Ny sikkerhedspolitisk aftale åbner for flere penge til diplomati og nødhjælp

En straks-bevilling på syv milliarder kroner i 2022 og 2023 skal blandt andet gå til at styrke humanitære indsatser og diplomati. Det fremgår af den nye sikkerhedspolitiske aftale, men det er endnu uvist, hvor mange penge det drejer sig om. 

Med en ny straksbevilling på syv milliarder til forsvar og sikkerhed, vil man også styrke dansk diplomati og humanitært arbejde.
Med en ny straksbevilling på syv milliarder til forsvar og sikkerhed, vil man også styrke dansk diplomati og humanitært arbejde.Foto: Annegret Hilse/Reuters/Ritzau Scanpix
Marie Møller Munksgaard

Ruslands invasion af Ukraine har ikke kun medført flere penge til krudt og kugler i det danske forsvar.

En del af en ny straksbevilling til forsvar og sikkerhed på syv milliarder kroner skal nemlig også bruges på flere diplomater og mere nødhjælp.

Det fremgår af søndagens “historiske” aftale – et ‘nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik’, som regeringen indgik sammen med Venstre, SF, Konservative og Radikale Venstre for at “håndtere den nuværende sikkerhedspolitiske situation”.

Det er dog endnu uvist, hvor stor en andel af de syv milliarder kroner, der skal gå til den såkaldte “bløde magt” som diplomati og humanitære indsatser.

Det oplyser Finansministeriet til Altinget i en mail.

Her skriver ministeriet, at der endnu ikke er taget stilling til den konkrete udmøntning af bevillingen. Derfor bliver de to indsatsområder et af fokuspunkterne i de kommende forhandlinger om, hvordan midlerne skal fordeles i 2022 og 2023.

Læs også

En bred indsats

Hos Venstre fremhæver partiets forsvarsordfører, Lars Christian Lilleholt, at den nye aftale skal ses som et forsøg på at omstille sig den nye sikkerhedspolitiske situation.

“Det her er en mangeartet indsats, der skal hjælpe til at navigere i en situation, som ingen havde forestillet sig for bare tre måneder siden.”

Den nye sikkerhedspolitiske aftale kommer som følge af Ruslands invasion i Ukraine og sætter blandt en dato på, hvornår man skal nå målet om, at to procent af det danske bruttonationalprodukt skal gå til forsvar og sikkerhed.

Det her er en mangeartet indsats, der skal hjælpe til at navigere i en situation, som ingen havde forestillet sig for bare tre måneder siden.

Lars Christian Lilleholt (V)
Forsvarsordfører

Det er dog ikke kun nok at opruste militært som følge af verdenssituationen lige nu.

Med over 1,7 millioner ukrainske flygtninge, fyldte grænseområder og ankomsten af de første ukrainere til Danmark, er der brug for et klart fokus på de humanitære indsatser, mener flere af aftalepartierne.

“Lige nu er der fokus på det akutte aspekt, som handler om at give folk tag over hovedet og mad i maven. Det skal vi sikre i sammenhæng med EU,” siger Konservatives udviklingsordfører, Katarina Ammitzbøll (K).

Ikke klar til at sætte beløb på

Hos Radikale Venstres udviklingsordfører, Anne Sophie Callesen (RV) er meldingen klar. Her ønsker partiet at afsætte en milliard kroner fra straks-bevillingen til humanitære indsatser og diplomati.

“Vi skal understøtte et bredt sikkerhedsbegreb ved at styrke de her områder. Vi sikrer nemlig også vores egen sikkerhed ved at sætte ind med det forebyggende og humanitære arbejde.”

Radikale ønsker ifølge hende, at fordele den ene milliard ligeligt mellem diplomati og humanitært arbejde.

Hos Konservative afventer udviklingsordfører Katarina Ammitzbøll dog en melding fra regeringen, før hun kan sætte et beløb på, hvor meget der skal gå til området.

”Men der er ingen tvivl om, at den humanitære indsats i Ukraine er meget vigtig og ekstremt nødvendig,” siger hun.

Hos Venstre er Lars Christian Lilleholt heller ikke klar til at sætte et tal på, hvor mange midler der skal målrettes diplomatisk arbejde og nødhjælp endnu.

Styrkelse af naboskabsprogrammet

Et af de steder, hvor man ifølge Radikale og Konservative skal rette blikket hen, er Danmarks naboskabsprogram.

Her har man gennem et årelangt program arbejdet for at fremme demokrati, menneskerettigheder og grøn omstilling i en række østeuropæiske lande, herunder Ukraine.

Og det er et oplagt sted at bruge ekstra midler fra forsvarsaftalen, da man ikke har været opmærksom nok på den konflikt, der var undervejs, mener Anne Sophie Callesen.

“Vi er nødt til at have en naboskabspolitik, der knytter Østeuropa tættere på os, og hvor vi fremmer demokratiske stemmer og frie medier. Så styrker vi nemlig værdifællesskabet på tværs af landene,” siger hun.

Hos Konservative mener man også, at der er brug for at styrke naboskabsprogrammet yderligere med straks-bevillingen.

”Det er vigtigt at få styrket vores naboskabsprogram yderligere. Den her situation viser nemlig, at der er brug for at rykke de her østeuropæiske lande tættere på Vesten.”

Forberede sig på fremtidige konflikter

Selvom meget af indsatsen kommer til at have fokus på situationen i Ukraine lige nu, er det vigtigt at bruge midlerne til diplomati og humanitære indsatse på at forebygge konflikter fremadrettet.

Vi er nødt til at have en naboskabspolitik, der knytter Østeuropa tættere på os, og hvor vi fremmer demokratiske stemmer og frie medier.

Anne Sophie Callesen (RV)
Udviklingsordfører

Det fremhæver Anne Sophie Callesen.

“Lige nu er der behov for, at vi virkelig fokuserer på Ukraine, men vi skal også være opmærksomme på, hvor den næste krise kan opstå henne og sætte ind med det forebyggende arbejde der.”

Samme pointe har Katarina Ammitzbøll. Hun mener, at man fra dansk side bør være bedre til at bruge de humanitære og diplomatiske erfaringer aktivt.

“Vi skal blive bedre til at tænke over, hvordan vi får samlet op på vores erfaringer og bliver klogere af dem.”

Samtidig fremhæver Konservatives udviklingsordfører, at man bør overveje at styrke kapaciteten omkring analysekonflikter for at være bedre klædt på i det humanitære arbejde.

“Det er oplagt at styrke vores konfliktanalyse, så vi bliver bedre til at forstå konflikternes årsager, og hvad der udløser dem. Det vil gøre os bedre i stand til hjælp med at genopbygge en fredelig fremtid fremadrettet,” siger hun.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne Sophie Callesen

Kandidat til Europa-Parlamentet (R), fhv. MF (R)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2015), master i Middle East & Mediterranean studies (King’s College London)

Lars Christian Lilleholt

MF (V), fhv. energi-, forsynings- og klimaminister
journalist (DJH 1993)

Katarina Ammitzbøll

Fhv. MF (K), fhv. FN diplomat
cand.scient.soc. (RUC 1997), LLM, Master international jura (Warwick University 2004-2005).

0:000:00