Analyse af 
Andreas Krog

En åben pengekasse og en større rundkreds gør ikke nødvendigvis Bødskovs arbejde nemmere

Forsvarsminister Morten Bødskov får ikke nødvendigvis nemmere ved at lande et forsvarsforlig, blot fordi den nationale forsvarsaftale har åbnet statskassen på vid gab. Ønskerne til hvad pengene skal bruges til, er nemlig blevet mange flere, og endnu flere partier end tidligere vil tage del i gildet.

Foto: Keld Navntoft / Ritzau Scanpix
Andreas Krog

Aftalen om at øge det danske forsvarsbudget til at udgøre to procent af bruttonationalproduktet senest i 2033, var ikke mange timer gammel, før flere borgerlige partier talte varmt for at genindføre ubåde i det danske forsvar.

En kæphest, som især de konservatives Rasmus Jarlov har redet i adskillige år. Men som indtil nu har været ganske urealistisk, da pengene ikke har været der.

Men det er de nu. Sådan da. For ubåde er langt fra den eneste nye kapacitet, som politikere, lobbyister, forsvarsfolk og eksperter nu højlydt argumenterer for, at Forsvaret bare ikke kan leve uden.

Samtidig peges der på en lang række eksisterende kapaciteter, som Forsvaret er nødt til at have flere af. Her nævnes især kampfly og kampvogne. Og kapaciteter, der står overfor snarlig udskiftning, og som i den ombæring meget passende kan opgraderes. Det gælder blandt andet for Søværnets arktiske patruljeskibe af Thetis-klassen. Det har desuden vist sig, at det ikke kan betale sig at levetidsforlænge de udskældte EH101 Merlin-redningshelikoptere.

{{toplink}}
Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Læs også

Kort sagt er der nok at bruge pengene på. Især da nogle af de mest presserende ønsker til nyindkøb kommer med meget store prislapper. Det gælder især for jordbaseret luftforsvar og ubådene.

Når forsvarsminister Morten Bødskov (S) senere på året forventes at indkalde til de første indledende sættemøder forud for forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig fra 2024 frem til 2033, så venter der derfor ministeren en stor opgave med at forventningsafstemme og overbevise partierne om, at det er nødvendigt at prioritere.

For selvom statskassen pludselig - ved hjælp af lån - er blevet smækket op på vid gab, så er der ikke råd til at opfylde alle ønsker. 

Samtidig står Morten Bødskov i den situation, at rigtig mange partier ønsker at være med i det nye forsvarsforlig. Det er både en attraktiv position og en udfordring for ministeren.

0:000:00