Hjemløse politikere skal vise vejen ud af it-skandalernes dødvande

IT: I en tid med milliardsvimlende it-skandaler må politikerne søge uden for Christiansborg for at få rum til at diskutere fremtidens løsninger. Alternativet og Venstre går forrest i it-ordførernes kamp for taletid, men har svært ved at blive enige om meget.

Foto: Scanpix
Klaus Ulrik Mortensen

Efter fem års hjemløshed har en ni mand stor gruppe af teknologisk interesserede politikere endelig fået tag over hovedet.

Og som de sidder med fronten mod scenen i Industriens Hus i hjertet af København, ser it-ordførerne da også glade og tilfredse ud.

Måske den brogede skare onsdag formiddag i midten af maj er i stand til at glemme, at de siden november 2011 ikke har haft et fast lokale på Christiansborg at diskutere informationsteknologiske problemer i.

Men at de som følge af den daværende lukning af Videnskabsudvalget i stedet er blevet tvunget til at drøfte emnerne i selskab med kolleger med lettere faglig ballast.

Fakta
2000
Projekt: Amanda
Tidsramme for implementering: 1996-1998
Budget: 214,4 millioner kroner
Forsinkelse: Fem år
Merudgifter: 1 milliard kroner
Systemet lanceres første gang i 2000 med så mange fejl, at Arbejdsformidlingens ansatte nedlægger arbejde. I 2003 lanceres systemet igen, denne gang funktionelt. Allerede i 2008 er udviklingsplatformen forældet, og Amanda lukkes ned for stedse. It-fagforbundet PROSA vurderer de samlede omkostninger for projektet til at være på 1 milliard kroner.
Status: Lukket

2001
Projekt: DACCIS
Tidsramme for implementering: 1996-2000
Budget: 60 millioner kroner
Forsinkelse: Tolv år
Merudgifter: 342 millioner kroner
Mærsk Data, som havde vundet udbuddet i 1996 afleverer et fejlbehæftet system i 2001 - ét år for sent - men formår alligevel at vinde op til flere kontrakter på nye versioner af systemet fra 2004 til 2006. Maersk Data opkøbes derefter af Saab. hvorefter en større retssagudspiller sig mellem den svenske virksomhed og Forsvaret. I 2013 bliver Saab pålagt at betale 200 millioner kroner i erstatning til Forsvaret.
Status: Lukket

2004
Projekt: Forsvarets DeMars
Tidsramme for implementering: 1998-2001
Budget: 1 milliard kroner
Forsinkelse: Tre år
Merudgifter: 150 millioner kroner (2004), 259 millioner kroner i 2008
Systemet sættes i drift som planlaget i 2002, men tages først i brug i 2004, efter man er gået 150 millioner kroner over budget. I 2008 går Forsvaret 350 millioner kroner over deres it-budget, hvor 259 millioner kroner går alene til DeMars-relaterede konsulentudgifter. I 2011 revser Rigsrevisionen systemet for at være elendigt til økonomistyring. Forsvaret afvikler en plan til at rette fejlene, og systemet er i dag fuldt funktionelt.
Status: Fungerer

2006
Projekt: G-EPJ
Tidsramme for implementering: 2002-2005
Budget: 1,1 milliarder kroner
Forsinkelse: Et år
Merudgifter: 1 milliard kroner
Projektet søsættes i 2002 med et mål om at have brugbare EPJ-systemer på alle hospitaler inden 2005. G-EPJ i sin eksisterende form skrottes i 2006. Det forsøges erstattet med projektet SDSD, som lukkes i 2010. Man kæmper i 2017 stadig med at få implementeret et fungerende EPJ-netværk i regionerne. I en rapport fra 2006 fremgår det, at EPJ-relaterede udgifter alene fra 2003 til 2006 lyder på 2,1 milliarder kroner.
Status: Lukket

2008
Projekt: Domstolsstyrelsens CivilStraffe
Tidsramme for implementering: 2004-2007
Budget: 80 millioner kroner
Forsinkelse: Et år
Merudgifter: 0 kroner
Systemet skrottes efter uenigheder med leverandøren.
Status: Lukket

