Københavns jobcenter får kritik for samtaler: På landets bedste jobcenter er det opskriften på succes
Flere jobcentre har fået massiv kritik for at holde samtaler de ledige om jobsøgning i stedet for at pålægge dem at søge bestemte job. I Gladsaxes jobcenter, der netop er kåret som landets bedste, er samtalerne dog afgørende for at få de ledige i job.
Rikke Brøndum
Journalist og redaktørBåde København og Aalborg har fået massiv kritik for ikke at pålægge ledige at søge bestemte job og i stedet holde samtaler med de ledige, hvor de indgår aftaler om jobsøgning.
Men samtaler er ét af de redskaber, der virker bedst, lyder det nu fra Gladsaxes kommunes jobcenter, som for tredje gang i træk ligger nummer et på Beskæftigelsesministeriets rangliste over landets jobcentre.
”Vi holder flere samtaler, end loven siger, vi skal, fordi det virker. Samtalerne har job som omdrejningspunkt. Det kan både være faste job eller småjob i form af få timer om ugen. På den måde forsøger vi at lave så godt et match som muligt med virksomhederne, som vi også samarbejder meget med, siger teamleder Katrine Stenild.
Ifølge et svar fra Beskæftigelsesministeriet er der ikke noget krav i lovgivningen om at bruge henvisninger til et bestemt job.
Jobcentrene arbejder med tre metoder, når virksomhederne søger arbejdskraft:
1) ”Almindelig jobformidling”. Her screener jobcentret relevante ledige kandidater på baggrund af virksomhedens ønsker, behov og en eventuel jobordre fra virksomheden. De ledige bliver herefter formidlet til virksomheden,
2) Hvis en arbejdsgiver ønsker det, kan jobcentret henvise en eller flere ledige direkte til et job. Den ledige bliver med andre ord sendt direkte til samtale i virksomheden. Virksomheden skal efterfølgende give jobcentret besked om udfaldet af samtalen (om der finder en ansættelse sted eller ej).
3) Jobcenteret kan også vejlede arbejdsgivere om mulighederne for at etablere kontakt til jobsøgende. Det kan fx ske via funktioner på Jobnet for Arbejdsgivere og Workindenmark.
Manglende jobhenvisninger er altså ikke det samme som manglende jobformidling.
Ovenstående er ifølge ministeriet ikke en udtømmende liste over kommunernes arbejde med jobformidling, da det vil være tilpasset arbejdsgiverens konkrete behov. Derfor er der heller ikke fastsat lovkrav til, at jobcentrene skal benytte jobhenvisninger.
Ledige kan allerede i dag blive sanktioneret, hvis de uden rimelig grund afviser et
tilbudt job. Også selvom der ikke er tale om et henvist job.
Hvis jobcenteret er i tvivl om den lediges rådighed, kan jobcenteret give et rådighedsafprøvende tilbud i form af fx straksaktivering eller nyttejob.
Kilde: Beskæftigelsesministeriet
En anden forklaring på Gladsaxes jobsucces er ifølge Katrine Stenild, at kommunen ikke er bleg for at sanktionere de ledige, som ikke søger de aftale job eller tager imod tilbud.
Ifølge de seneste tal sanktionerer Gladsaxe da også næsten 24 procent af de jobparate kontanthjælpsmodtagere.
Den andel er stor set identisk med Københavns, hvor sanktionerne - ifølge et notat fra kommunen - har været en fast del af praksis med samtalerne.
”Hvis borgerne ikke har overholdt aftaler om at søge et konkret job, er der efter en konkret og individuel vurdering blevet indberettet til a-kassen for så vidt angår dagpengemodtagerne, eller Ydelsesservice København for så vidt angår jobparate kontanthjælpsmodtagere,” lyder det i et notat fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.
Arbejdsmarked
Arbejdsmarked
