Nervøsiteten breder sig: Kan Danmark overhovedet nå mål for havvindmøller om syv år?

Den danske energisektor er tæt på at droppe håbet om, at Danmark kan nå at mangedoble produktionen af strøm fra havvind inden 2030, som regeringen har lovet. Danmark er jo ikke det eneste land, der har store planer, lyder det. Minister er stadig fortrøstningsfuld.

Der blev peget mod nye ambitiøse mål for havvindmøller, da en række stats- og regeringschefer fra Nordsølande mødtes til "vindtopmøde" i Belgien 24. april. 
Der blev peget mod nye ambitiøse mål for havvindmøller, da en række stats- og regeringschefer fra Nordsølande mødtes til "vindtopmøde" i Belgien 24. april. Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix
Morten Øyen

Smilene var brede i den belgiske havneby Oostende, da ni nordsølande mødtes til ”vindtopmøde” i sidste uge.

Men ikke langt fra skåltalerne er der bekymring hos dem, der skal omsætte alle politikernes ambitioner til konkrete vindmøller ude i havet. Op til sidste uges topmøde udsendte knap 100 selskaber herunder danske Vestas et åbent brev om, at der er et misforhold mellem politikernes ambitioner og hvad der aktuelt kan lade sig gøre at bygge af havvindmølleparker.

Det er indtil videre kun masser af ord og hensigter fra politikerne – som er gode – men det kan industrien ikke investere, sætte gang i forundersøgelser og ansatte efter. Det er frustrerende.

Thomas Aarestrup Jensen
Direktør for Public Affairs, Green Power Denmark

Og nu tænder energibranchens store organisation herhjemme også advarselslampen – målet om at mangedoble dansk havvind inden 2030, som i øjeblikket forhandles mellem folketingspartier, hænger i en ualmindelig tynd tråd.

Historisk har det nemlig ifølge Green Power Denmark taget ni år fra den politiske beslutning til havvindmøllen står på havet. Klapper alt kan det nu måske gøres på syv år. Nu siger kalenderen maj 2023.

Det siger sig selv, at tiden løber fra os, lyder det fra Thomas Aarestrup Jensen, direktør for Public Affairs i Green Power Denmark.

”Jeg ved ikke, om det snart er muligt at sige på flere måder, at vi har travlt. Det er indtil videre kun masser af ord og hensigter fra politikerne – som er gode – men det kan industrien ikke investere, sætte gang i forundersøgelser og ansatte efter. Det er frustrerende,” siger han.

Tiden løber ud

Folketinget besluttede sidste sommer, at der samlet skal bygges mindst 9 GW ekstra havvind inden 2030 og dermed mangedoble den nuværende kapacitet på 2,3 GW.

{{toplink}}
Læs også

0:000:00