Ny straf for fravær i skolen kan koste styrelse 160 millioner

KONSEKVENS: En ny omstridt straf for at have for meget fravær i folkeskolen vil give klagestorm og millionudgifter til sagsbehandling, vurderer Ankestyrelsen. Støttepartier opfordrer ministeren til at droppe straffen, som er en del af ghettopakken. 

Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
Simon Lessel

Som noget nyt kan forældre til børn med for meget fravær i folkeskolen fremover miste børnechecken. Og fire ud af fem af de familier, der bliver ramt, vil formentlig klage til Ankestyrelsen.

Det er fuldstændig hul i hovedet, at man gennemfører lovændringen.

Jakob Sølvhøj
Undervisningsordfører, Enhedslisten

Det vurderer styrelsen selv i et høringssvar til Social- og Indenrigsministeriet, som Altinget har fået aktindsigt i.

Klagerne vil samlet set føre til mere end 41.000 klagesager og udgifter for over 159 millioner kroner til at behandle dem, lyder Ankestyrelsens regnestykke.

Den nye lov er trådt i kraft fra dette skoleårs begyndelse og er en del af den ghettopakke, der blev vedtaget under den borgerlige regering. 

"Spild af penge"
Tallene fra Ankestyrelsen får regeringens støttepartier til at lægge pres på børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S). Ministeren bør droppe fraværsstraffen helt, lyder opfordringen fra Radikale og Enhedslisten.  

”Det er spild af penge og endnu et argument for at droppe fraværsstraffen. Vi tror ikke, at folk ændrer adfærd af den grund,” siger folkeskoleordfører for Radikale, Marianne Jelved. 

”Jeg håber, at tallene gør indtryk på ministeren,” siger Enhedslistens undervisningsordfører, Jakob Sølvhøj.

"Når det kommer til at koste et trecifret millionbeløb, så fremstår det endnu tydeligere, at det er fuldstændig hul i hovedet, at man gennemfører lovændringen,” mener han. 

Minister har ingen kommentarer
Allerede før lovens vedtagelse var Radikale, SF, Alternativet og Enhedslisten imod fraværsstraffen. Men aftalen står til troende, fordi S er med - der er dermed fortsat flertal for aftalen efter valget. 

Mange kommuner og skoleledere har protesteret imod straffen. Den vil skade skole-hjem-samarbejdet, den vil ikke hjælpe på selve problemet med børnenes fravær, og den vil ramme flere familier end først antaget, har kritikken lydt.

Under lanceringen af ghettopakken vurderede man, at initiativet ville ramme 5.600 elever. Men kort før sommerferien blev det tal opjusteret til 14.400.  

Det fik den nye børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til at bestille en genberegning af tallene, der også skal give svar på eventuelle administrative udgifter. 

Rosenkrantz-Theil har ingen kommentarer til oplysningerne i sagen, men oplyser gennem ministeriets pressetjeneste, at hun vil drøfte sagen med partierne i aftalekredsen bag fraværssanktionen.  

Altinget Uddannelse kan du blandt andet se, hvad Dansk Folkeparti mener om sagen i den fulde artikel.

Læs også

Dokumentation

Fakta om straffen for fravær
Loven tilsiger, at skolelederne på folkeskolerne skal underrette kommunalbestyrelsen, når en elev har mere end 15 procents ulovligt fravær inden for et kvartal. Fravær ved sygdom eller fravær, som skolen har givet tilladelse til, kaldes lovligt fravær. Alt andet fravær kaldes ulovligt.

Herefter er det op til kommunalbestyrelsen at træffe afgørelse om, hvorvidt udbetalingen af børne- og ungeydelsen skal standses i det pågældende kvartal.

Fraværssanktionen stammer fra den forrige regerings ghettoudspil ‘Ét Danmark uden parallelsamfund − Ingen ghettoer i 2030’. 

Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet havde 14.400 elever mere end 15 procents ulovligt fravær i et kvartal i skoleåret 2017/2018. 

Aftalen er vedtaget af V, K, DF, LA og S. Med aftalen blev det også vedtaget, at elever på skoler i områder, hvor mere end 30 procent er bosat i et område, der har været på listen over udsatte boligområder inden for de sidste tre år, skal deltage i en obligatorisk sprogprøve.

Reglerne trådte i kraft 1. august.

Kilde: ft.dk og Børne- og Undervisningsministeriet.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Alex Ahrendtsen

MF (DF), medlem, Nationalbankens repræsentantskab
cand.mag. i dansk, litteratur, religion og oldgræsk (Odense Uni. 1996)

Jakob Sølvhøj

Fhv. MF (EL)
Studentereksamen (Helsingør Gymnasium, 1973)

Marianne Jelved

Fhv. økonomiminister, kultur- og kirkeminister, MF 1987-22 og politisk leder (R), fhv. viceborgmester i Gundsø 1982-85
lærer (Hellerup Seminarium 1967), cand.pæd. i dansk (Danmarks Lærerhøjskole 1979)

0:000:00