2009
Projekt: Domstolsstyrelsens digitale tinglysning
Tidsramme for implementering: 2006-2008
Budget: 430 millioner kroner
Forsinkelse: Et år
Merudgifter: 220 millioner kroner
Lanceringen af det problemfyldte system i 2009 betød, at boligejerne blev udsat for dyr ventetid på tinglysning. Siden har man anslået, at systemet nu virker tilfredsstillende og sparer staten 100 millioner kroner om året.
Status: Fungerer

2012
Projekt: Polsag
Tidsramme for implementering: 2007-2009
Budget: 154 millioner kroner
Forsinkelse: Tre år
Merudgifter: 346 millioner kroner
Tre år efter sin planlagte leveringsdato skrottes Polsag. På dette tidspunkt er omkostningerne løbet op i en halv milliard. Det kommer siden frem, at en færdigimplementering af programmet ville have kostet 1,4 milliarder kroner.
Status: Lukket

2014
Projekt: Arbejdsskadestyrelsens PROASK
Tidsramme for implementering: 2006-2008
Budget: 108 millioner kroner
Forsinkelse: Seks år
Merudgifter: 175 millioner kroner
Efter forsinkelser og skred i budgettet viser systemet sig at være gennemhullet af fejl og reelt langsommere end det gamle system. I 2014 skrotter man endegyldigt PROASK.
Status: Lukket

2015
Projekt: SKAT's Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI)
Tidsramme for implementering: 2004-2007
Budget: 292 millioner kroner
Forsinkelse: Seks år
Merudgifter: 700 millioner kroner (2014) + 475 millioner kroner (2015)
Lanceringen går langt over sin planlagte deadline. I 2011 afslører en ekspertvurdering alvorlige kritikpunkter i systemerne. I 2013 rulles EFI gradvist ud, men systemet er fyldt med fejl. I 2015 besluttes det at lukke systemet endegyldigt, hvilket også viser sig at være dyrt. Dertil vurderes det, at op til 14 milliarder kroner i restancer kan være gået tabt.
Status: Lukket

Kilde: Mandag Morgen

Alternativet og Venstre går sammen
Første mand på mikrofonen er Alternativets René Gade, der takker Dansk Industri for at have givet husly til Forum for Digital Politik, som de har døbt deres interimistiske udvalg.

“Jeg ved godt, at vores tiltag ikke er blevet verdenskendt (endnu), men nu har vi da fået vores egen minister, som ovenikøbet er her i dag,” siger han og giver kortvarigt ordet til Venstres Torsten Schack Pedersen.

Problemet er, at jeg som it-ordfører ikke er med i loopet, når der sker noget fra ministeren. Der er ikke nogen faste møder. Der er ikke en motor bagved, som kan involveres i udvalgsarbejdet.

René Gade
It-ordfører, Alternativet

“Det er jo mest et felt, der fylder noget, når tingene ikke virker,” siger han med et smil på læben.

Hovedparten af de cirka 150 gæster, som er mødt op til dagens åbne høring, har rødder i it-branchen. Formålet med arrangementet er da også at få branchens indspark til, hvordan man i fællesskab kan udtænke bedre løsninger, så den tilsyneladende uendelige række af it-skandaler bliver brudt.

Få et overblik over de sidste 17 års it-fadæser i boksen til højre for artiklen

Løhde: Drop personlige kæpheste
Og som Sophie Løhde i sin halv time lange åbningstale gør opmærksom på, så er der nok at tage fat på.

“Da jeg havde været innovationsminister i godt og vel to måneder, præsenterede vi et kasseeftersyn af den statslige it, som viste - hvad nogen måske vidste i forvejen - at vi har en række it-systemer, som ikke er blevet tilstrækkeligt vedligeholdt. Et kasseeftersyn, som også viser, at vi ikke er tilstrækkelig indsigt i, hvad de syv milliarder kroner, som vi årligt bruger på it, faktisk bruges til,” siger hun.

