Topmøde skal sætte kød på Mette Frederiksens nordsøiske vindeventyr

Et år efter statsminister Mette Frederiksen i Esbjerg varslede en tidobling af vindkraften i Nordsøen, skal landene i regionen mødes igen – denne gang for at sikre sig, at de rent faktisk når i mål. 

Sidste år var det Mette Frederiksen (S), der tog imod sin belgiske kollega, Alexander De Croo, i Esbjerg. Denne gang er det omvendt, når statsministeren i næste uge drager til den belgiske havneby Ostende.
Sidste år var det Mette Frederiksen (S), der tog imod sin belgiske kollega, Alexander De Croo, i Esbjerg. Denne gang er det omvendt, når statsministeren i næste uge drager til den belgiske havneby Ostende.Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Sidste år i maj gav fire EU-landes ledere i Esbjerg hinanden håndslag på at skabe vindkraft nok i Nordsøen til at forsyne 230 millioner husstande med el inden 2050.

Dette år er kredsen udvidet til ni lande - inklusive to lande uden for Unionen. Målsætningen er fordoblet. Men sidste års sabotage af Nord Stream-gasrørledningerne tæt på Bornholm har gjort stats- og regeringscheferne mere opmærksomme på, hvor udsatte deres planlagte energimegaprojekter er.

Sådan lyder det fra værterne for dette års nordsø-vindtopmøde, Belgien, som 24. april inviterer statsminister Mette Frederiksen (S) og en række kolleger til havnebyen Oostende.

Her vil de blandt andet forsøge at få de øvrige lande med på at udvide samarbejdet også om det sikkerhedsmæssige aspekt.

”Vi bliver nødt til at opbygge kapaciteten og være forberedt på angreb på vital infrastruktur,” siger Vincent Van Quickenborne, der er Belgiens justitsminister og minister for Nordsøen.

{{toplink}}
Altinget logoEU
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget eu kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Læs også

Han påpeger, at både rørledninger, energiinstallationer og kabler – herunder datakabler – kan være truet. Derfor vil der være et særligt emne på mødet, der handler om, hvordan regeringerne kan samarbejde bedre om at sikre det, der også bliver fælles infrastruktur, når for eksempel de kommende energiøer skal kobles sammen med hinanden.

”Størstedelen af installationerne er ikke statsejede eller opereret af staten. Men sikkerhed er selvfølgelig et nationalt ansvar,” siger ministeren.

Lige nu er landene ikke klædt ordentlig på, lyder hans vurdering.









0:000:00