Embedsmænd advarer: Ny viden kan gøre det sværere at nå klimamål

KLIMA: I et internt notat advarer embedsmænd direkte regeringen om, at det kan blive vanskeligere at nå EU’s klimamål, fordi danske beregninger af klimabelastende landbrugsjord ikke længere er retvisende. Folketinget skal sandsynligvis til at finde ekstra reduktioner, vurderer forsker.

Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Ny viden om CO2-udledningen fra danske lavbundsjorde kan betyde, at det bliver sværere for Danmark at nå EU’s klimamål frem mod 2030.

Sådan lyder advarslen fra embedsmænd i en intern orientering til fødevareminister Mogens Jensen (S) i slutningen af oktober, som Altinget har fået aktindsigt i.

Man frygter ifølge notatet, at “Danmark vil have sværere ved at opfylde sin EU-reduktionsforpligtelse for perioden 2021-2030”, og “at man med den nye viden … risikerer at blive underkendt af UNFCCC (FN's klimakonvention, red.) og EU med tilbagevirkende kraft”.

Udtag af landbrugsjord er ellers blevet et populært klimaredskab hos landbrug, organisationer og politikere, og med den seneste finanslov blev der afsat to milliarder kroner til formålet. 

Fakta
Bliv klogere på LULUCF-kreditter 
- LULUCF-kreditter er en form for klimarabat, som kan modregnes i det danske reduktionsmål for udledning af drivhusgasser i EU på 39 procent indenfor ikke-kvotesektoren, som dækker transport, landbrug og boliger.
Den største brug tillades i lande, der er meget afhængige af deres landbrugsproduktion og derfor rammes særlig hårdt af skrappe reduktioner.
- LULUCF står for "Land Use, Land-Use Change and Forestry", og kreditten kan kun udnyttes, hvis der sker reduktioner i LULUCF-sektoren, der omfatter al arealanvendelse såsom skov, landbrug, vedvarende græs, vådområder og bymæssig bebyggelse.
- Hvis Danmark ikke kan levere disse LULUCF-kreditter betyder det, at Danmark skal levere CO2-reduktioner andre steder inden for ikke-kvotesektoren for at leve op til EU-målet.
- LULUCF-kreditter var en helt central del af den klimaplan, som den daværende VLAK-regering i 2018 præsenterede som vejen til at nå danske EU-klimamål.

Men som Altinget beskrev i december, sår embedsmændene tvivl om de danske beregninger af klimaeffekten ved udtagning af lavbundsjorde – den såkaldte emissionsfaktor – som formentlig er overvurderet.

Det betyder ikke kun, at udtagning af lavbundsjord kan have mindre klimaeffekt end forventet. Nu viser det sig, at det også kan betyde, at Danmark har udsigt til at kunne bruge færre af de såkaldte LULUCF-kreditter i klimaindsatsen frem mod 2030.

LULUCF-kreditter er en form for klimarabat til klimaindsatsen i den ikke-kvotebelagte sektor, der omfatter landbrug, transport og boliger. Dermed kan disse sektorer blive nødt til at levere mere, når der skal skæres i klimagasserne i forbindelse med klimaforhandlingerne.

Skal på jagt efter nye reduktioner
Det er seniorforsker ved DCE under Aarhus Universitet, Steen Gyldenkærne, der i et notat til ministeriet i oktober har rejst problematikken om den lavere udledning fra lavbundsjordene, der har betydning for de danske klimarabatter.

Over for Altinget forklarer han, at det “tyder på, at en ny emissionsfaktor kan få ret store konsekvenser for den danske EU-reduktionsforpligtelse i ikke-kvotesektoren".

“Alt andet lige skal Folketinget sandsynligvis til at finde reduktioner et andet sted i ikke-kvotesektoren,” siger han.

Det bliver ikke første gang, udtag af landbrugsjord giver regeringen hovedpine. Torsdag er miljø- og fødevareminister Mogens Jensen (S) indkaldt i samråd for at forklare, hvorfor regeringen valgte at tilbageholde den nye viden om de klimabelastende lavbundsjorde, mens man sad og forhandlede finanslov og klimalov.

De forældede beregninger spillede i øvrigt en central rolle i VLAK-regeringens klimaudspil, hvor LULUCF-kreditterne stod for mere end en tredjedel af reduktionen i udspillet.

FN kritisk
I embedsværket lyder der som nævnt bekymring for, at den nuværende danske emissionsfaktor risikerer at blive underkendt af FN og EU.

