Ny flygtningeydelse kan være i strid med grundloven: ”Man skal kunne leve et værdigt liv”
UDLÆNDINGE: Regeringen og DF vil indføre en ny ydelse for flygtninge, men det ligner ikke et beløb, der giver råd til ”det nødvendige som mad, tøj og et sted at bo,” siger en professor i socialret. Også den øde ø får kritik: Det er reelt frihedsberøvelse, siger Amnesty.
Kristine Korsgaard
RedaktionschefKan man ”ernære sig og sine” for omkring 10.000 kroner om måneden i Danmark? Det tvivler flere eksperter på, efter at regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en udlændingeaftale, som blandt andet skal sætte ydelsen til flygtninge ned.
Dermed kan den lave ydelse være i strid med grundloven.
”Det er ifølge min vurdering ikke et beløb, der gør, at den enkelte kan have til det nødvendige som mad, tøj og et sted at bo,” siger professor i socialret og diskriminerings- og ligestillingsret ved Københavns Universitet Kirsten Ketscher til DR.
Ydelsen har hidtil heddet integrationsydelse, men bliver nu erstattet af en hjemrejseydelse. Den er 2.000 kroner lavere end integrationsydelsen, og det nye navn skal signalere, at flygtninge skal vende tilbage til deres oprindelsesland, når det er muligt.
De har jo ikke så mange penge, de her mennesker, og jo dyrere vi gør færgebilletten, jo vanskelige vil det være for dem at komme ind til fastlandet.
Martin Henriksen (DF)
Udlændingeordfører, til TV 2
Ydelsen skal gives til nytilkomne flygtninge og en række danskere, der ikke har haft ophold i Danmark i syv ud af de seneste otte år.
Råd til gaver og offentlig transport
Kirsten Ketscher henviser blandt andet til en højesteretsdom fra 2012, som ifølge professoren var en nyfortolkning af grundloven. Den fastslog, at den enkelte har ret til at kunne leve et anstændigt liv, herunder at der skal være råd til gaver, fornøjelser og offentlig transport.
”Helt grundlæggende skal det være et niveau, hvor man kan leve et værdigt liv,” siger Kirsten Ketscher til DR.
Også juraprofessor med speciale i menneskerettigheder ved Aarhus Universitet Jens Vedsted-Hansen mener, at ”der er en væsentlig risiko for, at den nye ydelse er på kant med både grundloven og internationale konventioner”. Det siger han til Berlingske.
Støjberg: Vi vurderer, det er inden for grundloven
Institut for Menneskerettigheder udgav for nylig en rapport om integrationsydelsen, som altså er 2.000 kroner højere end den nye hjemrejseydelse til flygtninge.
På baggrund af samtaler med en række familier på ydelsen konkluderede instituttet, at nogle familier levede under grundlovens krav om et eksistensminimum.
Men udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) siger i en skriftlig kommentar til Berlingske, at ”regeringen vurderer selvfølgelig, at forslaget om at sætte ydelsen ned for de pågældende grupper er i overensstemmelse med grundloven”.
Hun fremhæver, at den lave ydelse skal give incitament til at komme i arbejde, og at stramningerne i den nye udlændingeaftale samlet set skal afholde flere fra at søge asyl i Danmark.
Reelt frihedsberøvelse at sende folk ud på en øde ø
Dansk Folkepartis helt store slagnummer ved præsentationen af finanslovsaftalen var, at Karen Jespersens 18 år gamle forslag om at placere kriminelle udlændinge på en øde ø nu bliver til virkelighed.
Også dette tiltag får kritik af eksperter.
Regeringen og Dansk Folkeparti vil sende udviste kriminelle og personer på tålt ophold i Danmark til et nyt udrejsecenter på den lille ø Lindholm i Stege Bugt.
Herfra vil de kunne tage færgen til fastlandet, men centeret vil være bevogtet af politi.
Der skal være så få færgeafgange som muligt, og billetten skal være så dyr som muligt, siger udlændingeordfører Martin Henriksen (DF) til TV 2:
”De har jo ikke så mange penge, de her mennesker, og jo dyrere vi gør færgebilletten, jo vanskeligere vil det være for dem at komme ind til fastlandet.”
Inger Støjberg siger til tv-stationen, at regeringen nu vil undersøge nærmere, hvor få færgeafgange man kan have uden at overskride internationale konventioner.
Men hele setuppet med at placere udlændingene på en øde ø med få færgeafgange er allerede over grænsen, mener menneskerettighedsorganisationen Amnesty International.
”Det samlede billede bliver, at de ikke kan komme væk fra den her ø. Formelt set er de ikke låst inde. Men i praksis vil det her være en frihedsberøvelse,” siger juridisk konsulent i Amnesty Claus Juul til TV 2.
Det siger grundloven
§ 75 stk. 2: Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder.
'%3e%3cpath%20d='M174.5%205.49985C138.877%20-19.5379%20106.875%2013.5814%2091.8511%2029.6115C65.0748%2058.1778%2099.1498%2080.3465%20117.152%2037.3094C135.153%20-5.72759%2022.8866%200.0578454%2015.1662%2097.217'%20stroke='%23EA1718'%20stroke-width='3'%20stroke-linecap='round'%20stroke-linejoin='round'/%3e%3cpath%20d='M3.65346%2080.8587L15.109%2097.3301L29.6131%2086.6665'%20stroke='%23EA1718'%20stroke-width='3'%20stroke-linecap='round'%20stroke-linejoin='round'/%3e%3c/g%3e%3cdefs%3e%3cclipPath%20id='clip0_627_569'%3e%3crect%20width='163.796'%20height='107.816'%20fill='white'%20transform='matrix(-0.999973%20-0.00733143%20-0.00733143%200.999973%20164.582%201.24609)'/%3e%3c/clipPath%3e%3c/defs%3e%3c/svg%3e)
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Inger Støjberg
Martin Henriksen
EU
