Italien først! Ny politisk stjerne vil dreje Sydeuropas vigtigste land brat til højre

BRUXELLES: ”Jeg er Giorgia, jeg er en kvinde, jeg er en mor, jeg er italiener, jeg er kristen – og ingen skal tage det fra mig!”.

Sådan råbte Giorgia Meloni med sin karakteristisk aggressive, lidt gutturale stemmeføring, da hun for snart tre år siden præsenterede sig selv ved en demonstration for traditionelle familieværdier.

Dengang hed det yderste højres ubestridte leder stadig Matteo Salvini, venstrefløjens græsrødder i Femstjernebevægelsen var endnu en magtfaktor – og Melonis parti, Fratelli d’Italia, lå et godt stykke under ti procent i meningsmålingerne.

Hun har fået fat i de italienske arbejdere. De er ligeglade med, om hun er til højre eller venstre, bare hun taler til den lille mand.

Alberte Bové Rud
Forsker, Dansk Institut for Internationale Studier

Men kvinden fra den romerske arbejderklasse var hurtigt på vej op, mens næsten alle andre var på vej ned. Sådan fortsatte det. Og hvis man hørte godt efter, kunne man allerede da høre ekkoet af den folkelige og populistiske stjerne, hun skulle blive.

”Meloni spiller dygtigt på, at hun selv er vokset op under trange kår. Hun har fået fat i de italienske arbejdere. De er ligeglade med, om hun er til højre eller venstre, bare hun taler til den lille mand,” siger Alberte Bové Rud, som forsker i italiensk populisme hos Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

Hvis Italiens nye politiske komet får held til at gribe magten under denne weekends nationale parlamentsvalg, så må lederne i Paris og Berlin pludselig forholde sig til en anden type leder i Rom. Og i Bruxelles må man vænne sig til tanken om, at det måske ikke længere kun er lande som Polen og Ungarn, der udfordrer Den Europæiske Unions regler og ambitioner.

Fortidens flirt med fascismen spøger

I dag har forsvaret for det traditionelle, det patriotiske og det nationalkonservative ideal banet Giorgia Melonis vej ind til en meget stor del af de italienske vælgeres hjerter.  Og det i en grad, der efter alt at dømme vil gøre hende til Italiens første kvindelige regeringsleder efter landets parlamentsvalg på søndag.

Hvis valget går som ventet, vil den 45-årige komet komme til at lede en hård højrekoalition, som sår ny tvivl om reformer og politisk udvikling i Den Europæiske Unions tredjestørste økonomi.

Det er ikke tilfældigt, at partiet Fratelli d’Italia (Italiens Brødre) er opkaldt efter første strofe i Italiens nationalsang. I årenes løb har Meloni gjort sig til talskvinde for parolen ”Italien først”, der omfatter hård indvandrerpolitik, økonomisk protektionisme og modvilje mod stramme europæiske regler og indblanding udefra.

Selv om hun prøver at frigøre sig fra fortidens skygger, så hører det også med til Giorgia Melonis dannelseshistorie, at hun som ungdomspolitiker var involveret i en neofascistisk bevægelse.

”Jeg vil ikke betragte hende som fascist i dag, i den forstand at hun ikke forsvarer for racismen og volden fra Italiens fascistiske fortid. Men hun har stadig rod i en fascination af Benito Mussolini og en forestilling om en svunden italiensk storhedstid,” siger Alberte Bové Rud fra DIIS.

Nervøsiteten breder sig i EU’s institutioner

En anden kender af Giorgia Meloni er den italienske politolog Fabrizio Tassinari, direktør for European University Institute (EUI) i Firenze. Han formulerer det sådan her:

”Meloni prøver at tage afstand fra sin fortid nu, hvor magten nærmer sig. Men vi må ikke glemme, at det neofascistiske miljø stadig er hendes politiske baggård.”

Det er ikke tilfældigt, at partiet Fratelli d’Italia (Italiens Brødre) er opkaldt efter første strofe i Italiens nationalsang. 

Giorgia Melonis vej til magten i Rom ikke noget, som EU-institutionerne tager let på i disse dage, hvor Bruxelles forsøger at samle fælles fremdrift for økonomisk genopretning, energireformer, sanktioner mod Rusland og måske endda traktatforhandlinger.

”Med pandemien, krigen i Ukraine og en voksende energikrise har vi brug for, at de største medlemslande er stabile medspillere. Derfor er det med en vis bekymring, vi ser den her type regering på vej i Italien,” siger en kilde i EU-Kommissionen.

Set fra EU-funktionærernes synspunkt var det langt bedre med den tidligere nationale samlingsregering under ledelse af den klippefaste teknokrat Mario Draghi, som ovenikøbet er tidligere direktør for Den Europæiske Centralbank (ECB).

Men den regering væltede i juli, og nu er Italiens politiske kamp tilbage med vanlig vildskab og drømme om nye, stærke ledere. Det bliver igen sværere at forudsige de italienske holdninger i EU.

”Uanset Melonis forsøg på at lyde pragmatisk, så kan der ikke være nogen tvivl om, at sådan en regering vil være meget skeptisk og modstræbende over for EU’s regler og ambitioner på mange områder,” siger politologen Fabrizio Tassinari.

Meloni siger selv, at hun ikke er anti-europæer

Selv har lederen af Fratelli d’Italia i denne valgkamp gjort meget ud af at fremstå mere pragmatisk og mindre nationalistisk, end hun ellers har været kendt for.

Meloni prøver at tage afstand fra sin fortid nu, hvor magten nærmer sig. Men vi må ikke glemme, at det neofascistiske miljø stadig er hendes politiske baggård.