Lidt senere i ministerlivet kom oplægget så til den sammenhængsreform, som ifølge ministeren kan efterlade et vægtigt aftryk.

“Jeg tror, at digitaliseringsparat lovgivning kan blive vores generations første og største bidrag til den fremtidige afbureaukratisering og forebyggelse af bureaukrati i den offentlige sektor,” siger hun og understreger, at det kræver samarbejdsvilje ud over det sædvanlige.

“Det kræver, at vi som politikere skal opgive vores egne kæpheste. Det, der giver en lille personlig sejr i forhandlingerne, kan i sidste ende forkludre intentionerne i lovarbejdet. Det kan være svært at huske på, når forhandlingerne kører, og alle ordførere skal have sat deres eget aftryk. Men som jeg plejer at sige; skal vi have bedre styring i den offentlige sektor, så kræver det, at vi bliver bedre til at styre os selv.”

Manglende udvalg skader arbejdet
Et budskab, som står i skærende kontrast - både til den normale arbejdsform på Christiansborg - men også det efterspil på skandalerne i Skat, som i disse dage udfolder sig på Christiansborg.

Rygtet vil have det, at op imod 80 milliarder kroner kan være gået tabt. Og da en stor del af disse tab skyldes dysfunktionelle it-systemer som det nu skrottede EFI, er det relevant at spørge de genhusede it-ordførere, hvordan verden mon havde set ud, hvis de havde magt, som de har agt.

“Det er dybt problematisk, at vi ikke har et it-udvalg. Jeg oplever i forbindelse med et arrangement som i dag, at det er umuligt at få medierne til at synes, at det er interessant, at der er ni it-ordførere, der er enige om at lave en digital indsats,” siger René Gade og fortsætter:

“Problemet er, at jeg som it-ordfører ikke er med i loopet, når der sker noget fra ministeren. Der er ikke nogen faste møder. Der er ikke en motor bagved, som kan involveres i udvalgsarbejdet. Og det er betyder, at selv på en dag som i dag er flere af ordførerne nødt til at gå før tid, fordi vi har andre udvalg, som skal passes.”

Forskelle trods alt
I en pause mellem dagens oplæg har René Gade og Torsten Schack Pedersen søgt ly for kaffen og kagen i et lille mødelokale hos DI.

To partier, som normalt ikke kan enes om meget, men som alligevel i fællesskab har fået det alternative forum op at stå.

Men som interviewet skrider frem, viser det sig, at selv på det it-politiske område har de overmåde svært ved at synkronisere holdningerne.

“Jeg er ikke tilhænger af, at vi skal have et it-udvalg i Folketinget. Politikere på andre områder skal ikke kunne læne sig tilbage og sige, at det må de - relativt - unge folk i it-udvalget tage sig af. Det er så ikke ensbetydende med, at vi som it-ordførere ikke har en interesse i at få it på dagsordenen. Og måske få det til at fylde lidt mere hos vores politiske kolleger,” siger Torsten Schack.

Det er svært at gå forrest
Han mener, at rækken af it-fadæser dels hænger sammen med, at Danmark i mange år har været global spydspids.

“Hvor skal vi kigge hen for at finde nogle, som virkelig er fremme i skoene? Der er ikke så mange steder at tage hen. Det betyder, at vi skal være bedre til at lære af de fejl, der er begået. Men omvendt tror jeg ikke, at der er nogen af vores forgængere, som har tænkt, at nu tager vi chancen,” siger han udglattende, mens René Gade går hårdere til værks.

“Jeg vil godt trække en linje fra, at vi ikke har et politisk havarikontor, som er helt nede i substansen, til at vi bliver ved med at gentage fejlene. Det ville aldrig kunne afhjælpe, at der sker fejl, som Torsten også siger, men vi skal sørge for at blive klogere af dem.”

Thomas Schack supplerer:

“Vi skal sørge for, at de offentlige data bliver struktureret på en anderledes måde, så flere leverandører kan byde ind på opgaverne. Vi skal lave mindre udbud i stedet for hver gang at jagte den store forkromede løsning. Og det kræver, at de grundlæggende data er systematiseret og ensartet.”

