Hæstorp står overfor sin midtvejseksamen. Dumper hun, kan det være fatalt for hende og S i København

Det skal ske, når Socialdemokratiet i København til april holder delegeretmøde med det formål at få kandidatlisten til kommunalvalget i 2025 på plads.  

Genvalget af Hæstorp forventes at blive en formsag i og med, at ingen hverken interne eller eksterne udfordrere har meldt sig.  

Alligevel kan den kommende tid afsløre et par ubehagelige sandheder for de københavnske socialdemokrater, og for Hæstorp selv. 

Det kan ske, hvis partiet ser delegeretmødet som en lejlighed til at få gransket overborgmesterens evne til at slå igennem overfor københavnerne på en række nøgleemner.  

Hæstorp har siden årsskiftet haft travlt med en storstilet kampagne, hvor hun viser sit engagement i kampen for at løse Københavns største problemer.  

Det står klart, at Hæstorp har givet køb på en række socialdemokratiske mærkesager for at få partiet tilbage i en situation, hvor det igen er politisk relevant på Københavns Rådhus.  

Det er ifølge overborgmesterens egen Facebook-side “klima, velfærd og boligmangel,”. 

Oveni det har Hæstorp netop lanceret en kampagne imod cykeltyveri.  

Et problem, der angiveligt er så stort, at den tidligere socialdemokratiske minister Christine Antorini dårligt tør købe en cykel af frygt for, at den bliver stjålet.  

Her er det selvsagt afgørende for de socialdemokratiske forhåbninger, at københavnerne går op i de samme ting, som overborgmesteren har valgt at satse butikken på.  

Og ikke mindst, om de vurderer, at hun er den rette til at løse problemerne.  

Tabt terræn  

Der er flere årsager til, at man med stor sandsynlighed vil tage resultatet af en intern måling alvorligt i københavnsk-socialdemokratiske kredse. 

Sidste vinter blev der lavet en lignende undersøgelse af overborgmesterens popularitet og gennemslagskraft.  

Angiveligt med så ringe resultater, at den satte gang i det interne oprør, der plagede partiet på Københavns Rådhus i det meste af sidste forår. 

Samtidig vil en ny undersøgelse være et vigtigt pejlemærke for, hvor realistiske chancer Socialdemokratiet har for at vinde tabt terræn tilbage ved det kommende kommunalvalg.  

Alliancen til højre 

Kigger man på det københavnske politiske landskab, ser det igen gunstigt ud set med socialdemokratiske briller.  

Det er et åbent spørgsmål, om vælgerne belønner partiet for den nyfundne pragmatisme, der ligger langt fra tidligere tiders magtfulde og gerne magtudøvende inkarnationer.

Med sidste års budgetaftale lykkedes det Hæstorp, sammen med rådhusets borgerlige partier, at få skabt en flanke til Enhedslisten og Alternativet, der som de eneste på Københavns Rådhus holder fast i modstanden mod Lynetteholm og byggeriet på Amager Fælled.  

En alliance, som ifølge alliancemagerne selv, også kommer til at vare ved i de kommende forhandlinger om Københavns næste kommuneplan, og de budgetforhandlinger, der går i gang efter sommerferien.  

Derved har de placeret rådhusets største parti solidt uden for indflydelse i en tid, hvor der skal træffes store beslutninger for landets hovedstad.  

København må ikke vokse 

Overborgmesteren har også kort før nytår lanceret ambitionen om, at der skal “bygges mere og klogere” i København, for at sikre, at flere mennesker med almindelige indkomster kan få råd til at blive boende i hovedstaden.  

Hos Enhedslisten deler man ambitionen om flere billige boliger. 

Socialdemokratiet er dog også lykkedes med at skabe kant til venstrefløjspartiet på den dagsorden, efter folketingsmedlem Jette Gottliebs udtalelser om, at København ikke må vokse sig større end i dag. 

En sag, der har ført til, at partiet flere gange har måtte understrege, at Gottlieb udtaler sig på egne vegne og ikke repræsenterer Enhedslistens officielle boligpolitik for København. 

