Kirsten Brosbøl om verdensmål: Det haster med klima og natur

INTERVIEW: Tidligere miljøminister Kirsten Brosbøl er formand for nyt Christiansborg-netværk, der skal sætte fokus på FN’s bæredygtighedsmål. Målene er ikke bare et naivt håb, men et vigtigt politisk redskab, mener hun. 

Selvom det er flere år siden, at Kirsten Brosbøl (S) forlod miljøministerposten, har hun ikke helt sluppet det grønne område. Nu har hun taget initiativer til et nyt tværpolitisk netværk, der skal sætte fokus på FN’s verdensmål.

Det sker som optakt til, at finansminister Kristian Jensen (V) og udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) fredag fremlægger Danmarks handlingsplan for verdensmålene. Den tidligere miljøminister inviterede i sidste uge nogle af folketingets medlemmer til at deltage i et nyt tværpolitisk netværk, der skal sætte fokus på netop verdensmålene. 

Altinget har talt med Kirsten Brosbøl om verdensmålene og det nye politiske netværk. Hun var under SR-regeringen miljøminister og derfor en af Danmarks repræsentanter, da de 17 verdensmål skulle aftales i FN.

Hvorfor har du taget initiativ til det nye netværk? 

Verdensmålene er noget, vi skal beskæftige os med på alle niveauer af samfundet, hvis vi vil nå dem. Derfor er det vigtigt, at vi i folketinget har et forum, hvor vi kan diskutere målene. Også selvom udvalgene allerede arbejder med de enkelte mål. Der er god grund til at have et tværgående forum, hvor man ikke enten sidder med eksempelvis miljø- eller uddannelsesbriller, men i stedet ser målene i en helhed. 

Jeg var under SR-regeringen selv med til at arbejde for, at målene skulle være internt afhængige. Det betyder, at man ikke kan løse de sociale problemer, uden at tage højde for de miljømæssige og økonomiske aspekter. Sådan hænger de sammen på kryds og tværs. 

Har du som tidligere miljøminister et særligt forhold til miljømålene?

Jeg har åbenlyst beskæftiget mig meget med den grønne dimension. Som miljøminister var det vigtigt for mig, at de grønne mål ikke blev underprioriteret i forhold til de andre. 

Jeg mener, at klimamålene og biodiversitetsmålene for liv på land og i havet haster særligt meget. Det er helt tydeligt, at vi kan vinke farvel til alle de andre mål, hvis ikke vi løser klimaudfordringerne og får bremset temperaturstigningen. Derfor har de grønne mål særlig prioritet for mig. 

Er verdensmålene overhovedet vigtige?

De er ekstremt vigtige, fordi de giver os en vej mod en mere bæredygtig verden. De tager udgangspunkt i, at vi ikke kan fortsætte med den økonomiske model og produktion, vi har i øjeblikket. Vi er nødt til at ændre kurs, hvis vi vil have en verden, der både økonomisk, socialt og miljømæssigt er i balance. Målene repræsenterer et vigtigt politisk redskab, hvor vi meget konkret kan arbejde med de områder, hvor vi som nation halter efter. De er ikke bare et naivt håb om en bedre fremtid. 

Hvorfor ikke bare fortsætte arbejdet i udvalgene?

Jeg var i 2006 med til at stifte det Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed og Rettigheder. Der lykkedes vi med at sætte emnet på dagsordnen både i Danmark, men også i de forskellige fora vi deltager i internationalt. Jeg håber, at vi kan opnå det samme med det nye netværk. 

Vi får nu et sted, hvor vi kan sætte fokus på verdensmålene. Ikke kun i folketinget, men også i det arbejde vi hver især laver uden for Christiansborg – både hjemme i valgkredsene og internationalt.

Det er muligt, at vi ikke har budgetter eller nogen formel magt, men jeg tror, at vi kan få en utroligt vigtig stemme, der både skal skabe dialog og sætte fokus på målene. Jeg håber virkelig, at medlemmerne af netværket vil lægge kræfter i at udbrede kendskabet både i de traditionelle medier og på de sociale medier.

Hvordan bør Danmark arbejde med verdensmålene?

Vi skal som nation både arbejde nationalt og internationalt med målene. Men først skal vi bruge en analyse af, hvor langt vi er i Danmark, og hvor vi halter efter. Det har regeringen ikke leveret endnu.

Dernæst er det oplagt at tage udgangspunkt i vores styrkepositioner, når vi ser på den internationale del af arbejdet. Som tidligere miljøminister ved jeg, at vi har meget at byde på inden for det grønne område. Når det gælder den internationale vandkrise, vedvarende energi og økologi, har vi både erfaringer, teknologi og gode relationer, der gør det oplagt at satse her. 

Skal netværket samarbejde med erhvervslivet?

Jeg kan mærke, at der er stor interesse for netværket fra civilsamfundet og erhvervslivet. De vil gerne have en dialog om, hvordan vi kan samarbejde om målene. Det 17. verdensmål handler netop om partnerskaber, og det understreger, at vi er nødt til at aktivere alle i samfundet for at gøre en indsats. 

Medlemmerne af netværket har også allerede ønsket, at vi holder et stort møde, hvor vi inviterer alle interessenter på områderne ind til en samtale, om hvordan vi kan samarbejde. Det er helt afgørende, at vi er åbne for dialog med alle. Det må ikke blive en lukket klub. 

Af netværkets 22 medlemmer har 16 hjemme på venstrefløjen. Er du nervøs for, at netværket ender som et venstrefløjs-ekkokammer?

Nej. Det, der sker nu, er, at der går en invitation ud til samtlige medlemmer af Folketinget. Indtil videre er kendskabet til netværket mere sket mund til mund. Det vigtige for mig har været, at der er en repræsentant fra hvert parti, og det er der. 

Man kan sige, at verdensmålene må vægte højt i regeringen. Kristian Jensen (V) har som udviklingsminister arbejdet indgående med dem og kommer nu igen til at være ansvarlig på området. Så regeringspartierne må have interesse i at engagere sig i dagsordenen. Jeg håber, at vi bliver godt besat over hele linjen.

 

 

 

 

Forrige artikel Eksportstrategi og fokuseret forskning skal styrke medicinalindustrien Eksportstrategi og fokuseret forskning skal styrke medicinalindustrien Næste artikel Her er selskaberne, som fjernvarmekunderne skal frygte Her er selskaberne, som fjernvarmekunderne skal frygte