Opsamling på temadebat: Hvordan gør vi retningslinierne for organdonation mere tidssvarende?
Behovet for flere organer til transplantation mod hensynet til den enkeltes borgers ret til at bestemme over sin egen krop. Det er dilemmaet i den temadebat, som Altinget Etik og Tro åbnede for i løbet af vinteren.
Henrik Rasch
JournalistTrods politisk enighed om, at de nuværende rammer for organdonation ikke er tidssvarende, er der mange og meget forskellige holdninger til, hvordan et nyt regelsæt skal strikkes sammen.
For hvordan afvejer man hensynet til den enkelte borgers ret til at bestemme over sin egen krop mod behovet for flere organer til transplantation. Det er de spørgsmål og den debat, som vores panel giver deres respektive bud på i temadebatten "Hvordan gør vi retningslinierne for organdonation mere tidssvarende?"
Skal det være obligatorisk at være tilmeldt donorregister og gøre befolkningen til et omvandrende reservedelslager for hjerte, nyrer, lunger og andre organer, som vi ikke længere selv har brug for? Vil det betyde, at det er staten - eller bare samfundet - der ejer din krop.
"Flere danskere dør hvert år, mens de forgæves venter på et nyt organ. Derfor er politikerne nu klar på at ændre ordningen for organdonation. Men hvilken ordning der er den bedste, er der ikke enighed om."
Kilde: Altinget
Svarene på de spørgsmål rejser både etiske dilemmaer og krav til ny lovgivning for organdonation.
Læs eller genlæs hvad debattørerne skrev her:
Leif Vestergaard Pedersen, formand, Det Etiske Råd
"Traditionelt er der især to etiske principper, som har sat grænser for, hvor mange døde, der bliver organdonorer. Det første er princippet om selvbestemmelse, som kræver, at den afdøde (eller dennes pårørende) skal have sagt ja til organdonation. Det andet er princippet om, at man kun må tage organer fra en død donor."
Etik og Tro
Ældre
