Judith Kyst: Festivaler kan ændre unges madvaner til det bedre

Grøn gastronomi på Northside. Legeplads med lokale råvarer på Heartland. Køkkenfest og gourmet på Roskilde. Sommerens store festivaler har gjort madoplevelser til en central del af programmet – og det er en rigtig god nyhed i en tid, hvor den hjemmelavede mad ellers har trange kår.

Til hverdag er unge under 25 år dem, der bruger mindst tid i køkkenet. I den seneste måling fra Madkulturen er kun en tredjedel af deres aftensmåltider lavet fra bunden. Tre fjerdedele af de unge føler, de mangler overskud til hjemmelavet mad, og derfor ender de endnu oftere end resten af befolkningen med en færdigret, takeaway eller mad på farten.

En del af årsagen skal findes i de unges uforudsigelige hverdag, hvor spontane aftaler med kammeraterne gør det svært at planlægge og prioritere madlavning derhjemme. Men madlavning behøver slet ikke at stå i modsætning til socialt samvær og gode fælles oplevelser. Det er festivalernes øgede fokus på god mad og madlavning et overbevisende vidnesbyrd om.

Motivationen for at kaste sig ud i fælles madoplevelser har formentlig aldrig været så stor, som hos den generation af unge, der om få uger skal på blandt andet Roskilde festival for første gang.

Mere end seks ud af ti unge interesserer sig faktisk for madlavning, og under den første corona-nedlukning i 2020 brugte næsten halvdelen af dem anledningen til at få mere tid i køkkenet – væsentligt flere end for de andre aldersgrupper.

Inkluderende måltidsfællesskaber på uddannelsesinstitutioner, kollegier, skolehjem og på sommerens festivaler kan fungere som social løftestang for unge

Judith Kyst
Direktør, Madkulturen

Unge er samtidig dem, der er bedst til at finde nogen at dele deres måltider med. Men som det ser ud i dag, følger madlavningen ikke med, når de unge mødes for at spise, og halvdelen af unge laver sjældent eller aldrig mad med andre.

Kan vi koble interessen for madlavning med behovet for at dele sjove, kreative og meningsfulde projekter med hinanden – så kan resultatet blive lokale eksplosioner af madglæde, der kan sprede sig som ringe i vandet. For mange kræver det kun, at man får det prøvet af.

En orkestreret oplevelse med madlavning kan være lige præcis det, der skal til for at komme i gang med at lave mad med andre til hverdag også. Det har vi et i af Madkulturens madlavningskurser for unge, madklubber på skolehjem, køkkentjanser på efterskolerne – og på Foodjam på Roskilde festival, der snart løber af stablen for ottende gang.

Netop Foodjam et godt eksempel. Her har 20.000 festivaldeltagere over årene været i køkkenet med mere end 700 jævnaldrende rådgivere for at eksperimentere sig frem til et godt måltid af lokale råvarer i sæson.

Deltagerne kommer i selskab med andre, og ud over at praktisk talt alle har en god oplevelse, svarer tre fjerdedele af de unge, at de har fået mere lyst til at lave mad med deres venner – en effekt, der varer ved, når vi spørger igen tre måneder senere.