Lempelse af budgetloven skal sikre ekstra milliarder til ny forsvarsaftale

Et bredt flertal i Folketinget blev søndag enige om at finde et stort milliardbeløb til en ny stor forsvarsaftale ved at tillade en større statslig gældsætning.

Aftalen indebærer, at de samlede udgifter til det danske forsvar skal løftes fra en målsætning om 1,5 procent af BNP i 2023 til nu at skulle nå op på to procent i 2033.

Det vil ifølge beregninger fra Finansministeriet svare til, at de forventede årlige forsvarsudgifter på 34,6 milliarder kroner i 2033 løftes med over 18 milliarder kroner til godt 53,4 milliarder kroner.

LÆS HELE AFTALEN

Penge skal findes ved at lempe budgetloven grænser for den offentlige gældsætning. Samtidig lægges der op til, at en kommende økonomisk 2030-plan vil gøre op med regeringens aktuelle finanspolitiske mål om balance på de offentlige finanser.

”Når vi vælger at træffe den beslutning, er det fordi, vi ikke ønsker, at det her skal føre til forringelser i velfærden,” sagde statsminister Mette Frederiksen (S) ifølge DR, da den nye forsvarsaftale blev præsenteret på et pressemøde søndag aften.

Budgetteknik skaffer ekstra milliarder

Mere konkret skal budgetlovens underskudsgrænse sænkes fra de aktuelle 0,5 procent af BNP til 1 procent af BNP. Og samtidig vil der skulle sigtes efter et offentligt underskud på ”omkring” 0,5 procent af BNP i 2030.

Havde regeringen fastholdt den aktuelle finanspolitiske linje i en kommende 2030-plan, ville der med den nuværende finanspolitiske linje ifølge en analyse fra Kraka kun have været omkring 3,5 milliarder kroner i økonomisk råderum tilbage. I hvert fald når udgiftsvæksten som følge af, at der bliver flere ældre og børn, er dækket ind.

Beslutningen om at droppe målet om balance på den offentlige saldo vil ifølge Kraka isoleret set øge det finanspolitiske råderum med 12 milliarder kroner i 2030.

Når man samtidig lemper budgetlovens underskudsgrænse fra 0,5 procent af BNP til 1 procent af BNP, er der åbnet for, at man kan lånefinansiere et løft af det finanspolitiske råderum på yderligt godt 12 milliarder kroner. Det ligger dog ikke i aftalen, at man vil benytte sig af den mulighed.

Både Det Økonomiske Råd og flere andre økonomer har tidligere påpeget, at de pågældende finanspolitiske lempelser er både forsvarlige og hensigtsmæssige. Det skal ses i lyset af, at der godt nok er udsigt til ’demografisk modvind’ de kommende 15-20 år, men at dansk økonomi herefter styrer mod en mere permanent periode med solide overskud.

Partier vender 180 grader

Ind til nu har både Venstre, Konservative og Radikale imidlertid afvist at lempe budgetlovens underskudsgrænse for i stedet holde fast på en mere stram budgetdisciplin.

Venstres finansordfører Troels Lund Poulsen har tidligere kaldt en sådan lempelse for ”naiv”.

”Al logik siger, at hvis man giver politikere en mulighed for at bruge flere penge, så er det sandsynligt, at det kommer til at ske. Og derved vil vi forværre den økonomiske situation for kommende generationer,” har han sagt til Altinget.

Hos Konservative har man frygtet, at en lempelse ville fjerne ”motivationen til at føre en ansvarlig og mådeholdende økonomisk politik,” som partiets finansordfører Rasmus Jarlov har udtrykt det til Berlingske.

Heller ikke Radikales finansordfører Andreas Steenberg var indstillet på at gældsætte sig til et større finanspolitisk råderum, da Altinget interviewede ham om netop dette i starten af februar.

”Vi vil som parti helst finansiere ting og ikke låne os til det,” sagde han ved den lejlighed.

Selv har finansminister Nicolai Wammen (S) over for Altinget påpeget, at regeringens politik er at afvikle gæld frem for at øge gældsætningen.

Forsvarsudgifter dækker også investeringer

Det fremgår ikke af teksten bag den nye forsvarsaftale, hvor stor en del af de ekstra milliarder kroners råderum, som aftalen lægger beslag på. 

Finansministeriets beregninger viser som nævnt, at det vil koste i omegnen af 18 milliarder kroner ekstra om året at forøge forsvarsudgifterne til de nu forudsatte to procent af BNP.

Men det fremgår ikke af ministeriets beregninger, hvordan de ekstra udgifter vil fordele sig mellem løbende drift og investeringer. Groft sagt vil en permanent forøgelse af de løbende driftsudgifter til ikke mindst løn trække på det almindelige finanspolitiske råderum.

Udgifter til materiel og bygninger vil til gengæld i et omfang kunne tælle som offentlige investeringer og vil derfor ikke nødvendigvis trække på det samme finanspolitiske råderum, som også skal finansiere den almindelige velfærd.

Da forsvarsforligskredsen under den tidligere VLAK-regeringen løftede forsvarsudgifterne med 1,5 milliarder kroner i 2019, blev det således finansieret med et træk på den offentlige investeringsramme og ikke af råderum.

Ifølge en årsrapport for Forsvarsministeriets bevillinger for 2020 går lidt over 40 procent af udgifterne inden for ministeriets ressort til løn, mens godt 27 procent går til ”øvrig drift” og ”materiel drift” og knap 25 procent går til ”materielanskaffelse” samt ”bygge og anlæg”.