Partier vil ændre regler efter sag om Moderaternes skjulte pengedonorer

Det bakker DF-formand Morten Messerschmidt op om: Moderaterne bør offentliggøre navnene på donorerne i stedet for "at gemme sig bag reglerne, så vi kan få vished for, at der ikke er tale om hverken korruption eller nepotisme", siger han.

"For en lovændring ændrer jo ikke problemet her og nu, fordi vi som regel ikke lovgiver med tilbagevirkende kraft," fortsætter han.

Også Samira Nawa, der er næstformand i Radikale, mener, at det "kun er rimeligt", at nye partier opererer på lige fod med andre partier, når det kommer til fremlæggelse af årsregnskaber.

"Vi er i en tid nu, hvor det er nemmere for partier at stille op, og vi ser også, at der er mange nye partier, der kommer til – senest Moderaterne, der ikke bare har haft succes med at blive valgt ind i Folketinget, men også er gået direkte i regering," siger hun.

Det er fuldstændig ubegribeligt, at man nu vælger at lægge de her oplysninger hen i det uvisse, så man ikke kan få syn for sagn, i forhold til hvem der har betalt til Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne.

Morten Messerschmidt
Formand i Dansk Folkeparti

Danmarksdemokraterne, der ligesom Moderaterne blev valgt til Folketinget for første gang i 2022, har frivilligt offentliggjort sit regnskab for 2022.

"Det er generelt underligt, at reglen om, at det første partiregnskab ikke skal lægges frem, eksisterer. Vi fandt det helt naturligt at offentliggøre det, selvom vi ikke behøver. Vi vil gerne være med til at kigge på, om reglerne kunne laves om," lyder det i en skriftlig kommentar fra Susie Jessen, der er politisk ordfører i Danmarksdemokraterne.

DF: "Amoralsk" og dybt problematisk"

Normalt er det et krav, at alle partier indsender et årsregnskab til Indenrigsministeriet for at være berettigede til offentlig partistøtte.

Her skal partierne angive, hvilke personer, virksomheder eller organisationer der har støttet dem med beløb over 22.200 kroner.

Men for Moderaterne og Danmarksdemokraterne, der i 2022 stillede op til folketingsvalget for første gang, gælder regnskabspligten dog først fra året efter valget.

Da Danmarksdemokraterne frivilligt har lagt regnskabet frem, er regeringspartiet altså det eneste i Folketinget, der ikke offentliggør oplysningerne fra valgåret.

Derfor stempler Morten Messerschmidt regeringspartiets ageren som både "amoralsk og dybt problematisk":

"Det er fuldstændig ubegribeligt, at man nu vælger at lægge de her oplysninger hen i det uvisse, så man ikke kan få syn for sagn i forhold til, hvem der har betalt til Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne," siger han.

Men Moderaterne holder sig jo inden for reglerne?

"Lars Løkke Rasmussen er ekstremt dygtig til at følge reglerne og finde alle de måder, hvor man formelt set, lovligt kan komme igennem med ting, der måske i virkeligheden er ganske tvivlsomme. Tvivlen påhviler derfor Lars Løkke Rasmussen og hans parti."

Sådan vil EL og R ændre reglerne

Pelle Dragsted kalder samtidig sagen for "pinlig" og et "stort demokratisk svigt fra Lars Løkke Rasmussen".

Det er et stort demokratisk svigt fra Lars Løkke Rasmussen.

Pelle Dragsted
Politisk ordfører i Enhedslisten

"Det er en vigtig del af vores demokrati, at vælgerne har indsigt i, hvem der finansierer politikerne og partiets valgkampe. Man kan ikke lade være med at spørge sig selv, om det er, fordi partiet har noget at skjule," siger han.

Mere konkret vil Enhedslisten derfor fremrykke offentliggørelsen af partiernes regnskaber, og ligesom Radikale ønsker partiet også, at reglerne bliver ensartede for alle partier.

"Jeg kan slet ikke forstå argumentet om, at nye partier skal have lempeligere regler. Det må være sådan, at den dag man har samlet underskrifterne og bliver opstillingsberettigede, er man underlagt reglerne for partistøtte," siger Pelle Dragsted.

Samira Nawa foreslår også at skabe fuld gennemsigtighed om, hvor store beløb partierne støttes med i modsætning til nu, hvor partierne kun skal offentliggøre navnene på økonomiske bidragsydere, der i 2022 betalte mere end 22.200 kroner.

"Det er vigtigt, at man får sat et beløb på," siger hun.

M vil ikke ændre regler

Moderaterne derimod arbejder ikke for at ændre reglerne.

"Regeringen er sammen med de øvrige politiske partier i gang med at kigge på reglerne om privat partistøtte – og særlig det, man kalder selskabsfinten. Det arbejde bidrager vi naturligvis til."

"Belært af de seneste to års erfaringer og et hensyn til vores demokrati, hvor nye stemmer og partier skal kunne opstå, har vi ikke forslag om skærpede regler for nye partier," skriver partisekretær Kirsten Munch Andersen i en mail, hvor hun understreger, at partiet overholder reglerne i partiregnskabsloven.

Altinget har også rakt ud til SF, Venstre og Socialdemokratiet for at høre deres syn på sagen, men ingen af partierne er vendt tilbage.

Det er Liberal Alliance til gengæld.

"Helt principielt er det jo vigtigt med gennemsigtighed. Men hvad Moderaterne har af grunde til ikke at gøre det, vil jeg lade være en sag for Moderaterne," siger partiets politiske ordfører, Sólbjørg Jakobsen.

Hun vil dog hverken svare ja eller nej til, hvorvidt Liberal Alliance vil ændre reglerne, da det ikke er noget, som partiet har drøftet.