Fabrizio Tassinari
Direktør, European University Institute (EUI), Firenze

”Der er ikke nogen anti-europæisk fløj i mit parti. Vi er slet ikke imod EU, men vi ønsker et mere effektivt EU,” sagde Meloni i sidste uge i et interview med det spanske nyhedsbureau EFE:

”I alt for mange år har Bruxelles bare udvidet sine kompetencer i mange dele af vores dagligliv (…) Jeg ønsker et EU, der gør færre ting, men gør dem bedre, med mindre centralisering og mindre bureaukrati,” sagde hun – og tilføjede, at hun vil ”forsvare Italiens nationale interesser bedre” i EU’s institutioner.

Mange af Giorgia Melonis kritikere har imidlertid svært ved at tro på, at hendes planlagte højre-regering kan blive noget som helst andet end EU-skeptisk. Ikke mindst set i lyset af, at hun vil danne en sprængfarlig koalition, som ud over den skandaleramte veteran Silvio Berlusconis parti, Forza Italia, også omfatter højrenationalisterne i Lega og deres leder Matteo Salvini.

Sidstnævnte har aldrig lagt skjul på sin foragt for EU, og han betegnede engang eurosamarbejdet som ”en forbrydelse mod menneskeheden”. Et andet potentielt problem med Salvini er, at han i årevis har været tæt på Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Mens Giorgia Meloni støtter Ukraine og går ind for EU’s sanktioner mod Rusland, så er Matteo Salvini fortaler for at genoverveje sanktionerne. Det kan blive en stor udfordring, hvis Meloni skal lede en regering med Salvini som juniorpartner.

Respekt for Ungarns omstridte Orban

Andre tegn på, hvordan Italiens nye politiske stjerne ser på det europæiske samarbejde, kan man finde ved at se på hendes allierede og meningsfæller andre steder på kontinentet.

Giorgia Meloni har gode forbindelser til partiet Vox på Spaniens yderste højrefløj, i Frankrig bliver hun ofte sammenlignet med nationalistlederen Marine Le Pen, og i Europa-Parlamentet deler hendes parti formandskabet i gruppen ECR med det polske regeringsparti Lov og Retfærdighed (PiS).

Vi har brug for, at de største medlemslande er stabile medspillere. Derfor er det med en vis bekymring, vi ser den her type regering på vej i Italien.

Kilde i EU-Kommissionen

Men den europæiske leder, som Meloni selv oftest har udtrykt respekt for, er Ungarns Viktor Orban. På et tidspunkt, hvor Orbans mangeårige konflikt med EU-systemet igen når nye højder – denne gang i form af en historisk trussel fra Bruxelles om at fratage landet milliardstøtte – kan det forhold blive betydningsfuldt.

Hvis de nationalkonservative og EU-skeptiske lederes klub udvides fra Budapest og Warszawa til også at omfatte regeringen i Rom, så kan det tippe mange magtbalancer i Unionen. I den forbindelse er det værd at bemærke, at Fratelli d’Italia stemte imod, da Europa-Parlamentet i sidste uge vedtog en betænkning, der fordømmer Ungarns skred i retning af et autokrati.

”Om det bliver en formaliseret alliance med Orban, ved jeg ikke. Men der er ingen tvivl om, at Melonis regering vil være enig med Orban i mange ting,” siger direktør Fabrizio Tassinari fra European University Institute i Firenze.

Nye italienske bremser på Unionens planer

Ganske vist har Giorgia Meloni og hendes allierede under valgkampen præsenteret et program, hvor de lover, at Italien også i fremtiden skal være en ”fuldgyldig del” af Den Europæiske Union.

Der er ikke nogen anti-europæisk fløj i mit parti. Vi er slet ikke imod EU, men vi ønsker et mere effektivt EU.

Giorgia Meloni
Leder af Fratelli d'Italia

Men de har samtidig erklæret deres intention om at ville genforhandle betingelserne for udbetaling af de i alt op mod 1.500 milliarder kroner, der ligger i EU’s genopretningsplan for Italien.

”Det kan ses som et udtryk for den balancegang, som Meloni er nødt til at gå: Lige nu har hun ikke råd til at så tvivl om genopretningspengene eller om Italiens finansielle stabilitet. Men alligevel viser hun, at hun er uenig i EU’s betingelser,” siger Fabrizio Tassinari.

Han peger på kommende EU-forhandlinger om fælles asylpolitik, regler for grænsekontrol, reformer af budgetreglerne i stabilitets- og vækstpagten og ambitioner om traktatreform som områder, hvor en ny italiensk regering vil kunne slå bremserne i sammen med Polen og Ungarn.

Frygten for et sprængfarligt triumvirat

Men det er måske ikke engang den største bekymring hos dem, der får sved på panden ved tanken om det forestående magtskifte i Rom-traktatens hjemland. Det værste er usikkerheden.

Selv i bedste fald er kombinationen Meloni-Salvini-Berlusconi potentielt sprængfarlig set fra Bruxelles. Frygten er, at den kan skubbe det i forvejen dybt forgældede Italien ud over kanten.

Både de økonomiske og de politiske konsekvenser kan blive store i et land, hvor tilliden til demokratiet og de kendte politiske partier smuldrer.

Et land med en dyb og lang historie, hvor 'Il Duce' og hans fascistiske drømme om italiensk storhed nogle gange ikke føles 100 år gamle.

”Giorgia Meloni er måske ikke selv neofascist i dag. Men hun har ikke taget klart afstand til den bevægelse. Neofascisterne vil derfor se hendes sejr som deres sejr også. Og det er virkelig, virkelig bekymrende,” siger Fabrizio Tassinari.