Ngo til Nordisk Ministerråd: Ødelæggende at pause støtten til frie medier i Rusland og Belarus

International Media Support kritiserer Nordisk Ministerråd for at stoppe støtten til frie medier i Rusland og Belarus. Den danske samarbejdsminister, Flemming Møller Mortensen (S), siger at man kun vil ramme regimerne, og at de hurtigst muligt vil genoptage støtten til projekter, der går uden om dem.

Støtten til Rusland og Belarus blev "lagt på is" som en reaktion på Ruslands militære angreb på Ukraine. På billedet ses beskadigede boliger i byen Mariupol. 
Støtten til Rusland og Belarus blev "lagt på is" som en reaktion på Ruslands militære angreb på Ukraine. På billedet ses beskadigede boliger i byen Mariupol. Foto: Pavel Klimov/Reuters/Ritzau Scanpix
Christina Houlind

Nordisk Ministerråd har truffet en utroligt dårlig beslutning, da de i starten af marts trak stikket på alle programmer, aktiviteter og projekter i Belarus og Rusland. 

Sådan lyder det fra IMS (International Media Support). 

Lige nu har de særligt brug for støtte, og i stedet oplever de at blive afskåret.

Gulnara Akhundova
Ansvarlig for IMS’ arbejde i Østeuropa

“Det er ødelæggende for uafhængige mediers muligheder for at operere. Deres forretningsmodeller er i øjeblikket ikke eksisterende,” siger Gulnara Akhundova, der er ansvarlig for IMS’ arbejde i Østeuropa. 

De opfordrer derfor Nordisk Ministerråd til at genoverveje beslutningen, fordi de kommercielle markeder under de sanktionsramte autoritære regimer gør det ekstremt vanskeligt at drive uafhængig medievirksomhed. 

“De nordiske lande ved godt, at regimerne og de uafhængige medier og civilsamfundsaktører er vidt forskellige ting. De er ofre for regimerne og risikerer deres liv i deres kamp for demokrati,” siger Gulnara Akhundova. 

Bevillingerne fra Nordisk Ministerråd til Belarus ligger på godt en million kroner om året. Og selvom der sammenlignet med den samlede danske udviklingsbistand ikke er tale om de største summer, understreger Gulnara Akhundova, at det er meget alvorligt for de uafhængige medier.  

Hun er desuden bekymret for, det signal, det sender til de belarusere og russere, der arbejder for demokrati og fri presse. 

“Lige nu har de særligt brug for støtte, og i stedet oplever de at blive afskåret. Samtidig er der en risiko for, at beslutningen kan få andre vestlige lande til at vakle og overveje at trække støtten. Det må ikke ske. Også derfor er det vigtigt, at der ikke er tvivl om vores støtte til dem,” siger Gulnara Akhundova. 

Altinget logoUdvikling
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget udvikling kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00