Klimarådet åbner døren på klem til annullering af CO2-kvoter

Klimarådet har tidligere frarådet, at Danmark benytter kvoteannulleringer i klimaregnskabet, men nu er præmisserne bag den anbefaling ”ikke længere fuldt gældende”, lyder det. Kvoteannullering vil skabe større sikkerhed om klimamål, siger Cepos.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Morten Øyen

Den danske regering skal måske snart til at spejde i værktøjskassen efter et af de mere udskældte klimaværktøjer.

Danmark skal nemlig inden udgangen af 2024 tage stilling til, om der skal annulleres op til fire millioner kvoter frem mod 2030, og nu åbner Klimarådet døren på klem til at bruge kvoteannulleringer til at nå EU’s klimaforpligtelser. Det har regeringens klimavagthund ellers indtil nu klart frarådet.

Situationen har ændret sig med den seneste reform af kvotesystemet, og det har alt andet lige svækket argumentet for ikke at benytte kvoteannulleringer.

Klimarådet

”De seneste reformer af kvotemarkedet betyder dog, at klimaeffekten ved kvoteannulleringer vil komme tidligere, end de ville før reformerne. Præmisserne for Klimarådets anbefaling om ikke at annullere kvoter til opfyldelse af EU-forpligtelserne er således ikke længere fuldt gældende,” skriver Klimarådet i sin seneste statusrapport.

Hver kvote er en tilladelse til at udlede et ton CO2, men ved at købe og annullere dem, kan de bruges som et klimaværktøj, der kan tælles med i EU's klimaforpligtelser.

Ikke nok med 70 procent 

Danmarks EU-forpligtelse om at reducere drivhusgasudledninger fra ikke-kvotesektoren – det vil sige især landbrug og transport – blev fornyligt hævet fra 39 procent til 50 procent-reduktion i 2030 i forhold til 2005. Dette skete i forlængelse af EU's eget klimamål om at reducere medlemslandenes samlede udledninger blev hævet fra 40 til mindst 55 procent senest i 2030.

Læs også

Energistyrelsen skriver i den nye klimafremskrivning fra april, at der udestår reduktioner for cirka 16 millioner ton CO2e i 2021-2030 for at leve op til EU’s klimakrav til Danmark. Kravene fra EU er hævet siden sidste års klimastatus, og er så høje, at Danmark ikke vil opfylde dem selv med det ambitiøse mål om 70 procent CO2-reduktion i 2030.

Det skyldes, at EU kræver reduktioner i ikke-kvotesektoren, mens langt de fleste danske reduktioner mod 70 procentmålet sker i kvotesektoren, som tæller energibranchen og industri.

Argument imod er blevet "svækket"

Altinget ville gerne interviewe Klimarådet om kvoteannulleringer, men rådet vil gerne afvente, da man er ved at skrive på kommentarerne til regeringens nye klimafremskrivning. I stedet henvises til den seneste klimastatus fra Klimarådet fra slutningen af februar.

EU's klimakrav til Danmark

EU’s kvotehandelssystem dækker blandt andet udledninger fra energi i elproduktion, fjernvarme, store industrianlæg, olie- og gasproduktion samt flytrafik i en fælleseuropæisk regulering. Kvotehandelssystemet sætter et loft for, hvor meget CO2, der må udledes og gør det samtidig muligt at handle med CO2-kvoter.

Drivhusgasudledningen fra sektorer, der ikke er omfattet af kvotehandelssystemet, bliver reguleret gennem en byrdefordeling mellem EU’s medlemslande. For Danmark drejer det sig særligt om udledninger fra transport, landbrug og boliger med individuel opvarmning.

En byrdefordelingsaftale opstiller rammerne for, hvordan reduktionerne fordeler sig mellem medlemslandene og er baseret på et fordelingsprincip, der blandt andet bygger på landenes BNP. Det er op til de enkelte lande, hvordan målet nås.

Med EU's Fit for 55 er Danmarks byrdefordeling blev hævet til, at ikke-kvotesektoren skal have reduceret udledningerne med 50 procent i 2030 i forhold til 1990.

Ifølge Energistyrelsens nye klimafremskrivning mangler Danmark cirka 16 milloner ton CO2e reduktioner i 2021-2030 for at leve op til målet. Målet kan grundlæggende indfris på to måder, 1) ved yderligere nationale reduktioner og/eller 2) ved brug af fleksibilitetsmekanismer som for eksempel annullering er kvoter. 


Kilde: kefm.dk

Heri står, at klimavagthunden i sit kommende arbejde vil have fokus på, om Danmark fremadrettet bør annullere kvoter.

”Klimarådet kan ikke på det nuværende grundlag anbefale, at man annullerer yderligere kvoter. Men situationen har ændret sig med den seneste reform af kvotesystemet, og det har alt andet lige svækket argumentet for ikke at benytte kvoteannulleringer,” skriver Klimarådet.

