Mette Frederiksen: Forsvarsforlig skal indfri NATO-løfte

Det er regeringens klare ambition, at det kommende forsvarsforlig skal løfte forsvarsbudgettet i retning af at udgøre to procent af BNP, sådan som Danmark har lovet de øvrige NATO-lande for syv år siden, fastslår statsminister Mette Frederiksen (S).

Andreas Krog

Når forsvarsminister Trine Bramsen (S) næste år indbyder Folketingets partier til forhandlinger om et nyt forsvarsforlig fra 2024 og sandsynligvis 4-6 år frem, så har Bramsen et klart opdrag med i tasken fra sin chef, statsminister Mette Frederiksen.

Forliget skal føre til, at Danmark indfrier det løfte, som vi gav til de øvrige NATO-lande på et topmøde i Wales for syv år siden. Nemlig at arbejde hen i mod, at forsvarsbudgettet udgør to procent af bruttonationalproduktet. I dag udgør det omkring 1,3 procent.

”Det er vores klare ambition, at vi også med det næste forsvarsforlig skal styrke det danske forsvar. Det gælder i forhold til vores egne kapaciteter. Og det gælder ikke mindst i forhold til vores internationale engagement. Dermed skal Wales-målsætningen selvfølgelig også være grundlaget for de drøftelser vi har,” fastslog Mette Frederiksen. 

Senere end aftalt

I erklæringen fra topmødet i Wales i 2014 står der, at medlemslandene ”skal sigte efter at arbejde hen i mod, at forsvarsbudgettet udgør to procent af bruttonationalproduktet i 2024”.

Så selv hvis Danmark når de to procent ved udgangen af det kommende forlig, så vil det være 4-6 år senere end det var aftalt. Det nuværende forsvarsforlig skal efter planen bringe forsvarsbudgettet op på at udgøre 1,5 procent i 2023.

Hos Dansk Folkeparti tager man statsministerens udmelding med behersket optimisme.

”Det er nye toner og gode toner. Om det så er realistisk, det er en anden sag. Fordi man har tit hørt om politikere, der siger et, og så sker der noget andet. Men det er godt at have i baghovedet. At vi skal leve op til det, som vi selv skrev under på i sin tid. Det var oven i købet en socialdemokratisk statsminister, der skrev under,” pointerer Dansk Folkepartis forsvarsordfører Søren Espersen med henvisning til, at det var daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), der skrev under på erklæringen fra Wales-topmødet.

Udfordringer og konsekvenser

Senest ved udgangen af april næste år skal en ekspertgruppe med tidligere NATO-ambassadør Michael Zilmer-Johns aflevere en rapport, der analyserer den aktuelle udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation samt identificerer udfordringer og konsekvenser for Danmark.

Rapporten er bestilt af forsvarsforligskredsen og skal danne grundlag for forhandlingerne om det næste forsvarsforlig. Det er derfor forventningen, at de første sættemøder vil finde sted inden sommerferien næste år.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion