Forsker: Krigen i Ukraine giver dystre udsigter for samarbejde og fred i Arktis

3. marts 2022 valgte de syv vestlige arktiske lande at trække sig fra samarbejdet i Arktisk Råd, hvilket de facto betød en nedfrysning af rådet. Beslutningen var en direkte konsekvens af Ruslands invasion af Ukraine 24. februar, og var blot et tiltag blandt en lang række taget med det formål at isolere Rusland internationalt.

Betydningen for Arktis er markant. Arktisk Råd er det fremmeste forum for dialog og samarbejde i regionen. Rådet er i sig selv symbolet på ideen om, at fredeligt samarbejde opretholdes i Arktis, selv når det kniber andre steder på kloden. Det er det, man traditionelt har kaldt Arktis som lavspændingsregion eller slet og ret arktisk exceptionalisme.

Det er ikke første gang, at Arktis er blevet inddraget i Ukrainekonflikten. Allerede i 2014 ramte Vesten Rusland i Arktis med blandt andet sanktioner imod russisk olie- og gasudvinding i det maritime Arktis. Dette bidrog i 2014 til at vingeskyde ideen om arktisk exceptionalisme, og nedfrysningen af Arktisk Råd anno 2022 truer nu med at give den dødsstødet.

Ny kinesisk indflydelse i Arktis

Udviklingen kan virke overraskende taget i betragtning, at de fleste vestlige arktiske stater, inklusive Kongeriget Danmark, officielt lægger ret stor vægt på at forsøge at bevare Arktis som lavspændingsregion.

Fra dansk side har man traditionelt gjort det, fordi man som lille land har meget at tabe og lidet at vinde på konflikt i regionen, samt fordi samarbejde i Arktis indenfor en bred vifte af områder fra søredning, til miljøbeskyttelse og bæredygtig økonomisk udvikling dybest set er i alle arktiske staters interesse.

Krigen i Ukraine er ikke er det eneste, der påvirker regionen negativt. Rusland, USA og Kina har alle længe optrappet deres rivalisering i regionen

Mikkel Runge Olesen
Arktis-forsker, DIIS

Endelig har konflikten med Rusland i Arktis også den afledte effekt at bringe Rusland tættere på Kina i regionen. Dette på trods af at Rusland ellers traditionelt har været skeptisk overfor at tillade for meget kinesisk indflydelse i Arktis, hvorfor en akse mellem de to i regionen på ingen måde er en selvfølge.

Så hvorfor er det så, at Vesten, herunder Danmark, i så høj grad vælger at inddrage Arktis i konflikten med Rusland?

Ingen nem vej for Kongeriget Danmark

Cirka 50 procent af kystlinjen omkring det Arktiske Ocean er russisk. Rusland har flere isbrydere end nogen anden stat, og russiske styrker har demonstreret evne til at stable relativt store øvelser på benene med kort varsel. Af den grund taler man ofte om Rusland som en slags arktisk supermagt.

Men Rusland er på en og samme tid også sårbar i Arktis. Ønsket om at udvinde olie og gas fra regionen, i takt med at de sibiriske felter løber tør, er en central del af Ruslands økonomiske fremtidsstrategi.

Og så hører den russiske nordflåde, der med særligt sine atombevæbnede ubåde spiller en nøglerolle i Rusland strategiske afskrækkelse, hjemme nær Murmansk på Kola-halvøen. Derfor er det måske heller ikke så underligt, at Rusland langt hen ad vejen ønsker at holde Arktis ude af konflikten med Vesten. Og ej heller, at det ofte er Vesten, der vælger sammenkædningen.

For Kongeriget Danmark og for Vesten er der ikke nogen nem vej ud af dette dilemma. Globale hensyn forbundet med at ramme Rusland, hvor det gør ondt, vejer i øjeblikket tungere end de mere snævre arktiske interesser.

Dystre udsigter for Arktis

Selv hvis man fra dansk side måtte tænke noget andet - hvad der ikke lige nu er noget der tyder på - så ville alliancehensyn under alle omstændigheder tilsige, at man fulgte den linje der sættes fra de øvrige seks vestlige arktiske stater, herunder særligt fra USA.