Overblik: Folketingsårets største boligsager

Bragt første gang 7. juli 2017

Altinget har samlet ti af de væsentligste boligdagsordener fra det forgangne Folketingsår.

Det boligpolitiske år har budt på både et ministerskifte og en udvidelse af regeringen fra den rene V-regering til den nuværende trekløverregering. Alligevel har de politiske fokusområder i høj grad været de samme. Her får du et kort overblik over nogle af de større sager.

1. Boligskat
Årets største boligdagsorden har uden sammenligning været den boligskatteaftale, som blev bebudet ved Folketingets åbning i oktober sidste år og lukket i foråret.
Aftalen blev bygget op med først en aftale om et nyt ejendomsvurderingssystem i slutningen af efteråret. Den aftale havde en indbygget politisk håndfæstning, som krævede en samlet aftale om boligskatten, hvis man ville undgå endnu flere udskydelser af et nyt vurderingssystem.

Politikerne endte med et kludetæppe af rabatordninger, indefrysninger og lavere satser, der alt i alt skulle give de fleste boligejere rabat.
Læs mere her:

Rabat til alle: Her er de vigtigste punkter i ny boligskatteaftale
Bred aftale om nyt ejendomsvurderings-system
Løkke vil sænke boligskatterne

2. Rekordfå sat på gaden
En af de største boligpolitiske diskussioner i år har kredset om konsekvenserne af den nye kontanthjælp og integrationsydelse. Mange frygtede, at regeringens nye lavere ydelser ville føre til flere udsættelser. Det skete ikke. De nyeste tal viser, at de seneste års udvikling med stadigt færre udsættelser er fortsat, og rekordfå blev sat ud af deres lejlighed.

Se tallene her

3. Flertal for straksindgreb i tilbudspligt smuldrede
I efteråret løjede stormen af i sagen om tilbudspligten i lejeloven, som kræver, at beboerne skal tilbydes at overtage ejendommen ved et salg. Både DF og Socialdemokratiet erklærede sig klar til at vente til et planlagt eftersyn af lejeloven, inden der skrides ind.

4. Tomme lejligheder
Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet valgte også at moderere støtten til et forslag fra Enhedslisten. Forslaget ville pålægge regeringen at stramme reglerne for bopælspligt, for at begrænse antallet af tomme boliger, især i hovedstaden.
Under behandlingen accepterede S og DF at afvente en analyse fra ministeriet.

5. Byfornyelsen pakket ned
Regeringen, DF og S blev enige om at skære markant ned i byfornyelsesmidlerne for at finansiere en bandepakke. En aftale, der fik kritik fra kommunale topfolk på tværs af partier.
KL frygter forfald efter nedskæring i byfornyelsen, som både rammer på landet og i de større byer.

6. Mikkelsen vil skærpe krav til andelsboliger
Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) lagde for nylig op til at stramme kravene til nye andelsboligforeninger og indføre en række krav, som skal forbedre driften af foreningerne. Der tegner sig et flertal for stramningerne med DF og S. Det er dog ikke alle Mikkelsens 13 anbefalinger, som får lige mange roser.

7. Digitalt kompromis
I kølvandet på PostNords krise var det pludselig en bunden opgave for politikerne at åbne for mere digital post i udlejningssektoren. En aftale blandt alle Folketingets partier betyder, at det i fremtiden er muligt for lejere og udlejere selv at aftale, om de vil kommunikere digitalt. Aftalen fik ros fra lejerne, mens Ejendomsforeningen Danmark synes, at politikerne skulle være gået længere. De skal nemlig stadig slikke frimærker.

8. Faldet i antal udsatte områder er stoppet
De seneste fem års fald i antallet af udsatte boligområder stoppede sidste år. De seneste to år har der været 25 områder på listen.

9. Almen sektor får frie hænder til milliardbesparelse
Den almene sektor kom sidste år tilbage fra sommerferie til et relativt skrapt sparekrav. Over de næste fire år skal sektoren skære over 1,5 milliarder kroner af driftsudgifterne. Det var konsekvensen af en aftale indgået mellem BL, KL og regeringen. De almene organisationer hæftede sig dog først og fremmest ved selv at få lov at finde besparelsen.

10. Storbyer bruger almen boligkvote flittigt
Mens ændringerne af planloven i løbet af Folketingsåret kom igennem lovmøllen og kunne vedtages i juni, så var muligheden for at reservere områder til at almene boliger i lokalplanlægningen ved at blive taget i brug især i vækstområderne i de store byer. De store bykommuner havde allerede i efteråret brugt den almene boligkvote i planloven mange gange. Århus havde for eksempel brugt loven 23 gange til at bygge over 1.000 almene boliger. København har planer om at bruge loven til at bygge 5.000 boliger de næste år.