Forsvaret annullerer endnu et udbud

For anden gang på en måned annullerer Forsvarets indkøbere et stort udbud. Officielt på grund af den ændrede sikkerhedspolitiske situation efter Ruslands angreb på Ukraine. Men ifølge kilder er forklaringen en ganske anden.  

Foto: Mik Ammitzbøl Dyrby / Forsvarsgalleriet
Andreas Krog

I starten af maj var det et udbud om indkøb af langtrækkende droner til Forsvarets opgaveløsning i Arktis for i alt 750 millioner kroner, der pludselig blev annulleret af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI).

Hvad er en slæbesonar?  

En af hjørnestenene i at kunne jage ubåde er en slæbesonar. Forsimplet er det et flere hundrede meter langt kabel med lytteudstyr, som et krigsskib skal kunne trække efter sig.

Den første dag i juni har FMI så annulleret endnu et udbud. Denne gang om indkøb af såkaldte slæbesonar (se boks til højre), som politikerne i 2018 ellers gav Forsvarets grønt lys til at anskaffe til to danske fregatter.

Jage russiske ubåde i Østersøen 

Den officielle forklaring fra FMI går på, at det operative behov har ændret sig siden man gik i gang med udbuddet. Den gang var det udelukkende tanken, at slæbesonarerne skulle bruges til ubådsjagt i Nordatlanten.

Med Ruslands angreb på Ukraine og de markant øgede spændinger i blandt andet Østersøen, så kunne det være hensigtsmæssigt, hvis sonarerne også kunne bruges til at jage russiske ubåde i Østersøen.

”Den sikkerhedspolitiske situation har grundlæggende ændret sig som følge af Ruslands angreb på Ukraine, herunder Finlands og Sveriges henholdsvis optagelse og ansøgning om NATO-medlemsskab. Dette har blandt andet ændret det geografiske fokus for en dansk antiubådskapacitet og skærpet de operative krav til Forsvaret for at kunne gennemføre antiubådsoperationer i Nordatlanten i samarbejde med relevante allierede nationer,” oplyser Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse til Altinget.

Skærpede operative krav

Med den ændrede geopolitiske virkelighed duer det ikke at indkøbe ud fra de specifikationer og krav, som Forsvaret opstillede i 2019 - 2020.

”De skærpede operative krav vurderes ikke at være forenelige med specifikationerne i det igangværende udbud for anskaffelse af sonar til Søværnets antiubådsfregatter, hvorfor Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har vurderet, at en annullering af igangværende udbud og efterfølgende opdatering af specifikationer er nødvendig for at imødekomme de skærpede operative krav,” lyder det videre fra styrelsen.

FMI vil nu gennemføre nye ”operative og materieltekniske analyser” med henblik på at vælge den løsningsmodel for det fornyede anskaffelsesforløb, der hurtigst muligt kan føre til, at de to danske fregatter af Absalon-klassen får slæbesonar ombord.

En anden forklaring 

Kilder peger på, at der sagtens kan være en anden forklaring på annulleringen, end den officielle forklaring FMI giver.

Sagen er nemlig den, at flere store producenter af slæbesonar havde vist interesse for udbuddet. Men da der i midten af 2021 var frist for at byde, så bød de ikke.

Det har efterlod FMI med tre mindre producenter, som havde leveret få eller slet ingen eksemplarer af de systemer, som de tilbød til Danmark. Og hvis de havde leveret systemerne, så havde det været til lande meget langt væk, som opererer under helt andre vilkår end Danmark, og som vi har ingen eller meget få erfaringer med at samarbejde med.

Danmark kunne derfor ende op med slæbesonar-systemer, som var nogle helt andre end dem, som vores samarbejdspartnere i Nato-familien anvender.

Fortsætte ufortrødent

Overfor Altinget holdt FMI i september 2021 fast i, at man ville fortsætte ufortrødent. Det gjorde man og forhandlede med de tre tilbageværende leverandører. Siden efteråret 2022 har der dog ifølge Altingets oplysninger ikke været forhandlinger.

På de indre linjer i FMI og Søværnet har der, siden budene indløb i 2021, været stærke overvejelser om at lade udbuddet gå om. Simpelthen fordi de tilbageværende kandidaters produkter ikke levede op til de danske behov.

Det er ifølge Altingets kilder den faktiske forklaring på annulleringen af udbuddet.

Det var amerikanske Raytheon og fransk-hollandske Thales, der begge valgte ikke at byde. Hverken FMI eller producenterne ville i 2021 ud med hvorfor de ikke bød.

Thales havde tænkt sig at byde ind med slæbesonaren CAPTAS-4, der er den største af tre slæbesonarer i virksomhedens produktportefølje. Den anvendes på blandt andet britiske, franske, italienske og spanske fregatter. Alle fire NATO-lande, som vi meget vel kunne komme til at arbejde sammen med omkring jagt på russiske ubåde i Nordatlanten. Den mindre CAPTAS-2 anvendes på Norges fregatter.

En stor opgave

Forsvaret fik udstukket opgaven med at opbygge en skibsbåret antiubådskapacitet af politikerne i januar 2018, da forsvarsforliget for 2018-2023 blev indgået.

At få det stablet på benene var fra starten en stor opgave, som blandt andet indebar, at Søværnets to kommando- og støtteskibe Absalon og Esbern Snare blev omklassificeret fra støtteskibe til fregatter. Dermed voksede Søværnets fregatflåde i øvrigt fra tre til fem enheder.

Forsvarschef Flemming Lentfer annoncerede i november 2021, at fem initiativer fra 2018-forliget måtte udskydes. Man nåede ikke i mål med dem i denne forligsperiode. I foråret i år måtte fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen så fortælle partierne bag forliget, at yderligere syv initiativer blev udskudt. 

Stækker Danmarks troværdighed

Annulleringerne af drone-udbuddet og slæbesonar-udbuddet er langt fra de første gange, at FMI har måtte lade udbud gå om. I enkelte tilfælde op til fire gange. Episoder, som har været med til at stække Danmarks troværdighed som indkøber.

Nu kan udenlandske våbenproducenter nok en gang med rette stille spørgsmålstegn ved seriøsiteten af Danmarks måde at køre sine udbud på. Og det vil kunne mindske lysten til at deltage i et dansk forsvarsudbud fremover. For hvorfor bruge tid og penge på at deltage i danske udbud, hvis de alligevel aldrig ender ud med købsaftaler.

Ved at lade slæbesonarudbuddet fortsætte efter planen med de tre bydere, som nu en gang havde valgt at byde, ville man kunne lappe lidt på det dårlige image, som Danmark havde fået blandt de internationale våbenproducenter. Sådan gik det ikke.

Opbygningen af en helikopterbaseret antiubådskapacitet fortsætter uafhængig af annulleringen af sonarudbuddet, oplyser FMI.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00