21. maj 2014 kl. 08.26
Fra august skifter journalist Niels Krause-Kjær værtsrollen på DR2 Morgen ud med posten som vært på DR2 Deadline 22.30.
Det skriver DR2 Deadline på Twitter.
Niels Krause-Kjær har siden DR2's relancering sidste år været fast vært på morgenprogrammet DR2 Morgen, og han har tidligere været radiovært på P1 i programmet 'Krause på tværs'.
Fra 2004-2005 var han institutleder på Institut for Journalistik, Syddansk Universitet, og inden da var han i en længere periode lektor på Danmarks Journalisthøjskole. Fra 1997 - 1998 var han pressechef for den Konservative folketingsgruppe på Christiansborg.
Niels Krause-Kjær afløser Martin Breum, der i april meddelte, at han stopper som vært på DR2 Deadline for bland andet at koncentrere sig om dokumentarudsendelser om Arktis.
Indsigt
- Løkke tabte magtkampen med de blå. Nu bliver hans sejre på de rødes nåde
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- EL-veteran afviser Løkkes advarsler: Hovedbestyrelsen har ikke underkendt os de sidste 25 år
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Ny grønlænder på Borgen vil løsne Danmarks bånd: Grønland bør selv kunne anerkende Palæstina


















































