Danske forsvarsplaner møder hård kritik i USA

Danmark bør fokusere på at opstille udrykningsklare kampstyrker og få forsvarsbudgettet løftet hurtigt. Sådan lyder det fra det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, der ikke er imponeret over planerne om at opbygge en brigade på 180 dages beredskab og få forsvarsbudgettet til at udgøre to procent af bnp senest om 11 år.

Foto: Joshua Roberts/Reuters/Ritzau Scanpix
Andreas Krog

WASHINGTON: En tung autonom brigade, der senest om ti år kan rykke ud med 180 dages varsel. Og et forsvarsbudget, der senest om 11 år skal udgøre to procent af bruttonationalproduktet. Det er to af de væsentligste nuværende pejlemærker for Danmarks forsvarspolitik. 

Det første pejlemærke blev opstillet i forsvarsforliget i 2018. Og det andet var en del af det nationale forsvarskompromis, som blev indgået i marts i år.

Begge dele er blevet noteret i det amerikanske forsvarsministerium Pentagon. Her er man dog langt fra imponeret af de danske planer.

En del af Rusland nu 

For det første er 180 dage alt for lang responstid i amerikanske øjne. 

“I bør kigge på paratheden. Hvis ukrainerne havde ventet 180 dage med at svare igen, så ville de være en del af Rusland nu,” siger en talsperson ved en briefing for Altinget og to norske medier i Pentagon i Washington i sidste uge.

Til sammenligning er alle amerikanske kamptropper på 96 timers beredskab.

Læs også

“Vi investerer i en stor pulje af kampklare styrker. Så hvis der er en krise, så vil vi sende de styrker, der klar til afgang. Nogle lande investerer ikke på samme måde i at holde deres styrker kampklare,” pointerer talspersonen og kommer med en direkte appel til de to skandinaviske Nato-lande.

“Vi vil opfordre højt kapable allierede som Norge og Danmark til at kigge på evnen til at være klar og hvad Nato har brug for. Så vi har den robusthed og fleksibilitet der gør, at du kan besvare telefonen, når den ringer.”

Fra samme pulje

Desuden frygter USA, at Nato-alliancen snart løber tør for indsættelsesklare kamptropper.

“I takt med at Nato opbygger nye kampgrupper på sin østlige flanke, så vil vi nå et punkt, hvor Nato vil sige, at puljen af kampklare styrker er for lille. Især hvis EU fortsætter med at have sine egne militære ambitioner. De kommer alle sammen fra den samme pulje af styrker,” pointerer talspersonen.

Imponerer ikke i Washington 

For det andet bør det danske forsvarsbudget nå op på at udgøre to procent af bruttonationalproduktet så tæt på 2024 som muligt, mener man i Pentagon.

Når 2024 er et centralt årstal, så skyldes det, at Nato-landene i 2014 aftalte, at “sigte imod at arbejde henimod”, at landenes forsvarsbudgetter i 2024 udgør to procent af bruttonationalprodukterne. 

Danmark når med lidt god vilje 1,5 procent i 2023. Og med det nationale forsvarskompromis er målet at nå to procent senest i 2033. 

Læs også

Men det imponerer ikke i Washington.

“I betragtning af det nabolag, som I nu bor i, så er før bedre end senere. Vi opfordrer jer til at nå målet så tæt på 2024 som muligt. Og kigge på de kapaciteter, som Nato efterspørger, og investere i dem. Kampklare styrker,” understreger talspersonen.

Jagter den samme bold

Nato-landene aftaler løbende hvilke lande, der investerer i hvilke kapaciteter, så alle landene ikke investerer i det samme, men i stedet supplerer hinanden.

I Pentagon ser man gerne, at de europæiske allierede husker de fælles prioriteringer, når de investerer i nyt militært isenkram.

“Vi opfordrer nationer til at prioritere disse mål. Hvis situationen ændrer sig, og et land ønsker at ændre sin prioritering af sine forsvarsinvesteringer, så er der en Nato-proces, som landene går igennem. Det er vigtigt at vi ser på hele Nato’s behov. Og ikke at alle spiller miniputfodbold og jagter den samme bold,” understreger talspersonen. 

Altingets tur til USA er delvist betalt af det amerikanske udenrigsministerium.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion