Praktiske løsninger, billige møbler og nordiske linjer har været IKEA's vej til succes. Nu tildeles den svenske møbelgigant en prestigetung sprogpris, skriver Foreningen Norden i en pressemeddelelse.
Foreningen Norden tildeler grundlægger Ingvar Kamprad og IKEA Nordens Språkpris 2017 for det "betydelige bidrag til at gøre nordiske ord og udtryk og nordisk kultur kendt over hele verden," og træder dermed ind i rækken af vindere efter dramaserien Skam.
I begrundelsen skriver juryen, at Ingvar Kamprad har vist, at man ikke behøver at bruge engelsk for at gøre produkter attraktive internationalt, da IKEA gennemført bruger nordiske ord, navne og specialiteter i restauranterne:
"På denne måde har Ingvar Kamprad og IKEA bidraget til, at folk både i og uden for Norden har åbnet øjnene for nordisk sprog og kultur. Ingen anden virksomhed har på samme måde sørget for, at så mange mennesker har taget Norden helt ind i varmen, både i sproget og i deres hjem."
Prisen uddeles 4. december i Oslo.
Foreningen Norden uddeler årligt Nordens Språkpris "til en person, institution, myndighed, organisation, virksomhed eller ildsjæl, som på en innovativ og god måde bidrager til at styrke den nordiske sprogforståelse".
De tidligere vindere er:
- Skam (2016)
- Martti Ahtisaari (2015)
- Jakob Oftebro (2014)
- Vigdís Finnbogadóttir (2013)
- Ghita Nørby (2012)
- Timbuktu (2011)
- Fredrik Skavlan (2010)
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- Disse myndigheder er vokset og skrumpet mest under SVM-regeringen
- Hvis staten ikke dropper kontroversiel virksomhed, bliver vi en teknologisk vasalstat for USA
- Flertallet bag koranloven forsvandt på valgnatten. Men nu vil SF alligevel holde hånden under den
- Mens Løkke forhandler, arbejder Nanna Gotfredsen på at få ny socialreform med i regeringsgrundlaget
- Løhde fik sat sit aftryk på sundhedsvæsenet. Men vælgerne valgte hende fra
