Skeptiske partier 

Under forhandlingerne om den danske klimalov i 2019 var netop kvoteannullering et centralt stridspunkt, og kompromiset blev, at det i udgangspunktet ikke skulle være en vej at gå for at leve op til det danske klimamål i 2030.

Hvis færre udledninger er målet, så er det mere sikkert at tage kvoter ud af markedet, end for eksempel at sætte et skarpt nationalt mål for reduktioner i landbruget, og så håbe på, nye teknologier vil levere.

Otto Brøns-Petersen
Chefanalytiker, Cepos

"Men hvis man står på den alleryderste dag, og valget står mellem at lave kvoteannulleringer og træffe valg, der reelt kan være mere klimaskadelige – som for eksempel at flytte landbrugsproduktionen ud af Danmark – så vil jeg teoretisk vælge kvoteannulleringerne," beskrev Socialdemokratiets daværende klimaordfører Anna Paulin positionen mens der stadig blev forhandlet om klimaloven i 2019.

Også Konservative var kritiske.

”Vi ser ikke kvoteannulleringer som et redskab, vi skal gøre brug af. For mig er kvoteannulleringer lidt en skrivebordsøvelse, som sagtens kan være en billig løsning, men som ikke er en reel løsning. Og vigtigst af alt skaber det ikke dansk vækst eller arbejdspladser, at vi annullerer CO2-kvoter,” sagde Konservatives Mette Abildgaard dengang.

Cepos: Markedet fungerer

Mens politikerne endte med at blive enige om, at kvoteannulleringer kun skulle bruges på ”den yderste dag” for at nå det danske klimamål, så kan de godt tælle med, når Danmark skal opfylde EU’s klimamål.

Og det bør de som hovedregel gøre, lyder det fra tænketanken Cepos.

Derfor har Klimarådet indtil nu afvist annullering af kvoter

1. Et stort overskud af kvoter i markedet medførte, at kvoteannulleringerne ikke ville have en nævneværdig effekt på kort sigt. Det skyldes, at de annullerede kvoter ikke ville være blevet anvendt før overskuddet var reduceret markant.

2. Der er stor, politisk usikkerhed ved effekten af annulleringer. Der er risiko for, at annulleringen neutraliseres i fremtidige revisioner af kvotesystemet, idet den fremtidige udstedelse af kvoter må formodes at afhænge af kvoteoverskuddet til den tid.

3. Kvoteannulleringer bidrager ikke til Danmarks langsigtede mål om nettonuludledninger. Penge brugt på kvoteannulleringer kunne være blevet brugt på at reducere udledninger, som både ville bidrage til EU-forpligtelserne og de danske klimamål.


Kilde: Klimarådet i analysen "Det oppustede CO2-kvotesystem" fra 2017

Her ser man Klimarådets åbning for annullering af kvoter som en anerkendelse af, at kvotemarkedet fungerer.

”Der har tidligere været usikkerhed om, hvordan kvoteannullering virkede på kortere sigt - fordi der har været en kvotestabiliseringsmekanisme, der var med til at sikre mange kvoter i omløb og en meget lav pris. Men betingelserne har ændret sig i den forstand, at der er lavet reformer, der udstedes færre kvoter og prisen på kvoter er steget meget markant, fordi markedet reagerer,” siger Otto Brøns-Petersen, chefanalytiker i Cepos.

Giver mere sikkerhed 

Ifølge tænketanken vil annulleringer af kvoter sikre, at klimareduktionerne sker til en relativ billig pris – nemlig kvoteprisen.

”Kan Danmark lave reduktionerne billigere end kvoteprisen, så bør man gøre det," siger Otto Brøns-Petersen, der dog mener det under alle omstændigheder er et godt klimaværktøj at tage kvoter ud af markedet, da det vil give færre tilladelser til at udlede CO2.

"Hvis færre udledninger er målet, så er det mere sikkert at tage kvoter ud af markedet, end for eksempel at sætte et skarpt nationalt mål for reduktioner i landbruget, og så håbe på, nye teknologier vil levere. Det vil både være usikkert om sådan et mål kan nås, og hvad prisen på reduktionerne bliver. Modsat vil kvoteannulleringer give sikkerhed om begge dele," siger Otto Brøns-Petersen.

Klimarådet vil præsentere en kommentering af Energistyrelsens klimastatus- og klimafremskrivning i løbet af den kommende måned.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Otto Brøns-Petersen

Analysechef, Cepos
cand.polit. (Københavns Uni. 1989)

Mette Abildgaard

MF og politisk ordfører (K), formand for Statsrevisorerne
cand.soc. i offentlig forvaltning og kommunikation (Roskilde Uni. 2013)

Peter Møllgaard

Professor, dekan for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, SDU, formand for Klimarådet 2018-
cand.polit. (Københavns Uni. 1989), ph.d. (EUI Firenze 1993)

0:000:00