Historisk sejr for Italiens højredronning vil skubbe til Europas magtbalancer

BRUXELLES: Efter søndagens historiske valgresultat i Italien vil en ny og magtfuld leder fra det yderste højre kunne tage plads ved de europæiske topmøder. Det kan få afgørende indflydelse på mange beslutninger, EU skal tage i den kommende tid.

Selv om Den Europæiske Unions to vigtigste lande, Tyskland og Frankrig, stadig er ledet af pro-europæiske regeringer, så vil det skubbe til magtbalancerne, at det store grundlæggerland Italien nu slutter sig til østeuropæiske EU-skeptikere.

Vi har nu et ansvar over for millioner af mennesker. Italien har valgt os, og det vil vi aldrig forråde.

Giorgia Meloni
Italiens kommende regeringsleder

Nationalkonservative ledere i Ungarn og Polen jubler og EU-Kommissionen vrider hænder, mens resultatet fra det italienske parlamentsvalg tager form mandag: Med 26-27 procent af stemmerne er den klare vinder Giorgia Meloni fra det patriotiske højreparti Fratelli d’Italia (Italiens Brødre).

Dermed cementerer 45-årige Meloni en kometkarriere, der gør hende til den nye dronning på Italiens højrefløj. Hendes forudsete koalitionspartnere, Matteo Salvinis nationalistparti Lega og veteranen Silvio Berlusconis konservative Forza Italia, ser ud til at tage henholdsvis cirka ni og otte procent af stemmerne.

Det særlige italienske valgsystem betyder, at disse i alt 43-44 procent af stemmerne udløser et klart flertal af mandater for en højrekoalition med Giorgia Meloni som Italiens første kvindelige regeringsleder nogensinde.

Meloni lover at regere for alle italienere

Som ventet kan landets splittede venstrefløj ikke gøre Meloni og hendes partnere rangen stridig. Dog ser det ikke ud til, at den nye højreregering opnår det såkaldte ”superflertal” på to tredjedele af mandaterne i parlamentet og senatet, som ville give den magt til at ændre Italiens forfatning.

Ikke desto mindre må man forvente en noget anderledes, mere nationalistisk og potentielt mere splittende politisk stil i Roms regeringskontorer, end Europa har set i mange år. Det bliver noget helt andet end det seneste halvandet års tids nationale samlingsregering under ledelse af teknokraten Mario Draghi, tidligere direktør for Den Europæiske Centralbank (ECB).

”Vi har nu et ansvar over for millioner af mennesker. Italien har valgt os, og det vil vi aldrig forråde,” sagde Giorgia Meloni, da hendes sejr stod klart natten mellem søndag og mandag.

Meloni understregede, at det er hendes intention at regere pragmatisk og ansvarligt – i modsætning til det billede af en populistisk ekstremist, som hendes modstandere fremmaner.

”Hvis vi bliver bedt om at regere nationen, så vil vi gøre det for alle. Vi vil fremhæve det, der forener frem for det, der skiller,” sagde hun.

Traditionelle værdier og et andet Europa

Under sin valgkamp har lederen af Fratelli d’Italia gjort, hvad hun kunne, for at tage afstand fra tidligere tiders meget nationalistiske udtalelser.

I sidste ende skadede det ikke Giorgia Melonis popularitet i den brede befolkning, at hun som ungdomspolitiker flirtede med fascistiske idéer og åbenlyst beundrede mindet om Italiens tidligere diktator, Benito Mussolini. Hun efterlader ingen tvivl om sine stærkt traditionelle, kristne familieværdier, abortmodstand og kritik af kønsdebatten – eller den hårde politik over for islam og indvandring, som Fratelli d’Italia repræsenterer.

Spørgsmålet er, hvordan Meloni i praksis vil forvalte magten i EU’s tredjestørste økonomi på et tidspunkt, hvor både Italien og Europa står over for store udfordringer med inflation, energikrise og Ruslands angrebskrig mod Ukraine.

Den kommende regeringschef i Rom har tidligere sagt, at hun ikke er EU-modstander, men at hun ønsker at genskabe Unionen i retning af et løsere samarbejde mellem suveræne nationalstater.

”I alt for mange år har Bruxelles bare udvidet sine kompetencer i mange dele af vores dagligliv (…) Jeg ønsker et EU, der gør færre ting, men gør dem bedre, med mindre centralisering og mindre bureaukrati,” sagde hun under valgkampen i et interview med det spanske nyhedsbureau EFE.

Lykønskninger fra Viktor Orban og Marine Le Pen

Et af Giorgia Melonis forbilleder i europæisk politik er Ungarns kontroversielle leder, Viktor Orban, der ligger i åben konflikt med Bruxelles og risikerer at få konfiskeret sit lands milliardstøtte fra EU på grund af korruption og økonomisk misbrug.

Orbans regering var da også blandt de første til at lykønske Fratelli d’Italia på Twitter natten til mandag:

”I disse svære tider har vi mere end nogensinde brug for venner, der deler en fælles vision og tilgang til Europas udfordringer,” skrev en talsmand for Viktor Orban.

