Eksterne konsulenter skal afbøde Miljøstyrelsens medarbejderflugt på affaldsområdet

AFFALD: Medarbejderflugt fra Miljøstyrelsen har konsekvenser for sagsbehandling på affaldsområdet. Nu skal eksterne konsulenter og en række andre initativer få behandlingstiden bragt ned.

Foto: /ritzau/Finn Frandsen/
Klaus Ulrik Mortensen

En veritabel flugt af medarbejdere fra Miljøstyrelsen er årsag til, at sagsbehandlingen på affaldsområdet den seneste tid er trukket ud.

Det har især ramt virksomheder, som ønsker at importere eller eksportere affald.

Fasttrack og eksterne konsulenter
I håbet om at få nedbragt sagsbehandlingstiderne iværksætter Miljøstyrelsen nu en række initiativer. Det drejer sig om følgende tre tiltag:

Det skriver Miljøstyrelsen på sin hjemmeside. Her forklares det, at den primære årsag til de længere sagsbehandlingstider er en "meget betydelig underbemanding og udskiftning af medarbejdere på området i tilknytning til den igangværende udflytning af Miljøstyrelsen til Odense".

Håber på normalisering i 2018
Håbet er, at bemeldte tiltag vil føre til, at sagsbehandlingstiden på import og eksport af affald er normaliseret inden udgangen af 2018.

Medarbejderflugten skyldes som sagt regeringens planlagte udflytning af Miljøstyrelsen fra København til Odense.

Mandag kunne Altinget på baggrund af aktindsigt i interne notater fortælle, at 75 procent af Miljøstyrelsens 500 medarbejdere vil ikke flytte med til Odense.

Miljøstyrelsen skønner således, at kun 25 procent af de ansatte stadig arbejder i styrelsen i 2020. De interne dokumenter siger, at Miljøstyrelsens personaleomsætning de første to måneder af 2018 var steget til otte-ni gange normalt niveau. Og at 16 procent af medarbejderne sagde op allerede efter to måneder.

Altinget logoEnergi og Forsyning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget energi og forsyning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00