Pensionskommissionen har præsenteret sine anbefalinger: Få overblikket her

Fra 2045 skal stigningen i pensionalderen bremses, og pensionsfradraget skal øges. Det er to af Pensionkommissionens i alt 12 anbefalinger. Få overblik over dem alle her.

Pensionskommissionen har onsdag præsenteret sine politikanbefalinger til den fremtidige pension. Det vil blandt andet bremse den stigende pensionsalder fra 2045.
Pensionskommissionen har onsdag præsenteret sine politikanbefalinger til den fremtidige pension. Det vil blandt andet bremse den stigende pensionsalder fra 2045. Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Andreas Esbjørnsen

Fra 2045 skal folkepensionsalderen stige med et halvt år mindre end hidtil planlagt.

Det er hovedanbefalingen i Pensionskommissionens nye rapport, der blev præsenteret onsdag i Skuespilhuset.

Dermed vil pensionsalderen i 2045 være 70,5 år i stedet for 71 år. Siden vil forskellen vokse, således at pensionsalderen i 2060 bliver 1,5 år lavere og i 2100 vil den være 74 år i stedet for 77 år med de nuværende regler.

Pensionskommissionens rapport indeholder i alt 12 anbefalinger, som du kan få overblik over her.

1. En samlet pensionspolitik

Kommissionen finder, at der med fordel kunne indføres en samlet pensionspolitik, som sætter rammer for pensionssystemet og sikrer en samlet opmærksomhed omkring balancerne i pensionssystemet.

Der er således ofte betydelige afledte virkninger på pensionssystemet fra ændringer i arbejdsmarkedspolitikken, socialpolitikken, beskæftigelsespolitikken, finanspolitikken og skattepolitikken.

2. En lempeligere indeksering af folkepensionsalderen

  • Folkepensionsalderen reguleres med levetidsstigningen for personer, der befinder sig på den senest vedtagne folkepensionsalder. Det er en lempelse i forhold til det nuværende system, hvor levetiden altid opgøres ved en alder på 60 år, og hvor levetidsforbedringerne sidst i arbejdslivet derfor medvirker til at forhøje folkepensionsalderen. Med den nye regulering er det udelukkende levetidsforbedringer, der indtræffer fra den senest vedtagne folkepensionsalder, som kan bevirke, at folkepensionsalderen forhøjes.
  • Levetidsstigninger opgjort ved folkepensionsalderen fordeles med 80 procent til arbejdslivet og 20 procent til pensionsperioden. Ved en stigning i levetiden vil folkepensionsalderen således kun udskydes med 80 procent af stigningen. Det adskiller sig fra den nuværende regulering, hvor hele levetidsstigningen forlænger arbejdslivet.
  • Den nuværende regulering er i en indhentningsfase som følge af stigningsbegrænsningen på maksimalt ét år hvert femte år og forventes at have et efterslæb på knap et halvt år i 2040. Dette efterslæb eftergives ved overgangen til den nye indeksering. Konkret betyder det, at folkepensionsalderen i 2045, der ellers forventes at skulle øges med ét år, kun forventes at skulle øges med et halvt år år.
  • Kommissionen anbefaler at bevare de øvrige rammer for levetidsindekseringen. Folkepensionsalderen foreslås som nu maksimalt forhøjet med et år ad gangen og afrundes til nærmeste halve år. Ændringerne vedtages hvert femte år i Folketinget med 15 års varsel.
  • Samlet set vil den anbefalede indeksering betyde, at folkepensionsalderen frem mod 2100 forhøjes med omtrent det halve af, hvad der vil være tilfældet med de nuværende regler.

3. Et ekstraordinært ATP-bidrag for personer uden eller med meget begrænsede pensionsindbetalinger

Kommissionen anbefaler derfor, at det opsparingsbaserede pensionssystem udbredes til alle, ved at der indføres et ekstraordinært ATP-bidrag for ansættelsesforhold, hvor følgende tre forhold er opfyldt:

Om kommissionen

I november 2020 blev Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning nedsat af regeringen og forligspartierne bag Aftale om ret til seniorpension for nedslidte (Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance).