V: Vi har kigget på Skat
Er det et signal til resten af Christiansborg, at it-ordførerne indkalder til fælles høring, mens de toneangivende figurer slås om ansvaret for skatteskandalen?

“Det er lidt en tilfældighed. Det er åbenbart, at vi har fælles interesser i forhold til, at vi som nation er rustet bedst muligt digitalt,” siger Torsten Schack, som har svært ved at undertrykke, at den kommende undersøgelse af Skat for ham at se er redundant.

“Der er en risiko for, at man nu sætter sig til at kigge meget baglæns. Og dermed hæmmer for den kæmpe opgave, som det er at få Skat ud af krisen. Hvis ikke vi havde kigget på noget som helst, som har foregået i Skat de sidste 10 år, så var jeg enig. Men virkeligheden er bare, at Rigsrevisionen har været omkring 60 notater, rapporter og beretninger, og der er ikke mange ting i Skat, som ikke har været en tur i sømmene.”

Alternativet var det første parti til at kræve en undersøgelse af Skat. Og derfor kan det ikke overraske, at René Gade er uenig i Torsten Schack sonderinger.

“Hvis vi ikke evner både at lære af fejlene og investere tid og ressourcer i at undgå, at de sker igen samtidig med, at vi udvikler og kigger fremad, så har vi ikke investeret nok i området. Det er der, der er et ledelsesmæssigt problem. Hvis man har en organisation, hvor det ikke har været tilladt at række hånden op og sige, at der var en fejl, så har vi netop den nulfejlskultur, som skaber problemer,” siger han.

Lavt i hierarkiet
Og også på et mere lavpraktisk plan viser skattesagen, hvorfor den konstante nedprioritering af it-området er problemet, forklarer René Gade.

“Fordi it rangerer så lavt i ordfører-hierarkiet betydet det, at flere af os er nødt til at forlade høringen i dag for at beskæftige os med andre emner. Jeg skal eksempelvis drøfte problemerne i Skat senere i dag,” siger den alternative politiker.

Og slutter seancen af ved på vej ud af døren at efterlyse sponsorer til den næste åbne høring, som endnu ikke er sat i kalenderen.

Dansk Erhverv husede den første. Og Dansk Industri den dagsaktuelle. Men hvem der næste gang lægger lokaler til, er uvist. 

Dokumentation

Her er de ni it-ordførere sorteret efter fornavn:

  • Anders Johansson (K)
  • Eva Flyvholm (EL)
  • Ida Auken (R)
  • Jan Rytkjær Callesen (DF)
  • Karin Gaardsted (S)
  • Lisbeth Bech Poulsen (SF)
  • Joachim B. Olsen
  • René Gade (ALT)
  • Torsten Schack Pedersen (V)

Torsten Schack Pedersen har følgende ordførerskaber og udvalgsposter:

  • Erhvervsordfører
  • It-ordfører
  • Telekommunikationsordfører
  • Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
  • Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
  • Finansudvalget
  • Forsvarsudvalget
  • Grønlandsudvalget
  • Miljø- og Fødevareudvalget
  • Skatteudvalget
  • Udvalget for Forretningsordenen

René Gade har følgende ordførerskaber og udvalgsposter:

  • Digitale frihedsrettighedsordfører
  • Erhvervsordfører
  • Forbrugerordfører
  • Forsvarsordfører
  • Fredsordfører
  • It-ordfører
  • Iværksætterordfører
  • Skatteordfører
  • Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
  • Forsvarsudvalget
  • OSCEs Parlamentariske Forsamling
  • Skatteudvalget
  • Udvalget til Valgs Prøvelse

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

René Gade

Sekretariatschef, Danske Skoleelever, medlem, Dataetisk Råd
BA.mag. i dansk og medievidenskab (Københavns Uni. 2005)

Torsten Schack Pedersen

MF (V)
HH (Nordvestjysk Handelsgymnasium 1995), cand.polit. (Københavns Uni. 2004)

0:000:00