Efter Kristian Jensens exit: To støttepartier foretrækker embedsmand som ny særlig udsending

Enhedslisten fraråder at udpege en ny politiker som særlig udsending, efter Kristian Jensen er stoppet, fordi stillingen "kan blive brugt til politiske vennetjenester". Også Radikale Venstre foretrækker en embedsmand.

I marts 2021 præsenterede tre af regeringens ministre Kristian Jensen som ny særlig repræsentant, der skulle sikre Danmark en plads i FN's Sikkerhedsråd i 2025 til 2026. 
I marts 2021 præsenterede tre af regeringens ministre Kristian Jensen som ny særlig repræsentant, der skulle sikre Danmark en plads i FN's Sikkerhedsråd i 2025 til 2026. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Sine Riis Lund

Når regeringen skal finde en efterfølger til Kristian Jensen som særlig repræsentant, bør den rette blikket mod diplomatansatte fremfor politiske fæller.

Det mener to af regeringens støttepartier, efter Kristian Jensen har forladt Udenrigsministeriet og opgaven med at sikre Danmark en eftertragtet plads i FN’s Sikkerhedsråd i 2025 til 2026.

“Jeg synes, at man enten skal nedlægge stillingen eller ansætte en embedsmand,” siger Enhedslistens demokratiordfører Rosa Lund.

Hvorfor det?

“Fordi jeg ikke synes, det skal være en politiker. Jeg er fuldstændig enig i den kritik, der har været, at det her er en stilling, som kan blive brugt til politiske vennetjenester, og det er virkelig ikke noget, der mangler i dansk politik,” siger Rosa Lund.

Opgør med upartiske embedsmænd

Statsministeren præsenterede på et pressemøde i marts 2021 Venstres Kristian Jensen som ny særlig repræsentant.

Kort forinden havde regeringen i al hast ændret en bekendtgørelse, så det blev muligt i særlige tilfælde at udpege politikere til diplomatstillinger uden stillingsopslag, og Kristian Jensen var manden, der skulle bane vejen for det. 

Danmark har stået sig virkelig godt ved at have professionelle embedsmænd, der netop sikrer kontinuitet og stabilitet. Det at være i et job i et stykke tid, betyder rigtig meget i Udenrigstjenesten. 

Martin Lidegaard
Udenrigsordfører, Radikale Venstre

Beslutningen fik fagforeninger, tidligere ambassadører og forskere på barrikaderne med advarsler om, at regeringen dermed både forlod princippet om partipolitisk neutrale embedsmænd og princippet om at ansætte de fagligt bedst kvalificerede. I stedet lød anklagerne, at regeringen åbnede en ladeport for mistanker om politiske studehandler og vennetjenester.

Samtidig underskrev 643 ansatte i Udenrigsministeriet et protestbrev, hvor de argumenterede for, at politiske udnævnelser vil gøre det mindre attraktivt for embedsfolk at gøre karriere i udenrigstjenesten.

Radikale efterlyser kontinuitet

Radikale Venstre indvilligede sidste år i, at regeringen i enkeltstående tilfælde kan ansætte en politiker, "hvis der er virkelig gode grunde", forklarer udenrigsordfører Martin Lidegaard.

"Så vi accepterede det jo i det her tilfælde, men vi mener, at det skal være en absolut undtagelse, og det er sårbart, som vi også nu har set, og det er i hvert fald noget, man skal være varsom med at gøre i større stil," siger Martin Lidegaard. 

Jeg er fuldstændig enig i den kritik, der har været, at det her er en stilling, som kan blive brugt til politiske vennetjenester, og det er virkelig ikke noget, der mangler i dansk politik.

Rosa Lund
Demokratiordfører, Enhedslisten

Han ville da heller ikke selv placere en ny politiker på posten som særlig udsending.

“I det konkrete spørgsmål er det jo regeringens ansvar, hvem de udnævner som ambassadør, så det vil jeg ikke blande mig i, men hvis jeg selv sad der, så ville jeg nok forsøge at sikre mig, at der i hvert fald nu er kontinuitet og sikkerhed for, at den person, der sidder i stillingen, kan fortsætte frem til at gøre arbejdet færdigt,” siger Martin Lidegaard.

Og hvad taler det så for?

“Jeg synes, det taler for at tænke noget mere traditionelt.”

Altså at ansætte en embedsmand?

“Sådan ville jeg også udlægge det, hvis jeg var dig,” siger Martin Lidegaard. 

Læs også

Bekymret for politiske vennetjenester

Når det kommer til traditionelle landeambassadører, ser Radikale Venstre helst, at regeringen helt afholder sig fra at anvende politiske udnævnelser.

“Danmark har stået sig virkelig godt ved at have professionelle embedsmænd, der netop sikrer kontinuitet og stabilitet. Det at være i et job i et stykke tid, betyder rigtig meget i udenrigstjenesten. Derfor mister man rigtig meget, når man skifter person midt i et forløb, uanset om det er på en landeambassade eller det er en specialambassadør som i dette tilfælde,” siger Martin Lidegaard.

Og så er Radikale Venstre, ligesom Enhedslisten, bekymret for, om der går "lidt politik i den".

“Vi vil gerne værne om det upolitiserede embedsværk i Danmark, som vi synes tjener Kongeriget godt, og vi er bange for, at der kan gå politiske vennetjenester i den, hvis det er noget, der sker i større stil,” siger Martin Lidegaard.

Kristian Jensen nåede at sidde cirka et år på posten, inden han i marts annoncerede, at han stopper for i stedet at blive administrerende direktør i den nye grønne energiorganisation Green Power Denmark.

Altinget har også forsøgt at få et interview med regeringens tredje støtteparti, men SF har ingen kommentarer til artiklen. SF bakkede sidste år op om ændringen af bekendtgørelsen, der tillader politiske udnævnelser. 

Fakta

Hvad er FN's Sikkerhedsråd?

FN’s sikkerhedsråd er den del af FN, som varetager spørgsmål om fred og sikkerhed.

Danmark har siddet i Sikkerhedsrådet fire gange tidligere: 1953-1954, 1967-68, 1985-86 og 2005-2006. 
 
Rådet består af i alt 15 medlemmer, hvoraf der er fem faste medlemmer. De permanente repræsentanter er USA, Rusland, Kina, Frankrig og Storbritannien. De fem lande adskiller sig også ved, at de har en vetoret. Hvis bare et af de fem lande stemmer nej, vil forslaget blive afvist i sikkerhedsrådet. 
   
De øvrige ti lande vælges for to år ad gangen, og de vælges af FN’s Generalforsamling, hvor alle lande har sæde. Der sikres en ligelig geografisk fordeling af medlemmer ved at inddele de ti pladser i fem geografiske grupper, hvor hver gruppe så skal have valgt lande til at udfylde et bestemt antal pladser. 
 
Danmark tilhører gruppen af vesteuropæiske lande plus de øvrige lande, som falder udenfor de andre grupper. Den gruppe skal have valgt to repræsentanter.

Derudover er der en afrikansk gruppe, som har tre pladser, samt en Asien-Stillehavs-gruppe og en gruppe for latinamerikanske lande samt Caribien, som hver især har to pladser. Endelig er der en gruppe for østeuropæiske lande, som har krav på en plads.

De ti valgte medlemslande har en normal stemme i sikkerhedsrådet, og det kræver ni stemmer at få vedtaget en beslutning. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Martin Lidegaard

MF (R), politisk leder, Radikale
cand.comm. (Roskilde Uni. 1993)

Rosa Lund

MF (EL)
cand.soc. i jura (Københavns Uni.)

0:000:00