Solgte mærkesager 

Selvom der altså er flere ting, der trækker i den rigtige retning for Socialdemokratiet, er det usikkert, om det er nok til at rette op på det historiske pauvre valgresultat, partiet fik i 2021. 

For det første står det klart, at Hæstorp har givet køb på en række socialdemokratiske mærkesager for at få partiet tilbage i en situation, hvor det igen er politisk relevant på Københavns Rådhus.  

I efterårets budget videreførte Socialdemokratiet de skattelettelser, som man året forinden havde pryglet Enhedslisten for at gennemføre med Venstre, Konservative og Liberal Alliance. 

Ved samme lejlighed måtte overborgmesteren droppe sin hårde modstand mod et salg af Kødbyens nedslidte lokaler.  

Et emne, hun ellers tidligere har gjort til et spørgsmål om selve Københavns sjæl. 

Samtidig bliver det spændende at se, om vælgerne for alvor tror på Sophie Hæstorp i rollen som Københavns klimaleder.

I sine bare to år som overborgmester har hun lidt flere nederlag på den grønne dagsorden. 

Først måtte hun droppe et storstilet valgløfte om at sløjfe parkeringspladser. 

Dernæst måtte hun lægge Københavns mål om klimaneutralitet i 2025 i graven. 

Senest har hun stået som frontfigur for en budgetaftale, der fjerner knap syv københavneres CO2-udledning fra atmosfæren, hvilket Enhedslisten ikke var sene til at kritisere.   

De afgørende møder  

At Sophie Hæstorp har anlagt en mere pragmatisk stil end tidligere overborgmestre, og givet køb på flere mærkesager, kan ses som en nødvendig erkendelse af den politiske virkelighed, som Socialdemokratiet på landets største rådhus befinder sig i.  

En virkelighed, hvor partiet ikke længere er en uomgængelighed i københavnsk politik, og hvor de afgørende møder ifølge en række kilder bliver holdt andre steder end overborgmesterkontoret på rådhusets 2. sal.  

Samtidig har rådhusets blå partier bevis på, at man sagtens kan lave borgerlig politik med Enhedslisten.  

Venstre og Konservative har da også gjort det klart, at de gerne samarbejder med venstrefløjspartiet om budgetaftaler i fremtiden, hvis partiet ellers besinder sig på Lynetteholm-spørgsmålet.   

Den lunkne grød 

For Socialdemokratiet bliver den kommende tid derfor spændende på den lidt ubehagelige måde. 

For det er et åbent spørgsmål, om vælgerne belønner partiet for den nyfundne pragmatisme, der ligger langt fra tidligere tiders magtfulde og gerne magtudøvende inkarnationer. 

Eller om endnu flere vurderer, at den socialdemokratiske grød alligevel er blevet lidt for lunken, og kaster stemmerne efter andre partier.  

Her bliver det interessant, om den højredrejning, der viste sig som en tendens i København ved sidste valg, fortsætter.  
Særligt i lyset af Moderaternes fremkomst, og Liberal Alliances nuværende status som landets næststørste parti, der stadig har til gode at slå igennem ved et valg i hovedstaden.  

Det dårligste valg 

For Sophie Hæstorp handler det i første omgang om at overbevise sit eget bagland om, at hun er den rette til at stå for genrejsningen af partiet.  

Det er dog ikke nødvendigvis sådan, at det arbejde er færdigt, selv hvis hun efter al forventning bliver valgt som spidskandidat til april.  

Selvom overborgmesteren står styrket på rådhuset sammenlignet med for et år siden, er det måske ikke nok.

Det er en bunden opgave for overborgmesteren at vende det dårligste valgresultat, som Socialdemokratiet har haft i de små 100 år, hvor det gamle magtparti har siddet suverænt på hovedstaden.  

Er der ikke udsigt til, at det kan ske senest på valgdagen, vil den socialdemokratiske tålmodighed med det hæstorpske projekt hurtigt kunne slippe op.