Se pressemødet: Mette Frederiksen præsenterer Kristian Jensen som regeringens særlige repræsentant
Danmark er officiel kandidat til FN’s sikkerhedsråd i 2025 til 2026. I forbindelse med annonceringen af kandidaturet præsenterer statsminister Mette Frederiksen Kristian Jensen som ny særlig repræsentant, der skal kæmpe for en plads. Se pressemødet her.
Emma Qvirin Holst
JournalistTirsdag eftermiddag har Danmark fået sin første politisk udpegede diplomat.
Det fortæller statsminister Mette Frederiksen (S) ved et pressemøde på Marienborg, hvor hun præsenterer tidligere udenrigsminister Kristian Jensen (V) som ny særlig repræsentant, der skal fremme Danmarks chance for at få en plads i FN’s sikkerhedsråd i 2025.
”Regeringen vil arbejde for, at Danmark får plads i FN’s sikkerhedsråd i 2025 og 2026. At blive valgt er en stor opgave og en langstrakt valgkamp. Det er også en vanskelig opgave, da 129 lande skal bakke op. Men det er ikke en umulig opgave,” siger Mette Frederiksen og peger på, at det er sket fire gange før – senest for omkring 15 år siden.
Allerede mandag kunne Altinget fortælle, at posten ville gå til Venstres tidligere næstformand og den tidligere udenrigsminister Kristian Jensen.
Udnævnelsen af Kristian Jensen sker i forbindelse med, at Danmark nu officielt er kandidat til sikkerhedsrådet i 2025-2026. Den nye særlige repræsentant får til opgave at arbejde for, at det danske kandidatur ender med at udløse en plads i sikkerhedsrådet.
"Danmark vil blive en stærk stemme for fred og menneskerettigheder," siger Kristian Jensen på pressemødet, hvor han peger på, at det er i FN's Sikkerhedsråd, at nogle af de allerstørste og vigtigste beslutninger tages.
Kristian Jensen bekræfter samtidig, at han stopper som folketingsmedlem 31. marts.
Inden pressemødet var Mette Frederiksen vært for et virtuelt møde med forskere og repræsentanter fra civilsamfundet.
FN’s sikkerhedsråd er den del af FN, som varetager spørgsmål om fred og sikkerhed.
Rådet består af i alt 15 medlemmer, hvoraf der er fem faste medlemmer. De permanente repræsentanter er USA, Rusland, Kina, Frankrig og Storbritannien. De fem lande adskiller sig også ved, at de har en vetoret. Hvis bare et af de fem lande stemmer nej, vil forslaget blive afvist i sikkerhedsrådet.
Udvælgelsen af de fem lande er et levn fra den verdensorden, der herskede efter Anden Verdenskrig.
De øvrige ti lande vælges for to år ad gangen, og de vælges af FN’s Generalforsamling, hvor alle lande har sæde. Der sikres en ligelig geografisk fordeling af medlemmer ved at inddele de ti pladser i fem geografiske grupper, hvor hver gruppe så skal have valgt lande til udfylde et bestemt antal pladser.
Danmark tilhører gruppen af vesteuropæiske lande plus de øvrige lande, som falder udenfor de andre grupper. Den gruppe skal have valgt to repræsentanter.
Derudover er der en afrikansk gruppe, som har tre pladser, samt en Asien-Stillehavs-gruppe og en gruppe for latinamerikanske lande samt Caribien, som hver især har to pladser. Endelig er der en gruppe for østeuropæiske lande, som har krav på en plads.
De ti valgte medlemslande har en normal stemme i sikkerhedsrådet, og det kræver ni stemmer at få vedtaget en beslutning.
'%3e%3cpath%20d='M174.5%205.49985C138.877%20-19.5379%20106.875%2013.5814%2091.8511%2029.6115C65.0748%2058.1778%2099.1498%2080.3465%20117.152%2037.3094C135.153%20-5.72759%2022.8866%200.0578454%2015.1662%2097.217'%20stroke='%23EA1718'%20stroke-width='3'%20stroke-linecap='round'%20stroke-linejoin='round'/%3e%3cpath%20d='M3.65346%2080.8587L15.109%2097.3301L29.6131%2086.6665'%20stroke='%23EA1718'%20stroke-width='3'%20stroke-linecap='round'%20stroke-linejoin='round'/%3e%3c/g%3e%3cdefs%3e%3cclipPath%20id='clip0_627_569'%3e%3crect%20width='163.796'%20height='107.816'%20fill='white'%20transform='matrix(-0.999973%20-0.00733143%20-0.00733143%200.999973%20164.582%201.24609)'/%3e%3c/clipPath%3e%3c/defs%3e%3c/svg%3e)
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Kristian Jensen
Christiansborg
