Michael Kristiansen til Løkke: Var det virkelig alt, du kunne levere?

Her midt i vinterferien har jeg siddet og funderet lidt over regeringens økonomiske politik – ikke mindst løfterne om skattereformer.

Jeg har bladret lidt i citatbunken fra tiden efter det seneste folketingsvalg i 2016 og tjekket Lars Løkke Rasmussens (V) to regeringsgrundlag for perioden. Resultatet er mere opsigtsvækkende, end jeg lige havde forestillet mig. Ordet løftebrud er ganske enkelt ikke dækkende.

De to regeringer har simpelthen ikke leveret noget som helst, der bare minder om de løfter, udsagn, besværgelser og andet, der er kommet ud af munden på ikke mindst statsministeren og Anders Samuelsen (LA).

Da regeringen op til vinterferien indgik en mikro-skatteaftale med Dansk Folkeparti, troede jeg faktisk, at der var tale om et skridt på vejen hen mod en større aftale. At aftalen om at øge arbejdsudbuddet nærmest havde mere praktisk karakter, og at det mere politiske og ideologiske ville komme efterfølgende.

Det er godt nok noget af det mest sølle og triste, de to Lars Løkke-ledede regeringer har formået at hente hjem på skatteområdet.

Michael Kristiansen

Men jeg forstår nu, at al snak om skat er forstummet og vil være det frem mod næste valg. Selvfølgelig kan der komme småtterier i forbindelse med den kommende finanslov, og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) skal nok gå i selvsving over endnu en historisk LA-sejr.

Men hvis vi lige et øjeblik bevarer det kølige overblik, så har regeringen reelt intet afgørende eller nyt leveret på skatteområdet. Og LA's indtog i regeringen har ikke ændret på dette – snarere tværtimod. Nedsættelsen af registreringsafgiften bærer selvsagt LA's mærke, men det lykkedes jo faktisk LA at opnå lettelser her allerede uden for regering.

Dansk Folkeparti har været irriterende, obsternasige og lige til at gå amok over – men sådan er de jo, og sådan har de altid været. Det er bare ingen undskyldning for ikke at have leveret.

Michael Kristiansen

Men lad os lige tage et citat. Anders Samuelsen i august 2016 om topskat:

”Det er de fem procent, jeg skal have. Ellers er der ikke nogen Venstre-regering længere. Man skal sætte en grænse et sted, og vores røde linje går her... Vi er et parti, der er i rigtig god form. Vi havde et godt valg. Vi har opnået flotte resultater. Vi er ikke et parti, som er bange for et nyvalg.”

Kommentarer er vel overflødige…

Lars Løkke Rasmussen fremlagde selvsamme efterår sit oplæg til en gigantisk 2025-plan, der blandt andet skulle skabe store reformer på skatteområdet. Statsministeren havde ikke konsulteret DF i noget synderligt omfang, og det spændte ben for den politiske vilje til reformer.

Løkkes brændende platform blev så ovenikøbet slukket med gigantiske statistiske pulverslukkere, da Danmarks Statistik fik revideret de økonomiske nøgletal og på et splitsekund forvandlede Danmark fra et land i slæbegear til et land i et større økonomisk opsving end vore nabolande.

Dér døde Venstres reelle interesse for skattelettelser – i hvert fald dem i toppen. Ønsket om reformerne blev kvalt i opsvinget. Stadigvæk kunne man dog høre statsministeren og finansministeren tale om vigtigheden af at lette skatten på arbejde og ikke mindst lette bundskatten. Det endte så med en lettelse på 0,02 procent af bundskatten…

Vi tager lige et citat mere. Nu fra LA's landsmøde i april 2017, hvor partiet er blevet udstyret med seks ministerbiler. Igen er det Anders Samuelsen, der har ordet:

”Når vi kommer frem til valget, så skal man måle os på, om Danmark er blevet mere socialistisk eller mere liberalt, mens vi var i regering. Blev skattetrykket lavere? Blev skatten på arbejde sat ned? Blev registreringsafgiften sat ned? Er svaret ja, så har vi været en succes. Så vil vi blive belønnet for det, og så vil vi få fremgang.”

Registreringsafgiften er jo sat ned, men om det er nok til belønning er uhyre tvivlsomt. Faktisk er skattetrykket steget under den nuværende regering. Vi tager den lige en gang til. Skattetrykket er steget under den nuværende regering. Det skete ikke engang, da Helle Thorning-Schmidt var statsminister.

Forunderligt er det, at Konservative, som oprindeligt havde skat som mærkesag, er fløjet helt under radaren i denne borgerlig-liberale udstilling og politiske striptease. Partiet har klogeligt valgt andre mærkesager og ladet Anders Samuelsen og LA gå skatteplanken ud.

LA's vellykkede, velunderbyggede og veltimede opgør med vanetænkningen omkring skat og velfærd bragte en stor valgsejr og vel reelt også partiformanden jorden rundt i lidt mere end 80 dage. Men der venter en kæmperegning for LA på næste valgdato, og mange af de bortløbne konservative vælgere er allerede på vej hjem i tryg borgerlig havn.

I Venstre har man lært at leve med stribevis af politiske nederlag. Det er ligesom blevet en del af hverdagen, og valg om statsministerposten vindes nu en gang ikke på skattelettelser, men på helt anderledes værdipolitik. Men det er godt nok noget af det mest sølle og triste, de to Lars Løkke-ledede regeringer har formået at hente hjem på skatteområdet. Med mindre der selvfølgelig kommer nye udspil, forhandlinger og aftaler. But not.

Og ja, Dansk Folkeparti har været irriterende, obsternasige og lige til at gå amok over – men sådan er de jo, og sådan har de altid været. Det er bare ingen undskyldning for ikke at have leveret.

Det sidste ord fra citatbunken går til Simon Emil Ammitzbøll-Bille. Det er sagt i forbindelse med mikroaftalen:

”Alle skattelettelser er gode skattelettelser. Vi kunne godt ønske os en større aftale, men vi er tilfredse med det, vi får.”

----------

Michael Kristiansen (f. 1962) er journalist og var pressechef i partiet Venstre, indtil han i 2001 blev særlig rådgiver for daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen. I 2007 blev han vært for det politiske program Mogensen og Kristiansen på TV 2 News, som i dag kører på tiende år under navnet Tirsdagsanalysen. Desuden driver han kommunikationsbureauet Kristiansen+Partners og er forfatter til en række politiske biografier. Kommentaren er alene udtryk for skribentens egen holdning.