I et notat fra Landbrugsstyrelsen fra starten af november skriver embedsmænd i Landbrugsstyrelsen yderligere, at “UNFCCC (FN's klimakonvention, red.) ved revision af Danmarks indrapportering af drivhusgasemissioner tidligere har forholdt sig kritisk til den hidtil anvendte EF (emissionsfaktor, red.) for CO2-udledning fra kulstofrig jord, da den er den højeste i Europa”.

Derudover skriver embedsmændene, at det “sandsynligvis” vil blive taget op igen, og at Danmark kan blive nødt til at anvende FN’s standard for udledning fra lavbundsjorde, som er væsentligt lavere end den danske.

Beregning varsler markant fald i kreditter
Steen Gyldenkærne har leveret et regneeksempel til Landbrugsstyrelsen, der er baseret på en kombination af de nationale emissionsfaktorer og en FN-standard for dårligt drænede jorde. Det viser, at kreditterne umiddelbart vil falde med fire millioner ton CO2. Den seneste finanslov – der blev kaldt "historisk grøn" – leverer cirka 0,5 millioner ton CO2-reduktion.

Gyldenkærne understreger dog over for Altinget, at beregningen skal tages med et gran salt.

Og at det er derfor, han i notatet til styrelsen i oktober anbefaler, at der sættes gang i et hurtigt arbejdende udvalg bestående af repræsentanter fra Aarhus Universitet, Landbrugsstyrelsen og Klima- og Energiministeriet.

“Folketinget skal snart til at forhandle klimahandlingsplaner, og det skal ikke tage beslutninger på et grundlag, som vi ved, vi kommer til at lave om på,” siger Steen Gyldenkærne og fortsætter:

“Derfor har vi hundetravlt med at komme med et konsolideret bud på de reelle klimaeffekter ved at udtage lavbundsjord, som vi kan stå inde for. Lige nu kan jeg ikke stå inde for ret meget.”

Altinget har forsøgt at få en kommentar fra fødevareministeren, der har henvist til klimaminister Dan Jørgensen (S), som ikke er vendt tilbage inden deadline.

Dokumentation

FÅ OVERBLIK OVER SAGENS FORLØB 

Kendskab til arealfejl 
En fejl hos Aarhus Universitet betyder, at Danmark siden 2011 markant har undervurderet antallet af de klimabelastende lavbundsjorde. 
Folketinget får først kendskab til fejlen i midten af november måned sidste år, da Radikales fødevareordfører, Zenia Stampe, oplyser om det på sin Facebook. Men i december måned kan Altinget fortælle, at fødevareminister Mogens Jensen (S) siden august 2019 har været bevidst om fejlen i opgørelsen. 
Og at ministeren i oktober bliver orienteret om, at Aarhus Universitet vurderer, at arealfejlen medfører en øget udledning på 1,6 millioner ton drivhusgasser.
Torsdag den 9. januar er Mogens Jensen indkaldt i samråd om sagen af en samlet opposition.

Tvivl om klimaeffekt
Ligeledes i december måned bringer Altinget en artikel om, at der ikke bare er usikkerhed om arealets omfang, men også om, hvor klimabelastende lavbundsjordene overhovedet er. Det skyldes, at Danmark formentlig har anvendt en forkert emissionsfaktor, der er et udtryk for forventningerne til udledninger fra klimabelastende lavbundsjord. 
I en redegørelse konkluderer embedsmænd i Landbrugsstyrelsen, at det derfor er usikkert, hvor stor en drivhusgasreduktion man kan forventes at få for pengene ved at udtage lavbundsjordene. Helt konkret frygter de "en betydelig risiko for fejlprioritering af midler". 
I finanslovsaftalen for 2020 afsætter aftalepartierne to milliarder kroner over de næste ti år til udtagning af lavbundsjorde. 

Sværere at nå klimamål 
I januar 2020 kan Altinget så fortælle, at det kan vise sig både sværere og dyrere for Danmark at nå EU’s klimamål. Det skyldes, at den nye viden om udledningerne fra lavbundsjorden kan betyde, at Danmark har udsigt til at bruge færre af de såkaldte LULUCF-kreditter i klimaindsatsen frem mod 2030. Det viser notater fra regeringens embedsmænd fra oktober måned.  
LULUCF-kreditter er en form for klimarabat til klimaindsatsen i den ikke-kvotebelagte sektor såsom transport, landbrug og boliger. Dermed kan disse sektorer blive nødt til at levere mere, når der skal skæres i klimagasserne i forbindelse med klimaforhandlingerne. 
Samtidigt advarer embedsværket om, at den nuværende danske emissionsfaktor risikerer at blive underkendt af FN og EU.



Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion