Oppositionen brugte krudtet på interne angreb, da regeringen stod distancen og afskaffede bededagen: “Det er trist”

Trods massiv modstand fra både højre og venstre, slog SVM-regeringen og Radikale tirsdag det sidste søm i store bededags ligkiste. Regeringen havde en "god dag på kontoret," mener LA og SF, der sagde endeligt nej til DF og Enhedslistens drøm om en folkeafstemning. 

Luften var kold mellem Enhedslisten og SF til tredje behandling af regeringens lovforslag om at droppe store bededag. Mandag meldte SF nemlig ud, at partiet ikke støtter forslaget om at lade en folkeafstemning afgøre om helligdagen skal afskaffes eller ej, som især Enhedslisten har været opsatte på. 
Luften var kold mellem Enhedslisten og SF til tredje behandling af regeringens lovforslag om at droppe store bededag. Mandag meldte SF nemlig ud, at partiet ikke støtter forslaget om at lade en folkeafstemning afgøre om helligdagen skal afskaffes eller ej, som især Enhedslisten har været opsatte på. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Malte BruhnNinna Gøbel RønbergEmma Qvirin Holst

Der blev sat et parlamentarisk punktum i føljetonen om store bededag, da Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne og Radikales folketingsmedlemmer – efter mere end tre timers debat – trykkede på ja-knappen og afskaffede den helligdag, der blev opfundet i 1686 og lagt i graven 337 år efter.

Stort set hele Folketinget var til stede, for oppositionen havde ophævet den såkaldte clearingaftale, og derfor var der fyldt op på både de forreste og bagerste rækker, da klimaks indtraf klokken 16.36. 

Jeg tænker, at regeringen har nydt, at skytset ikke har været rettet mod dem, men rettet mod hinanden i oppositionen. Det er trist.

Pia Olsen Dyhr
Partiformand, SF

95 stemte for at afskaffe bededagen. 68 stemte imod.

Selvom resultatet var givet på forhånd, opstod der er smule spænding i debatten, da Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, på talerstolen forklarede, at hun havde ændret holdning, og at hun var klar til at bakke op om Enhedslisten, Alternativet, Nye Borgerlige og Dansk Folkepartis forslag om at lade det være op til en folkeafstemning at afgøre store bededags skæbne. 

"Jeg skal nok skrive under på det stykke papir," lød det fra Inger Støjberg, der dermed sikrede, at der nu står 40 navne på den underskriftsindsamling, Mai Villadsen (EL) og Morten Messerschmidt (DF) viste frem foran pressen efter debatten.

Men den idé var Liberal Alliance, Konservative og SF ikke med på. Og dermed kunne der ikke findes de 60 mandater, det kræver, hvis den samlede befolkning skal inddrages i beslutningen. Der var som ventet heller ikke flertal for ændringsforslaget om at udskyde beslutningen til efter valget.

En intern diskussion om proces

Med den officielle afskaffelse af store bededag blev der ikke bare sat en formel stopper for sagen, der har stjålet langt de fleste overskrifter i regeringens første tid.

Scenerne markerer også det endelige brud med den overraskende alliance, som resten af Folketinget indgik som fælles svar på regeringens omdiskuterede forslag. Og som blev beseglet, da partierne – højst overraskende – i en fælles pressemeddelelse lod forstå, at de ikke ville acceptere regeringens krav om, at man skulle stemme ja til at afskaffe store bededag, hvis man ville være med i det kommende forsvarsforlig.

Efter afstemningen i salen sagde SF-formand Pia Olsen Dyhr til Altinget, at debatten havde gjort hende trist på oppositionens vegne.

"Jeg tænker, at regeringen har nydt, at skytset ikke har været rettet mod dem, men rettet mod hinanden i oppositionen. Det er trist. I stedet for at diskutere sagen om at afskaffe store bededag blev det en intern diskussion om proces." 

Dermed tyder alt på, at vi igen kan vende tilbage til et politisk landskab, der er domineret af en upopulær, men fasttømret regering, der har slået lejr på midten. Rundt om den står resten af Folketingets partier, som både er uenige om mål og midler i kampen med og mod Mette Frederiksens politiske nybrud. Nogle står langt væk, andre er tættere på.

Det var i hvert fald den fornemmelse, man sad tilbage med efter mere end tre timers debat i folketingssalen. Til tider glemte man helt, at Enhedslisten og SF i realiteten var på samme hold. 

Pelle Dragsted sagde, at han var "skuffet" over SF, og at rivalen i og for sig var "medskyldige" i afskaffelsen af bededagen, når de ikke var klar til at lade danskerne tale.

Til det sagde SF’s Karsten Hønge, at Enhedslistens kamp for en folkeafstemning i hans øjne mest af alt handlede om at få taletid i medierne, og at Pelle Dragsted udtalelser dermed var "groft manipulerende".

Han forsvarede sig flere gange med, at SF’s mandater – med Liberal Alliances og Konservatives meldinger – alligevel ikke var nok til at skaffe de 60 fornødne mandater, og at Enhedslistens kritik af SF derfor mest af alt var en "teoretisk øvelse". 

Lynanalyse

Oppositionen forvandlede folketingssalen til en intern slagtebænk

Af Esben Schjørring, politisk redaktør

Såvel den røde som den blå opposition havde skarpladte våben med til tredje behandlingen af regeringens forslag om at afskaffe store bededag. Men i stedet for at rette dem mod regeringen tog man sigte på hinanden.

Enhedslisten gik hårdt til angreb på SF for ikke at ville lægge mandater til en begæring om en folkeafstemning, og DF’erne angreb Inger Støjberg og Danmarksdemokraterme for først under selve behandlingen at melde sig klar til en folkeafstemning.

Dermed kan regeringen konstatere flere ting. Bededag bliver afskaffet – om end prisen har været høj, også højere end forventet – oppositionen er splittet, og man kan nu identificere hvilke partier, den kan regne for konstruktiv opposition.

LA, K, SF og R afviste nemlig alle at underskrive den begæring om folkeafstemning, især Enhedslisten igen og igen viste frem i salen. Dermed signalerer de partier, at rå og konstant oppositionspolitik ikke bliver deres metier i denne valgperiode.

Derfor sad man som tilhører til debatten også med den fornemmelse, at det parlamentariske arbejde efter to måneders konfrontation forandrer sig fra nu af. Nu vil regeringen møde oppositionspartierne enkeltvis fra sag til sag og ikke som en samlet hindring på vejen.

Og billedet fra tredje behandlingen af - at den interne rivalisering mellem SF og Enhedslisten, og mellem partierne på det nationalkonservative højre var vigtigere end kampen mod regeringen - vil formentlig blive dagens orden fra nu af.

Samlet set har regeringen lært, at der er grænser for, hvor voldsomt man kan bruge sit flertal, men den har også lært, at det stadig er en langt mere potent maskine end, hvis man havde været en mindretalsregering.

Og alle har lært, at del og hersk er en ganske virkelig og virksom politisk strategi

En god dag på kontoret

Ligesom de andre ordførere brugte Liberal Alliances Alex Vanopslagh det meste af sit indlæg på at kritisere regeringen.

"Når vi ikke har en regering, der har modet og idékraften til at gennemføre reformer, men anerkender problemet med mangel på arbejdskraft og udgiftspres, så tyer man til sådanne forslag som at afskaffe store bededag," sagde han.

Jeg synes ikke, vi er splittede. Man kan ikke forvente andet, end der vil være nuancer i en opposition, der er så bred, som den er.

Inger Støjberg
Formand for Danmarksdemokraterne
Alligevel deler han Pia Olsen Dyhrs analyse: Det var ikke oppositionen – men regeringen – der fik mest ud af dagens debat.

"Jeg skal ikke kunne tale på regeringens vegne. Men det er nok ikke usandsynligt, at der er et par ministre i dag, der har tænkt, at det faktisk er en god dag på kontoret, fordi vi har brugt hele dagen på at være uenige i en sag, hvor vi ellers er enige om substansen," lød det fra Vanopslagh.

Inger Støjberg angreb regeringen for at være både "åndløs" og "magtfuldkommen". Overfor Altinget afviste hun, at oppositionen står svækket tilbage.

"Jeg synes ikke, vi er splittede. Man kan ikke forvente andet, end at der vil være nuancer i en opposition, der er så bred, som den er," sagde hun.

Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt havde det helt omvendt. Han var "ærgerlig" over, at oppositionen ikke kunne stå distancen.

"Jeg havde da drømt om og håbet på, at vi – godt 70 medlemmer – kunne holde kursen i fællesskab. Både i forhold til modstanden mod forslaget, men også i relation til at udskrive en folkeafstemning. Derfor må man sige, at det er i den her debat, at man får fårene skilt fra bukkene," lød det.

Mette Frederiksen fortryder intet

Debatten i Folketingssalen endte med, at Pelle Dragsted gik på talerstolen som privatist.  Lyttede man godt efter, kunne man høre et lavmælt og utålmodigt suk fra regeringsbænkene.

Med sig havde han en bredside til beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), der ikke gik på talerstolen undervejs i den afsluttende debat.

Læs også

Han syntes, at det var "dybt problematisk" og "respektløst", at hun – ligesom de øvrige regeringsordførere – ikke ville modtage kritiske spørgsmål fra kollegerne.

For eksempel om, hvorfor ingen af partierne havde varslet den nu gennemførte lov inden valget.

"Det kom som en tyv om natten," lød Dragsteds omkvæd.

Men den udlægning afviste statsminister Mette Frederiksen, da hun mødte pressen efter afstemningen.

"Du kan ikke finde eksempler på valgperioder, hvor de, der har påtaget sig et regeringsansvar, kan redegøre én til én for de ting, man har tænkt sig at gennemføre. Når vi med et væsentligt flertal har besluttet os for at afskaffe en helligdag, så er det på grund af den sikkerhedspolitiske situation."

Trods en dyb og bred kritik fra både oppositionen, fagbevægelsen, folkekirken, dele af den fagøkonomiske intelligentsia og landets bagermestre, kunne hun ikke komme i tanke om noget, hun ville ønske, at regeringen havde gjort anderledes i den proces, der nåede sin formelle afslutning på årets sidste vinterdag:

"Det er jo en politisk uenighed, og det er en del af demokratiet," sagde hun.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Pia Olsen Dyhr

Partiformand (SF), MF
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2010)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Inger Støjberg

MF, partistifter (DD), fhv. udlændinge- og integrationsminister
MBA (Aalborg Uni. 2013)

0:000:00