International ekspert: Langsommelig forøgelse af forsvarsbudget ville give mening, hvis I boede på månen
Danmark befinder sig lige i brændpunktet i konflikten mellem Vesten og en russisk præsident på fremmarch, pointerer en international ekspert, der derfor ikke forstår, at Danmark skal være op til 11 år om at få sit forsvarsbudget op på at udgøre to procent af bruttonationalproduktet.
Andreas Krog
Redaktør"Dette ville give mening, hvis I alle boede på månen eller i Latinamerika. Et eller andet sted langt, langt væk. Men helt ærligt, I er lige ved et brændpunkt.”
Den internationale forsvars- og sikkerhedspolitiske ekspert Jim Townsend er ikke videre imponeret over det nationale kompromis om dansk forsvar, som Mette Frederiksen (S) og fire andre partiledere med store smil præsenterede for en uge siden. Kun 11 dage efter Ruslands invasion af Ukraine.
Det er især målsætningen om, at det danske forsvarsbudget senest i 2033 skal udgøre to procent af bruttonationalproduktet, som giver amerikanske Townsend panderynker.
”Det er trist at høre, at det kommer til at tage så lang tid. Det er som at sige, at jeg ved, at jeg har en ild, der brænder i mit køkken. Men jeg har tænkt mig at bruge lidt tid på at slukke den, for det vil tage lang tid for den brand at overtage hele huset. Så jeg vil bare lægge langsomt ud,” siger Jim Townsend i et interview med Altinget.
Putin på fremmarch
Tiden er dog ikke til et langt tilløb, påpeger Jim Townsend, der har arbejdet i det amerikanske forsvarsministerium i mere end 30 år og var viceforsvarsminister for europæisk og Nato-politik i Obama-administrationen fra 2009 til 2017. Han er i dag international formand for Atlantic Treaty Association og tilknyttet flere tænketanke og forskningsinstitutioner.
”Lige nu er ikke tidspunktet, hvor et land som Danmark, geografisk placeret hvor I er og med Putin på fremmarch, siger ja, vi vil bare øge forsvarsudgifterne en lille smule hvert år,” påpeger Jim Townsend og fortsætter:Det er en plan baseret på håbet om det bedste. Men du må hellere planlægge det værste. For hvis det ikke viser sig at være rigtigt, at du har så meget tid at løbe på, så er du i en masse problemer.
Jim Townsend
”Det er en plan baseret på håbet om det bedste. Men du må hellere planlægge det værste. For hvis det ikke viser sig at være rigtigt, at du har så meget tid at løbe på, så er du i en masse problemer.”
Han undrer sig desuden over, at Danmark ikke er lige så opsat på at nå to procent, som andre Nato-lande tæt på Rusland er.
”Jeg tror, Danmark er meget bedre i stand til hurtigt at nå to procent, end nogle andre fattigere europæiske allierede kunne. Se på lande som Rumænien, Polen, Litauen, Letland og Estland. De er på to procent eller derover. Det har de også en god grund til, for de er i frontlinjen. Men det er Danmark også, for du er lige ved siden af balterne,” påpeger Jim Townsend.
Ulven er inde i huset
Jim Townsend peger på, at med Vladimir Putins beslutning om at invadere Ukraine den 24. februar har Nato-lande endelig forstået det budskab, som Jim Townsend og andre har turneret rundt med i årevis.
”Vi kunne ikke have en bedre professor end Vladimir Putin til at vise alle, hvad jeg og andre i årevis har sagt. Vi skal gøre mere. Det er det rigtige tidspunkt nu, for ulven går ikke længere bare ned ad vejen. Ulven er ikke længere kun i nabolaget. Ulven er inde i huset,” pointerer Jim Townsend.
Hjælpe med at bære byrden
Det er ikke kun den russiske præsident, som har været medvirkende til, at mange af de europæiske Nato-lande – inklusiv Danmark – efterhånden er begyndt at indse, at der er behov for at løfte en større del af læsset i Nato, pointerer Jim Townsend.
Det skyldes også Donald Trump, der i sin tid som amerikansk præsident fra 2017 til 2021 tordnede mod mange af de europæiske Nato-lande, som han ikke mente brugte nok penge på Forsvar. Trump truede desuden flere gange med at trække USA ud af Nato.
Hvis Donald Trump ved den amerikanske præsidentvalg i 2024 vender tilbage til Det Hvide Hus, så vender faren for et amerikansk Nato-exit også tilbage, spår Jim Townsend.
For at minimere den risiko, så er europæerne nødt til at tage mere ansvar, lyder det fra eksperten.
”Hvis de europæiske nationer ikke kan træde frem og hjælpe med at bære byrden, og Donald Trump bliver genvalgt som amerikansk præsident - eller en som Donald Trump - så er vi alle i problemer. For politisk set er det ikke holdbart i USA, at vi bærer byrden,” understreger Jim Townsend.
Desuden bør de europæiske Nato-lande ifølge Jim Townsend indstille sig på, at Rusland ikke er den eneste fjende, som Vesten skal tackle. Og tackle sammen. Kina er der også stadig.
”Europa har også et problem i Kina. Det er ikke kun vores problem,” pointerer Jim Townsend.
Mere fokus på territorialt forsvar
Ruslands invasion af Ukraine og krisen mellem Rusland og Vesten kommer til at smitte af på det såkaldte strategiske koncept frem mod 2030, som Nato-landenes stats- og regeringschefer skal diskutere og blive enige om på Nato-topmødet i Madrid i juni i år, vurderer Jim Townsend.
Konceptet skal udstikke kursen for Nato frem mod 2030. For få måneder siden var klima et af de emner, som stod til at skulle fylde meget i konceptet. Det har den russiske aggression ændret på, mener Jim Townsend.
”Jeg tror, det stadig vil være en del af konceptet. Men konceptet vil nu blive meget mere fokuseret på territorialt forsvar af Nato-alliancen, for vi ved ikke, hvad der vil ske med Putin. Han kan være ved magten omkring 10 år fra nu og skabe problemer. Så vi bliver nødt til at øge vores ambitionsniveau med hensyn til, hvad det er, vi skal planlægge for i form af en trussel,” påpeger Jim Townsend.
Nato-landenes stats- og regeringsledere mødes i Bruxelles på torsdag til et ekstraordinært topmøde i kølvandet på den russiske invasion af Ukraine.