Farvel til Buch, Riisgaard og Arnstedt: Ny sæson af Løvens Hule giver plads til mangfoldighed
Da iværksætterne Jesper Buch, Jacob Riisgaard og Christian Arnstedt stoppede i Løvens Hule, kunne man frygte, at det ville blive svært at samle en ny løvekreds med samme muskelkraft. Heldigvis er den frygt blevet gjort til skamme.
Henriette Kinnunen
Professionel bestyrelsesperson og Executive Advisor, forperson, Foreningen af Børsnoterede Vækstvirksomheder og Landsorganisationen for Kvindelige KrisecentreIgennem mange år er vi blevet tæppebombet med analyser, der viser, at diversitet og mangfoldighed i et bestyrelsesrum fører til bedre resultater for virksomheden, at diversitet og mangfoldighed i et founderteam styrker en virksomheds mulighed for at skabe en sund forretning.
Danmark ligger i OECD's absolutte bund, når det kommer til andelen af nye kvindelige iværksættere, mens kun mellem 0,1 og 1,7 procent af al investorkapital tilgår kvindelige iværksættere, selvom de trods alt udgør 27 procent af alle iværksættere i Danmark.
Med andre ord, så står det efterhånden klart for de fleste, at den manglende diversitet i dansk erhvervsliv skal håndteres, og at underrepræsentationen af kvindelige iværksættere og investorer er en ond spiral, der skal brydes.
Det var med disse briller, at jeg satte mig for at se sæsonpræmieren på Løvens Hule – for hvordan stod det egentligt til med diversiteten i programmet?
Navnligt havde jeg bidt mærke i, at programmet tidligere er blevet kritiseret for, at der var for få kvindelige iværksættere, og at løverne var for hulemandsagtige, når de forventede, at iværksætterne arbejdede solen sort, levede af Red Bull og reinvesterede al overskud i virksomheden uden at trække løn ud til sig selv.
At diversitetsaspektet har en særlig betydning indenfor iværksætteri, skyldes ikke mindst det, man kan kalde ”det klassiske investor-DNA”. Essensen her er, at investorer har en præference for at investere i personer og produkter, de kan identificere sig med, hvilket sæsonens første afsnit af Løvens Hule også gav eksempler på.
Flere mænd end kvinder har held med at tiltrække sig investeringer, og flere mænd end kvinder lykkes med et exit og dermed økonomisk mulighed for at geninvestere i nye startups.
For eksempel var Anne Stampe, som er medstifter af Nordic Female Founders og også kendt som en passioneret rytter, solgt på stedet, da de to stiftere af tøjfirmaet Gavn Studio viste sig at dele hendes interesse for heste. Ja, faktisk var begejstringen så stor, at de to iværksættere fik en større investering med sig tilbage, end hvad de kom ind i løvehulen og bad om.
Også den nye løve Nikolaj Nyholm, der har været med til at løfte e-sport fra en subkultur til mainstream via blandt andet Astralis og Blast, blev matchet på sit investor-DNA, da den tidligere elitegymnast Jesper Bertelsen og hans virksomhed FaceOff, søgte en investering til at kommercialisere gymnastikkonkurrencer på samme måde, som Nikolaj Nyholm har haft succes med indenfor e-sport og som andre også har haft held med indenfor snowboarding og skateboarding.
I udgangspunktet er det både sund fornuft og god logik, når investorer foretrækker at investere i personer og produkter, de selv kan identificere sig med. For iværksættermiljøet i bred forstand har ”investor-DNA'et” imidlertid det iboende problem, at de fleste investorer er mænd, som derfor naturligt – eller som ubevidst bias – foretrækker at investere i produkter, der er udviklet af og til mænd.
Konsekvensen er, at flere mænd end kvinder har held med at tiltrække sig investeringer, og at flere mænd end kvinder lykkes med et exit og dermed økonomisk mulighed for at geninvestere i nye startups.
Dette cirkulære kredsløb er en væsentlig årsag til, at det kun er en brøkdel af al investorkapital, der tilgår kvinder, hvilket også er årsagen til, at så mange kræfter i iværksættermiljøet arbejder for at få brudt denne spiral.
Derfor vakte det også stor begejstring blandt kvindelige iværksættere, da sæson 8 af Løvens Hule sidste år blev skudt i gang med Louise Herping og Anne Stampe som de to kvindelige løver i hulen, efter Mia Wagner i et par år havde siddet som enlig kvinde flankeret af to mænd på hver sin side.
For hvis vi i Danmark skal øge andelen af kvindelige iværksættere og investorer, har vi brug for at få dem, som er der, frem i rampelyset som rollemodeller for andre. Da sæson ni af Løvens Hule 4. januar blev skudt i gang, var der heldigvis endnu mere diversitet at spore. For blandt de tre nye hanløver var Tahir Siddique, der med en pakistansk familiebaggrund og som succesfuld iværksætter, blandt andet har været udpeget som rollemodel af Integrationsministeriet.
En vækstvirksomhed gå glip af vigtig viden om markeder og kundegrupper, hvis de allierer sig med investorer, som ligner dem selv for meget.
Ligesom Jan Lehrmanns deltagelse i Løvens Hule gjorde ham til rollemodel for mange ordblinde, mens Jacob Riisgaard med sin deltagelse viste unge danskere, at man godt kan skabe sig en succesfuld forretning og forfølge sine drømme trods en opvækst på et børnehjem, så vil Tahir Siddiques deltagelse i Løvens Hule utvivlsomt få betydning i forhold til, hvordan vi fremover kommer til at se på interkulturelle kompetencer i et investorteam.
Ja, faktisk vil en vækstvirksomhed gå glip af vigtig viden om markeder og kundegrupper, hvis de allierer sig med investorer, som ligner dem selv for meget, hvilket faktisk også var udslagsgivende for, at iværksætteren Niclas Lynge og hans virksomhed Linucare valgte både Anne Stampe og Tahir Siddiques som investorer.
Især Tahir Siddiques interkulturelle forståelse og internationale netværk blev sammen med Anne Stampes kompetencer indenfor internethandel tillagt betydning i forhold til virksomhedens videre vækstrejse på det asiatiske marked.
Da programmets tidligere hanløver Jesper Buch, Jacob Riisgaard og Christian Arnstedt i efteråret meddelte, at de alle stoppede i Løvens Hule, kunne man frygte, at det ville blive svært at samle en ny løvegruppe med samme muskelkraft.
Men heldigvis er den frygt blevet gjort til skamme, da det tværtimod bidrager til at vise mangfoldigheden i dansk iværksætteri, når løvekredsen udskiftes og giver nye investorer mulighed for at analysere, hvad der i deres optik, skaber en god vækstvirksomhed.
Summa summarum er, at Løvens Hule på niende år stadig er underholdende tv med spændende cases.
Årets løvesammensætning er på mange måder mangfoldig – både kønsmæssigt, interkulturelt og branchemæssigt – men skærer man ind til benet, så er det faktisk den forskellighed blandt de løver og iværksættere, man igennem nu ni år er blevet præsenteret for, der for alvor viser den udvikling og mangfoldighed, der hersker i dansk iværksætteri.