Der indløb også hurtigt lykønskninger fra Polens nationalkonservative regeringsleder, Mateusz Morawiecki, hvis parti ’Lov og Retfærdighed’ ligeledes er udsat for kritik fra EU på grund af politisering og udhuling af retsstaten.

Mest overstrømmende af alle er dog Frankrigs nationalistleder, Marine Le Pen, der selv forsøgte at gøre Emmanuel Macron rangen stridig som præsident ved forårets franske valg.

”Det italienske folk har besluttet at tage hånd om dets egen skæbne igen,” lyder det på Twitter fra Le Pen:

”Bravo til Giorgia Meloni og Matteo Salvini for at have stået imod trusler fra et anti-demokratisk og arrogant EU,” skriver frontfiguren for Frankrigs Rassemblement National.

Italien har brug for 1.500 milliarder kroner i støtte

Marine Le Pens kommentar kan ses som reaktion på, at EU-Kommissionens formand for nogle dage siden syntes at advare de italienske vælgere. EU har brugt ”redskaber” over for Ungarn og Polen, som også kan tages i brug over for Italien, ”hvis tingene går i en vanskelig retning,” sagde Ursula von der Leyen.

Der er ingen tvivl om, at Europas nationalistiske og nationalkonservative politikere forventer at se et skred i EU’s magtbalance, nu da Italien skal ledes af en af deres meningsfæller. Og selv om Meloni selv har forsøgt at fremstå mere pragmatisk på det seneste, så frygter EU-institutionerne i Bruxelles også sådan et skred i den kommende tid.

Det vil måske ikke ske lige med det samme, fordi også den nye italienske regering har behov for at sikre udbetaling af resten af EU’s enorme genopretningspakke for Italien med op mod 1.500 milliarder kroner i økonomisk støtte oven på pandemien.

Det er en af grundene til, at Giorgia Meloni ikke er interesseret i en aggressiv og åben konflikt med Bruxelles, Paris og Berlin. En anden grund er, at hun gerne vil beholde den store indflydelse i kernen af EU, som Mario Draghi har sikret i den seneste tid.

Magtbalancen på europæiske topmøder ændrer sig

Den ambition kan dog blive vanskelig at opfylde, når hun samtidig går i regering med en højrøstet EU-modstander som Matteo Salvini og en uforudsigelig skandalemager som Silvio Berlusconi.

Begge hendes to koalitionspartnere har for eksempel på det seneste udtrykt forståelse for Ruslands præsident Putin på trods af, at Meloni selv støtter Ukraine og går ind for at fortsætte EU’s sanktioner mod russerne.

De tre kommende koalitionspartnere har desuden i fællesskab erklæret, at de ønsker at genforhandle betingelserne for udbetaling af pengene i den italienske genopretningspakke. De ønsker at bruge nogle af midlerne til at skære ned på prisen af energi, selv om det ikke er meningen med denne støttepakke.

Man kan også forudse vanskeligere diskussioner om EU’s krav til Polens og Ungarns demokrati og retssystemer, når Giorgia Meloni i løbet af få uger bænker sig ved skiltet med det italienske flag under EU’s topmøder.

Selv om de stadig ikke kan dominere topmøderne, så vil Italien øge de nationalkonservative stemmer i Det Europæiske Råd betydeligt. Godt nok er der stadig flest EU-positive regeringer omkring bordet – men lederne fra nationalkonservative lande vil nu tilsammen repræsentere den andenstørste befolkningsgruppe på tværs af Unionen (næst efter socialdemokraterne, men større end både liberale og konservative).

Det har ikke nogen formel indflydelse på de fleste topmødebeslutninger, hvor hvert land har en stemme. Men det kan ikke undgå at påvirke den reelle, politiske magtbalance i Rådet.

Store ambitioner for EU virker mere urealistiske nu

En lignende effekt kan det italienske magtskifte få i Europa-Parlamentet, hvor Fratelli d’Italia deler formandskabet af den nationalkonservative gruppe ECR med Polens ’Lov og Retfærdighed’.

Selv om gruppen jo ikke pludselig bliver større på grund af et nationalt valg, så vil det øge dens politiske indflydelse og troværdighed, at den nu omfatter regeringspartierne fra to af EU’s vigtigste lande i øst og syd.

Sådan et skred både blandt regeringerne og i EU’s folkevalgte forsamling kan ikke undgå at påvirke forhandlingerne i en mere skeptisk retning, når Unionens 27 medlemslande i den kommende tid skal forhandle om vigtige reformer og udviklinger.

Både euroens økonomiske spilleregler, det europæiske energimarked og den fælles immigrations- og asylpolitik står over for genforhandling. En ny økonomisk recession banker på, og Europa har brug for at stå sammen over for Rusland og Kina.

Frankrig, Tyskland og EU-Kommissionen er også begyndt at tale om nye traktatforhandlinger for blandt andet at indføre flertalsafgørelser i den fælles udenrigspolitik.

Mange af disse ambitioner virker pludselig væsentlig mere urealistiske, efter at italienerne har valgt Giorgia Meloni som deres nye leder.