Økonomiske vismænd støtter opgør med budgetlovens underskudsgrænse
UNDERSKUD: Formandsskabet for Det Økonomiske Råd ser gode argumenter for at lempe budgetloven og give mulighed for en finanspolitik med et højere offentligt underskud. Et naivt forslag, lyder det fra Venstre.
Kim Rosenkilde
RedaktørDet er en naiv tilgang, Det Økonomiske Råd kommer med. Al logik siger, at hvis man giver politikere mulighed for at bruge flere penge, så er det sandsynligt, at det kommer til at ske.
Troels Lund Poulsen
Finansordfører for Venstre
Coronakrise har gjort det stadig mere relevant seriøst at overveje et opgør med budgetlovens rammer og begrænsninger for den økonomiske politik.
Det mener formandsskabet i Det Økonomiske Råd. De vurderer med afsæt i rådets nye statusopgørelse over dansk økonomi, at der er gode grunde til en mærkbar lempelse af budgetlovens såkaldte underskudsgrænse.
”Vi ser gode argumenter for, at man sænker underskudsgrænsen,” siger professor Lars Gårn Hansen fra Det Økonomiske Råds formandsskabb.
Det Økonomiske Råd om finanspolitik, budgetlov og underskudsgrænse
I sin nye rapport går formandsskabet skridtet videre i forhold til tidligere overvejelser og forslag vedrørende revision og præciseringer af budgetloven.
I den nuværende situation er det ifølge formandskabet "relevant" at sænke underskudsgrænsen fra 0,5 pct. af BNP til 1 pct. af BNP. Men som udgangspunkt skal finanspolitikken ikke ændres set i forhold til, vad der allerede er vedtaget og planlagt - herunder med regeringens forslag til finanslov for 2021.
Det skriver formandskabet:
Formandsskabet anbefaler samlet set og med de givne forventninger til den økonomiske udvikling ikke en yderligere lempelse af finanspolitikken i 2021.
Det er formandskabets vurdering, at finanspolitikken bør lempes, hvis den økonomiske situation udvikler sig markant mere nagtivt end forventet.
Med de givne forudsætninger nås det mellemfristede mål om balance i 2025 ikke. Denne vurdering afviger fra regeringens vurdering, som er, at der opnåes balance i 2025.
Underskuddet i 2025 (øger) risikoen for, at det offentlige underskud i de efterfølgende år kommer i konflikt med den nuværende underskudsgrænse (...) Samtidig efterlader forløbet et meget lille spillerum til uforudsete udgifter og staniliseringsmæssige behov, der måtte opstå.
En lavere underskudsgrænse vil (...) gøre det muligt at erstatte det mellemfristede mål om balance med et mål om undeskud på eksempelvis 1/2 pct. af BNP.
En lavere grænse vil med de givne forudsætninger ikke bringe den finanspolitiske holdbarhed i fare, men hvis den lavere grænser udnyttes til at sænke de mellemfristede mål, vil holdbarheden blive svækket.
Samlet set vurderer formandsskabet, at der er gode argumenter for at sænke underskudsgrænsen i budgetloven fra 1/2 til 1 pct. af BNP.
Sundhed
