Erhvervsleder: Afskaf friskolerne

Af Kim Bjørnstrup
Administrerende direktør i Assistance HR Partners og tidligere topchef i det schweiziske medicinalfirma Octapharma

Antallet af folkeskoler er fra 2001 til i dag faldet med mere end 23 procent, så der i dag blot er 1.289 tilbage i Danmark. Til sammenligning er antallet af fri- og privatskoler steget 20 procent til 556. Det er en uheldig udvikling. Ikke fordi jeg som udgangspunkt mener, at folkeskolerne har et højere fagligt niveau, når det kommer til matematik, geografi, historie osv. Nej, det uheldige består i, at det går ud over integrationen af folk med anden etnisk baggrund end dansk. Og konsekvenserne af dårlig integration skal man vist både være blind og døv for ikke at have læst eller hørt om.

Men hvordan kan vi gøre noget ved det? Siden et blåt flertal i marts sidste år vedtog at styrke tilsynet med de frie grundskoler, er kun tre friskoler kommet under skærpet tilsyn på grund af forskellig islamisk hadpropaganda, men ikke på grund af overrepræsentationen af elever med anden etnisk herkomst. Det gør ingen forskel. Det er min påstand, at man kun har råd til friskoler, hvis man har en relativ homogen befolkning. Det har vi ikke længere, når 13 procent af befolkningen er udlændinge. Forudsætningerne for at have friskoler er med andre ord ikke længere eksisterende.

Et simpelt, men nok kontroversielt, forslag er at afskaffe friskolerne over de næste 20 år. Vi bør fokusere på, hvordan vi sikrer, at der kun foregår statsstøttede aktiviteter i vores land, som understøtter frihedsrettighederne. Integration er en langsigtet indsats, som vi har fejlet med. Alle børn i Danmark bør komme i en dansk børnehave, hvor de kan lære sproget, inden de kommer i skole.

Desuden skal vores skoler fra ende til anden gennemsyres af de værdier, som understøtter de frihedsrettigheder, vi har bygget vores samfund og demokrati på igennem århundreder.  

Alene det faktum, at mange friskoler i dag har en meget stor andel af elever med anden etnisk baggrund end dansk, er et stort problem. Tal fra tænketanken Kraka viser, at mere end hver 13. elev med ikke-vestlig baggrund i Danmark nu går på en muslimsk friskole frem for en folkeskole eller anden grundskole. Det svarer til en elevfremgang på 46 procent på blot otte år. Og med en så skæv fordeling bliver det sværere for børnene at tilegne sig det danske sprog.

Sprogbarrieren vil være et problem i deres videre uddannelses- eller jobforløb, hvor de får sværere ved klare sig, end deres kammerater med ikke-vestlig baggrund, der har gået i en primært dansksproget klasse. Fakta taler for sig selv: 43 pct. af 25-årige mænd af anden etnisk herkomst er hverken i arbejde eller i en erhvervsrelevant uddannelse. Er det godt nok?

Forudsætningerne for at have friskoler er med andre ord ikke længere eksisterende.

Kim Bjørnstrup
Administrerende direktør i Assistance HR Partners

Det mener jeg ikke.

Vi er ikke længere et homogent samfund, og vi må derfor sikre, at alle i vores land lærer at tale dansk, så de kan få en uddannelse og forståelse for de grundlæggende frihedsrettigheder.

Dermed ikke sagt, at efterkommere af udlændinge ikke må lære tyrkisk, arabisk eller det modersmål, som deres forældre eller bedsteforældre har. For selvfølgelig skal de være i stand til at tale med dem. Forestil dig selv at få besøg af dine børnebørn og ikke være i stand til at føre en samtale med dem.

Min familie og jeg boede i Schweiz fra 1992 til 2002. Vores børn er alle født i landet, og de taler tysk og schweizertysk lige så godt som deres schweiziske venner. Det skyldes, at vi sendte dem i lokal børnehave og skole, ligesom de deltog i fritidsaktiviteter i lokalområdet.

Men derhjemme spiste vi rugbrød, og til jul stod den på flæskesteg med sprøde svær (schweizerne laver sko af flæskesvær, så det var ret ”eksotisk”, at vi spiste dem). Vi talte også dansk med vores børn, da vi ønskede, at de skulle være i stand til at holde kontakt med familien hjemme i Danmark. Men hvad var vores børn så? Spurgte man dem, svarede de: ”Når vi er sammen med vores kammerater, er vi schweizere, men når vi er sammen med jer, er vi danskere.”

Især for den første generation af indvandrere vil der være en stærk tilknytning til oprindelseslandet, men det er imidlertid en privat opgave at bibringe ens efterkommere den del af denne kultur. Herunder sproget. Det skal ikke støttes af den danske stat.

Et øget kendskab til det danske sprog medfører øget viden, oplysning og bedre mulighed for at deltage i og bidrage til samfundet på lige fod med alle andre. Men det danske sprog lider i mange friskoler med alvorlige konsekvenser til følge.

Derfor: Drop statsstøtten til friskoler, og send alle vores børn og unge i danske børnehaver og folkeskoler, så de kan lære dansk og få vores frihedsværdier ind under huden fra barnsben. Det vil give dem større succes i samfundet på både kortere og længere sigt og bevare det demokratiske samfund, som det har taget generationers arbejde at bygge op.