EU-tilhængere sat i politisk skakmat

Og det bliver sandsynligvis heller ikke i denne regeringsperiode, at danskerne kommer til at stemme om EU-forbeholdene. For selvom det nu er 12 år siden, vælgerne sagde nej til euroen, trækker det stadig et højt rungende politisk spor i dag, vurderer politisk kommentator Thomas Larsen fra Berlingske.

"Hele ja-siden i Folketinget lærte den lektie, at skal man udskrive en folkeafstemning, der handler om EU-forhold, skal man altså være aldeles sikker på at vinde. Så der er ingen tvivl om, at Poul Nyrups store nederlag dengang har gjort, at regeringschefer sidenhen har været ret påpasselige med, hvornår de udskriver en folkeafstemning," siger Thomas Larsen.

Både blå og rød EU-tomgang
Og den sikkerhed har politikerne ikke haft. Men den politiske sammensætning på Chriansborg vanskeliggør også en afstemning i den nærmeste fremtid. Det vurderer Uffe Østergaard, EU-ekspert og professor på CBS.

Begge sider i Folketinget er nemlig afhængige af skeptikere.

"En borgerlig regering har været afhængig af modstander-partiet Dansk Folkeparti, skeptikere i De Konservative - og så er der nu også modstanderpartiet Liberal Alliance," siger Uffe Østergaard.

Regeringen er jo afhængig af Enhedslisten og står i øvrigt svagt. Så det er ikke let at se, hvem der tør sende forbeholdene til folkeafstemning.

Uffe Østergaard
Professor, CBS

Den anden fløj er tilsvarende splittet.

"Regeringen er jo afhængig af modstander-partiet Enhedslisten og står i øvrigt svagt. Så det er ikke let at se, hvem der tør sende forbeholdene til folkeafstemning," siger Uffe Østergaard.

Både Fogh-regeringen, Løkke-regeringen og Thorning-regeringen har haft en afstemning om EU-forbeholdene skrevet ind i regeringsgrundlaget. Dog endnu uden at opfylde ønsket.

Uegnet til folkeafstemning
Men selvom vi i Danmark har haft stor tradition for folkeafstemninger sammenlignet med andre medlemslande, mener Uffe Østergaard, at EU-afstemninger grundlæggende er vanskelige.

"I virkeligheden tager vi jo stilling til nogle enormt komplicerede ting, som ideelt set slet ikke er velegnet til folkeafstemninger. Folkeafstemninger er typisk gode til at sige ja eller nej, men spørgsmålet er, om de er så gode til hele traktater," siger Uffe Østergaard.

Han mener, at EU-afstemninger med lethed kan blive kogt ned til et spørgsmål om for eller imod det europæiske samarbejde.

Men det kan også risikere at blive påvirket af folkestemningen omkring regeringen mere end befolkningens egentlige holdning til EU. "Det så vi, da Nyrup sendte euroen til folkeafstemning og fik et nej," siger Berlingskes Thomas Larsen.

"Jeg tror, der er bred konsensus blandt ja-partierne om, at det at udskrive folkeafstemninger sent i en regeringsperiode er farligt. For i stedet for at det med euroen kom til at handle om hele EU-spørgsmålet, som var det, der var til afstemning, så blev det i virkeligheden en slags popularitetsafstemning om regeringen også - eller en protest-afstemning, som blev vendt mod regeringen," siger Thomas Larsen.

I juni meddelte statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), at en folkeafstemning om EU-forbeholdene er udskudt så længe, der er "uro og usikkerhed" omkring det europæiske projekt.