Myten om vores grønne førertrøje skjuler, at vi har ødelagt vores natur
FEATURE: Rapport på rapport har de seneste år fortalt med store typer, at verdens natur er i en alvorlig krise. Og et selvudnævnt grønt land som Danmark er blandt de allerdårligste til at bremse udviklingen. Er der overhovedet noget håb for fremtiden? Ja, siger eksperter. Men det kræver helt andre boller på suppen.
Hjalte T. H. Kragesteen
Journalist og redaktørI begyndelsen af december tikker et telegram fra nyhedsbureauet Reuters ind. Verdens største koralrev – Great Barrier Reef – er i kritisk tilstand, melder Den Internationale Naturbeskyttelsesunion (IUCN).
I løbet af de seneste tre årtier har det enestående stykke natur mistet mere end halvdelen af sine koraller, lyder den dystre melding. Det er ikke længere en sjældenhed, at verdenspressen beretter om naturens forfald. Vi hører, når det sidste hvide næsehorn dør, og vi hører om gigantiske skovbrande i Amazonas.
Herhjemme hører vi om millioner af forsvundne fugle, og om insekter og bier i frit fald. Rapport på rapport har de seneste år fortalt os, hvor grelt det står til.
Eksempelvis konkluderede en stor FN-rapport fra 2019, at en million dyre- og plantearter er truet af udryddelse. Det sker i en sådan hast, at verdens førende forskere betegner situationen som den sjette massedød i klodens historie.
I Danmark er 100 procent af vores skove i dårlig tilstand, mens det er 25 procent for resten af EU.
Carsten Rahbek
Professor i biodiversitet, KU
Sidste gang det skete, var, da en asteroide ramte jorden og sænkede temperaturen på Jorden med omkring 20 grader, så blandt andet dinosaurerne ikke kunne overleve. Det er 65 millioner år siden. Og til forskel fra de fem første, er der én art, der bærer ansvaret for den sjette uddøen: mennesket.
Mennesket har taget al pladsen
Seniorforsker i biodiversitet ved Aarhus Universitet Rasmus Ejrnæs blander sig ivrigt i den offentlige debat om emnet, og han har også sit eget ugentlige naturprogram på Radio4.
Vi har ikke været villige til at se i øjnene, at man skal forbyde landbrug og skovbrug i de områder, hvor man vil have naturen til at få det bedre.
Rasmus Ejrnæs
Seniorforsker i biodiversitet, AU
Han ynder at illustrere problemet ved at referere et studie fra 2017. Her kom forskerne frem til, at hvis man vejede alle verdens pattedyr, så ville de vilde dyr blot udgøre 3-4 procent af den samlede vægt.
Mennesket ville stå for en tredjedel, mens vores tamme husdyr ville stå for resten.
”Det er et meget, meget markant eksempel på den globale biodiversitetskrise. Mennesket har taget al pladsen på jorden,” siger han.
Miljø
Embedsværk
