Regeringen vil indføre politisk udpegede ambassadører

Regeringen vil gøre det muligt at ansætte politikere til stillinger i det danske diplomati uden forudgående opslag. Venstre er positive, mens fagforeninger og erhvervsliv advarer mod opgør med et partineutralt embedsværk og risiko for politiske vennetjenester.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) mener, at enkelte politiske ansættelser til ambassadørposter vil kunne styrke Danmarks profil i verden.
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) mener, at enkelte politiske ansættelser til ambassadørposter vil kunne styrke Danmarks profil i verden. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Sine Riis Lund

Politikere skal kunne udpeges til stillinger i det danske diplomati uden konkurrence med andre ansøgere.

Forslaget kommer fra regeringen, der med en ændring af en bekendtgørelse vil gøre det muligt “i enkelte helt særlige tilfælde” at "bringe politikere aktivt i spil i det danske diplomati" uden et offentligt opslag af en stilling, fremgår det af et høringsbrev fra regeringen.

Forslaget møder dog betydelig kritik fra fagforeninger og erhvervsliv.

“Hvis man indfører det her, så står den danske forvaltningstradition med et neutralt embedsværk for fald. Vi har jo slet ikke tradition for politiske udnævnelser af embedsmænd,” siger Henning Thiesen, formand for Djøf.

Samme toner lyder fra den akademiske fagforening DM. 

“Der er noget helt principielt på spil omkring, hvem vi skal have i toppen af embedsværket. Topembedsmænd skal ansættes efter faglige kompetencer og ikke partitilhørsforhold,” siger formand Camilla Gregersen. 

Hun mener, at forslaget strider med grundlæggende principper om, at man i det offentlige skal ansætte de dygtigste, at der skal være transparens om nye ansættelser, og at man i Danmark har et partipolitisk neutralt embedsværk.

“Vi skal ikke bruge Udenrigstjenesten til, at en regering kan give de poster som vennetjenester til politisk allierede,” siger Camilla Gregersen.

Historien er første gang beskrevet af Ritzau, og kritikken er bredt funderet blandt de statsansattes organisationer, der har afgivet et fælles høringssvar igennem Centralorganisationernes Fællesudvalg, CFU.

Regeringen ønsker at styrke Danmarks profil i verden ved i helt særlige tilfælde at kunne bringe politikere, som har nogle særligt relevante profiler og kompetencer aktivt i spil i det danske diplomati.

Jeppe Kofod, Udenrigsminister (S)

Bekymring i Dansk Industri
I Danmark sker besættelse af chefstillinger i udenrigstjenesten med embedsmænd og som hovedregel ved intern forflyttelse.

Underdirektør i Dansk Industri, Peter Thagesen, fortæller, at den danske udenrigstjeneste er bredt anerkendt ude i verden for sin professionalisme og dygtighed, og blandt andet skiller sig ud fra mange andre lande ved ikke at være politisk udnævnt.

“Vi mener, det er forkert at ændre på et så grundlæggende princip i dansk forvaltning, men hvis man endelig vil åbne mere op for at få eksterne ansøgere i spil til stillinger, så må man i hvert fald ikke reservere bestemte stillinger til særlige folk i et lukket kredsløb,” siger Peter Thagesen, der er ansvarlig for global handel.

Han advarer samtidig om, at forslaget kan være med til at gøre det sværere at fastholde kompetente medarbejdere i Udenrigsministeriet, hvis nogle af de attraktive topposter går til andre.

Konkurrence om posterne
Det er i dag muligt at slå stillinger op, hvis der er et ønske om at få eksterne kandidater i spil. Og det er en praksis, regeringen som minimum bør holde sig til, mener Dansk Industri.

“Vi har et grundlæggende og utroligt sundt princip i Danmark om, at stillinger skal slås åbent op og kunne søges af alle, så den mest kompetente ansøger kan få jobbet. Det princip bør man aldrig afvige,” siger Peter Thagesen.

Tilsvarende lyder det fra Djøf, der advarer mod at lade ansættelser ske "som resultat af politiske vennetjenester". 

Hastværk under radaren
Også regeringens fremgangsmåde møder kritik.

I høringssvaret fra CFU understreger formanden Rita Bundgaard, at "så afgørende brud med den danske forvaltningstradition, som der foreslås her, ikke kan ske på bekendtgørelsesniveau, men i givet fald må gennemføres af Folketinget ved lov".

Henning Thiesen er “forundret” og “stærkt kritisk” overfor processen. Han henviser til, at de statsansatte i realiteten har fået fire en halv dages høringsfrist, og at hele forløbet derfor er karakteriseret ved “et voldsomt hastværk”. 

“Hvis man vil gennemføre en så fundamental ændring af vores måde at bedrive embedsværk på i Danmark, så mener jeg, at man bør fremsætte et lovforslag, så Folketinget på en ordentlig måde kan få belyst fordele og ulemper ved en ændring,” siger Henning Thiesen.

Han henviser til, at regeringens forslag rejser en lang række spørgsmål, som bør nærmere belyses. Herunder hvem de politisk udpegede ambassadører vil skulle referere til og om de indgår i Udenrigsministeriets almindelige ledelseshierarki.

Forslaget til ændringen af den såkaldte opslagsbekendtgørelse fra regeringen, der før har været under beskydning for at politisere embedsværket, er først kommet til offentlig debat, efter at have været i høring i Lønningsrådet, der udtaler sig om spørgsmål i medfør af tjenestemandsloven.

Politisk varm kartoffel
Det har ikke været muligt at få et interview med udenrigsminister Jeppe Kofod (S), men i en kort skriftlig kommentar bemærker han, at regeringen ønsker at ændre opslagsbekendtgørelsen for fremover "i nogle helt særlige tilfælde" at kunne lave en ekstern ansættelse "i et fåtal af stillinger i udenrigstjenesten" uden forudgående opslag.

”Regeringen ønsker at styrke Danmarks profil i verden ved i helt særlige tilfælde at kunne bringe politikere, som har nogle særligt relevante profiler og kompetencer, aktivt i spil i det danske diplomati. Den mulighed synes jeg ikke, vi skal fraskrive os," siger han.

Vi skal ikke bruge Udenrigstjenesten til, at en regering kan give de poster som vennetjenester til politisk allierede.

Camilla Gregersen, Formand, DM

Ideen er ikke ny på Christiansborg.

For fire år siden luftede Lars Løkke Rasmussen (V) de samme tanker i forbindelse med, at han forsøgte at placere Venstres Bertel Haarder som dansk konsul i Flensborg.

Og tilbage i 2011 indførte Lars Løkke Rasmussen fem politiske eksportambassadører, der dog blev fyret under et halvt år efter, da en ny regering var trådt til.

Politiske evner i spil
Venstre er da også positive overfor regeringens hensigt.

“Hvis du kigger på en ambassadør i 2021, så er det faktisk en rolle, som for eksempel skal være god til at tale med politikere, organisationer og presse, ligesom de skal være god til sociale medier. Meget af det, man faktisk også gør som politiker,” siger udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen.

Men han understreger, at det for Venstre er vigtigt, at man laver en konkret model, der sikrer en tværpolitisk udpegning, at kandidaterne er højt fagligt kvalificerede, og at der ikke kan opstå mistanker om politiske vennetjenester.

Camilla Gregersen påpeger, at politik og diplomati er to meget forskellige discipliner, og hun mener, at regeringens forslag er med til fagligt at underkende de ansattes kompetencer.

“Et diplomati skal kunne fungere uanset, hvad der sker på det politiske plan. Desuden skal vi kunne fastholde de bedste diplomater og chargé d’affaires – det bliver sværere, hvis topposterne går til politikere,” siger hun. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Camilla Gregersen

Formand, DM, næstformand, Akademikerne, medlem, Dataetisk Råd
cand.mag (Roskilde Uni. 2004), MBA (SDU. 2018)

Henning Thiesen

Selvstændig rådgiver, fhv. formand for Djøf
cand.jur. (Aarhus Uni. 1977)

Jeppe Kofod

Fungerende udenrigsminister (S)
ba.scient.soc. (Roskilde Uni. 2004), ma i public administration (Harvard 2007)