En udvidet kommission sætter ikke et lykkeligt punktum i FE-sagen

Alle Folketingets partier meldte sig herefter klar til at kulegrave flere sager fra efterretningstjenesterne, men kulingen tog af efter valgkampen. Det endte med en lille undersøgelse af, om der blev varetaget usaglige hensyn ved hjemsendelserne i tjenesten i FE-kommissionen 2.0.

En lille dråbe i badekarret. Sådan er undersøgelseskommissionernes lod. Det kræver et flertal at nedsætte en undersøgelse, og derfor er det op til en politisk beslutning.

Den undersøgelse er nu i gang. Ifølge regeringsgrundlaget skal der tages stilling til yderligere en undersøgelseskommission, når de verserende straffesager er afsluttet. Sagerne er netop afsluttet efter, at anklagemyndigheden har annulleret sagerne mod Claus Hjort Frederiksen og Lars Findsen.

Anklagemyndigheden og regeringen får det til at lyde som, at det er Højesterets skyld, at sagerne annulleres

Kristian Hegaard

Man fornemmer tydeligt en modvillighed fra anklagemyndigheden. Med utilfredshed i pennestrøget udlægger de Højesterets kendelse fra sidste uge, således, at "konsekvensen er, at det de facto kan være straffrit at bryde sin tavshedspligt i sager af den karakter."

Anklagemyndigheden og regeringen får det til at lyde som, at det er Højesterets skyld, at sagerne annulleres. Sandheden er snarere, at anklagemyndigheden ville hemmeligholde en sag, der efter loven ikke var grundlag for at hemmeligholde. Den går selvfølgelig ikke. Alle medvirkende højesteretsdommere var enige. Sådan er vilkårene i en demokratisk stat, hvor magten er tredelt.

Nu skal der ifølge regeringsgrundlaget tages stilling til en eventuel tredje undersøgelseskommission om Forsvarets Efterretningstjeneste.

56 minutter efter anklagemyndighedens melding om at afblæse straffesagerne mod Claus Hjort Frederiksen og Lars Findsen, havde regeringen taget stilling.

Justitsministeren meddelte, at regeringen havde besluttet at udvide den allerede nedsatte FE-kommission 2.0. Underforstået – der bliver ikke tale om en ny undersøgelseskommission.

Den såkaldte FE-kommission 2.0 skal nu også omfatte, om der er varetaget usaglige hensyn i forbindelse med efterretningstjenesternes og anklagemyndighedens centrale beslutninger om iværksættelse og tilrettelæggelse af efterforskningen og retsforfølgningen af Claus Hjort Frederiksen og Lars Findsen.

Udvidelsen er snæver, da det blot skal undersøges, om der er varetaget usaglige hensyn. Dette er usædvanligt af flere årsager.

For det første fordi en undersøgelseskommission typisk får til opgave at afdække et samlet begivenhedsforløb. Når en undersøgelseskommission afdækker et samlet forløb, kan der dukke nye oplysninger op, som der ikke var forudset.

Derfor kan det være uhensigtsmæssigt på forhånd at lægge sig fast på, hvilken slags fejl der skal kigges efter.

For det andet fordi en undersøgelseskommission typisk får til opgave at vurdere, om der er begået "fejl og forsømmelser" i det samlede forløb, der er afdækket. Ikke blot om der er begået én type fejl. I dette tilfælde varetagelsen af usaglige hensyn.

Udvidelsen er snæver, da det blot skal undersøges, om der er varetaget usaglige hensyn. Dette er usædvanligt af flere årsager.

Kristian Hegaard

Hvad betyder så denne juridiske term "saglige hensyn", der skal undersøges? Saglige hensyn indebærer, at formål, interesser og hensyn bag en afgørelse skal være relevante for den pågældende situation.

Der må ikke varetages partipolitiske eller økonomiske interesser ved afgørelser. En afgørelse må ikke være baseret på personligt nag til en bestemt person.

Hvis det sker, er der varetaget usaglige hensyn. Alt det siger sig selv. Men saglige hensyn er kun ét princip blandt mange regler og normer, en myndighed skal overholde. Derfor får en undersøgelseskommission som regel til opgave at vurdere, om der er begået "fejl eller forsømmelser" i forløbet.

For det tredje fordi det er svært at se, hvordan det skal komme frem, at der er varetaget usaglige hensyn. Det vil kræve, at det fremgår på skrift i eksempelvis mails eller sms’er, at nu starter en politioperation om anholdelse, fordi de ikke bryder sig om personen eller at samstemmende vidneforklaringer fortæller noget tilsvarende.

Den slags vil selvfølgelig ikke fremgå på skrift nogen steder. Derfor vil det være overordentlig svært at bevise. Og derfor tror jeg, at resultatet er givet på forhånd i kommissionens konklusion: at der ikke kan føres bevis for, at der er varetaget usaglige hensyn.

Siden 1999 har været nedsat 15 kommissionsundersøgelser. Som ph.d.-studerende, der forsker i undersøgelseskommissioner, er det som juleaften, hver gang en eventuel ny kommissionsundersøgelse er på tegnebrættet. Men det ville netop være usagligt, hvis det var hensynet til interesserede forskere, der begrundede nedsættelsen af en undersøgelseskommission.

En undersøgelseskommission nedsættes ofte i sager, hvor det ikke er muligt at undersøge sagen på anden vis. Som en slags sidste udvej, fordi andre muligheder er udtømt. De nedsættes i sager, der vækker betydelig offentlig og politisk interesse. Alt dette opfylder sagerne i Forsvarets Efterretningstjeneste.

Til syvende og sidst er det en politisk beslutning, om det er en sag, man ønsker at undersøge. Mindre sager har været genstand for en kommissionsundersøgelse.

Undersøgelseskommissioner er en mulighed for et flertal af Folketinget til at kontrollere regeringen eller for regeringen til at endevende en sag, hvor det ønskes at placere et ansvar. I øjeblikket repræsenterer regeringen dog et flertal af Folketinget.

Tiden vil vise, hvilke undersøgelsesveje de politiske vinde blæser. Der er ingen lykkelig udgang på dette, selvom tallet tre er forbundet med lykke og eventyr. For det burde aldrig være nået dertil, at der nu overvejes en tredje FE-kommission.