Nye tal: Inger Støjbergs comeback vidner om en uerklæret generationskamp

Inger Støjberg ville ikke komme i Folketinget, hvis vælgerne mellem 18 og 34 år bestemte. Hendes vilde gennembrud i meningsmålingerne er tegn på, at dansk politik næsten udelukkende foregår på de ældre generationers præmisser.

Inger Støjbergs succes hos de ældre vælgere og fiasko hos de unge minder os om, at generationskampen på én gang er reel og uudtalt. Og samfundsmæssige spændinger, der ikke bliver politiseret og ikke finder vej til Christiansborg og den fælles forhandling om fremtidens samfund, ender til sidst med at eksplodere i hovedet på det politiske establishment. 
Inger Støjbergs succes hos de ældre vælgere og fiasko hos de unge minder os om, at generationskampen på én gang er reel og uudtalt. Og samfundsmæssige spændinger, der ikke bliver politiseret og ikke finder vej til Christiansborg og den fælles forhandling om fremtidens samfund, ender til sidst med at eksplodere i hovedet på det politiske establishment. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Esben Schjørring

For otte måneder siden blev hun fængelsdømt i en historisk rigsretssag. I dag sender hun chokbølger gennem et Christiansborg i valgkamp med vilde meningsmålinger over 10 procent af stemmerne. DF træder pludselig an i en dødedans med spærregrænsen, og de to statsministerkandidater fra Venstre og Konservative skal til at finde en grimasse, der kan passe, når spørgsmålet om Inger Støjbergs mulige plads i en regering dukker op.

Pludseligheden i hendes gennembrud har reaktiveret den klassiske debat om nyhøjre-populisme. På den ene side dem, der benægter, at noget sådant som ”de fine saloner” findes, eller at modstillingen mellem jyderne i produktionsdanmark og den kreative klasse i København er reel. Og på den anden side dem, der mener at udkantsproblematikken og kritikken af eliterne har noget for sig.

Den diskussion er vigtig. Men at folk-elite-problemet ikke er forsvundet med DFs kollaps og Socialdemokratiets justering på udlændingepolitikken, er ikke den eneste sandhed om dansk politik, som Inger Støjberg afslører. Ser man dybt i meningsmålingerne viser den vilde og overraskende opbakning til hende også, at der er en stiltiende generationskamp i dansk politik, der lige nu foregår næsten udelukkende på de ældre generationers præmisser.

Nul mandater

Ifølge Epinions seneste meningsmåling brager Inger Støjberg ind i Folketinget med 10,8 procent af stemmerne og 20 mandater. Det er tal, der bekræfter meningsmålinger fra Gallup, Megafon og senest Voxmeter. Men ser man dybere i tallene, afslører Epinions tal noget bemærkelsesværdigt og dramatisk: Inger Støjberg ville ikke klare spærregrænsen, hvis det alene var de 18-34-årige, der sammensatte Folketinget. Blandt dem står Inger Støjberg til 1,6 procent og nul mandater.

Selvfølgelig skal der tages højde for den statistiske usikkerhed, som i Danmarksdemokraternes tilfælde ligger på plus/minus 2,3 procent for vælgerne generelt og plus/minus 1,5 for de 18-34-årige. Men selv da står pointen og blinker: Danmarksdemokraterne er et politisk projekt, der retter sig imod de ældre og de ældste vælgergrupper.

 

Og det fortæller noget afgørende om dansk politik i det hele taget. Nemlig at den politiske debat og fordelingen af magt og penge i det danske samfund foregår med de ældre vælgere i fokus – og ser man på den demografiske udvikling bliver det mere og mere udtalt de kommende årtier.

Kampen om de gamle vælgere

Allerede i 2030 vil der i følge Danmarks Statistik være 160.000 flere over 80 år end i dag, og gruppen fra 65-79 årige vil vokse med 58.000. Næsten 80 procent af den forventede befolkningstilvækst på 279.000 mennesker frem mod 2030 vil udgøres af folk over 65 år.

Når Danmarks Statistik fremskriver udviklingen frem til 2060, vil 10 procent af befolkningen være over 80 år – og dermed vokse i antal fra under 300.000 som i dag til lidt over 650.000. På det tidspunkt vil cirka halvdelen af vælgerne være over 50 år og gennemsnitsalderen i befolkningen som helhed over 44 år.

Sagt med andre ord: ikke bare er det sådan, at den vælgergruppe, der vil vokse mest fra nu og de næste 30 år være ældre mennesker og mennesker, der står foran deres alderdom. De vil også i absolutte tal være en meget dominerende vælgergruppe.

Det er i meget høj grad være dem, deres interesser, værdier og livsvilkår, som dansk politik allerede nu drejer sig om. Det er kampen om deres stemmer, der former partiernes forslag og appel til vælgere og definerer partiernes konkurrence om regeringsmagten. Og vil gøre det stadigt mere intenst de kommende ikke bare år, men årtier.

Det er også derfor, at for eksempel ”hospitaler og sundhed” igen og igen ligger nummer et når, vi her på Altinget spørger vælgerne, hvad deres vigtigste dagsorden er.

Det er især de ældre, der bruger sundhedsvæsnet, og emnet ligger dem og deres pårørende meget på sinde af naturlige årsager. Derfor kæmper partierne med hinanden om, hvem der ”ejer” sundhedsdagsordenen i vælgernes øjne, hvilket yderligere bidrager til, at det er sundhed – og ikke for eksempel uddannelse – der ligger i toppen af vælgernes dagsorden.

Det er her, den politiske konflikt er mest tydelig, fordi det er her, kampen om magten bliver afgjort, fordi det er her de fleste vælgere har deres præferencer. Det samme er åbenlyst en vigtig årsag til, at udgifterne til offentlig sundhed er eksploderet siden 2000.

Og som Epinions tal viser, er det netop kampen om de ældre vælgergruppers stemmer, som Inger Støjberg har meldt sig ind i. Når hun præsenterer Danmarksdemokraterne som et "et borgerligt parti, der kæmper for danskerne, som vi er flest", er det nærmere betegnet de ældre vælgere, hun refererer til.

Men når hun samtidig ikke ville komme på tinge, hvis det stod til de unge vælgere, er det også et tegn på, at det er en vælgergruppe, der er markant anderledes end vælgerne generelt, uden at det kommer til udtryk i sammensætningen af folketinget.

Hvornår får vi generationskampen?

Med andre ord er vejen på én gang meget åben for en markant politisering af generationskampen – og lukket på sammen tid. 

Det åbner for partier som Liberal Alliance, de Radikale og Enhedslisten kan vælgermaksimere ved at tale de unge vælgeres sag – og alle tre partier er mærkbart større blandt den vælgergruppe end blandt vælgerne taget under ét.

Ligesom det er interessant, at der både er et borgerligt-liberalt svar på generationskampen (hvorfor betale dyr skat til en velfærd, der er indrettet til de ældre?) – og et centrum-venstre svar (mere velfærd til de unge vælgere). Det er også i den kontekst, at man skal se Venstres seneste forslag om en boligopsparingskonto med skatterabat til førstegangskøbere.

Men samtidig er vejen til generationskampen lukket, netop fordi de ældre vælgergrupper allerede er meget dominerende og vokser de kommende årtier. Med andre ord er spørgsmålet, om der findes veje til at skabe en vælgerkoalition mellem generationerne.

Én ting ved vi dog. Inger Støjbergs succes hos de ældre vælgere og fiasko hos de unge minder os om, at generationskampen på én gang er reel og uudtalt. Og samfundsmæssige spændinger, der ikke bliver politiseret og ikke finder vej til Christiansborg og den fælles forhandling om fremtidens samfund, ender til sidst med at eksplodere i hovedet på det politiske establishment.

Det skete med udlændingepolitikken i nullerne, og det skete med klimapolitikken i 2015, da Alternativet bragede ind i Folketinget.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00