tørklædet.

Og hvis du tror, at den store minoritetsetniske gruppe af danskere derude synes, det er en sejr, så tager du helt fejl. De har travlt med at tage på arbejde, lave lektier, undervise eller navigere mellem deres forældres krav og deres egne ønsker. 

Nej, de eneste vindere her er de stærkt troende grupper. Så tillykke til dem.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ali Aminali

Radiovært, forfatter, moderator, bestyrelsesmedlem, Center for Boligsocial Udvikling
socialrådgiver (VIA University College, 2014)

Zainab Nasrati

Medicinstuderende, radiovært, kommentarskribent

0:000:00