Kommissionen fik til opgave at undersøge, om det nuværende pensionssystem har de rette balancer, og om det står stærkt nok rustet over for de gradvise ændringer i danskernes sundhed, levealder og ønsker til senior- og ældrelivet.

Medlemmer:

Kommissionsformand: Jørn Neergaard, forhenværende beskæftigelsesminister

Laila Mortensen, formand i Forsikring & Pension samt adm. direktør i Industriens Pension

Dorrit Vanglo, adm. direktør LD Fonde

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, prof. i økonomi ved Københavns Universitet

Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

  • Lønudbetalingen er omfattet af indbetalingspligt af ordinært bidrag til ATP.
  • Ansættelsesforholdet er ikke dækket af en overenskomstaftale (eller tiltrædelsesoverenskomst hertil) indgået med en af de repræsentative landsdækkende organisationer (hvori opsparing til pension som altovervejende hovedregel er indbefattet).
  • Der er ikke en arbejdsgiveradministreret pensionsordning knyttet til den pågældende lønudbetaling, hvor den arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetaling (ekskl. det ordinære ATP-bidrag) overstiger 3,3 procent af lønnen.

Kommissionen anbefaler, at selvstændigt erhvervsdrivende omfattes af det ekstraordinære ATP-bidrag i de tilfælde, hvor følgende to forhold er opfyldt:

  • Den selvstændige har et tilstrækkeligt højt resultat af egen virksomhed til, at vedkommende efter gældende regler skal bidrage til barselsudligningsordningen.
  • Den selvstændige har ikke indbetalt mere end 3,3 procent af indkomsten fra selvstændigt erhverv til en pensionsordning (hvoraf evt. ordinære ATP-bidrag ikke tælles med).

Den selvstændige skal i dette tilfælde indbetale et ekstraordinært ATP-bidrag svarende til 3,3 procent af indkomsten fra selvstændigt erhverv. Beløbet beregnes på baggrund af årsopgørelsen og opkræves årligt på baggrund af forrige års resultat.

Forslaget forventes på sigt at øge de samlede pensionsindbetalinger med knap fire milliarder kroner (2022-niveau). Til sammenligning udgjorde de samlede pensionsindbetalinger i 2020 mere end 140 milliarder kroner, hvoraf knap 11 milliarder kroner blev indbetalt til ATP.

4. Forhøjelse af det ekstra pensionsfradrag

Konkret anbefaler Kommissionen, at det ekstra pensionsfradrag frem mod 2030 gradvist øges med tre procentpoint for personer indtil 15 år før folkepensionsalderen og med seks procentpoint for personer, der er ældre. Maksimumgrænsen fastholdes.

Forhøjelsen af det ekstra pensionsfradrag skønnes at bidrage til en stigning i arbejdsudbuddet med knap 300 personer og er forbundet med en offentlig merudgift på én milliard kroner. 

5. Løsning af implementeringsudfordringer ved aldersopsparingen

Kommissionen anbefaler, at indbetalinger til aldersopsparing, der kan knyttes til erhvervsindkomst, skal holdes ude af modregningsgrundlaget for alle sociale ydelser på indbetalingstidspunktet – ligesom det gælder for indbetalinger til fradragsberettigede ordninger.

Anbefalingen har til formål at løse implementeringsudfordringen ved aldersopsparingen, hvor dens udbredelse især i arbejdsmarkedspensionerne er hindret af, at omlægninger fra fradragsberettiget pensionsopsparing til aldersopsparing øger modregningen i indkomstgraduerede ydelser på indbetalingstidspunktet – eksempelvis boligstøtte eller fripladstilskud til daginstitutionsbetaling.

6. Mulighed for at sætte udbetalinger fra ratepension på pause

Kommissionen anbefaler, at det bliver muligt at sætte udbetalinger fra ratepensioner på pause, som det kendes fra livrenter. Forslaget har til formål at øge fleksibiliteten, herunder mulighed for at fortryde pensionering og vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Øvrige regler for ratepensionsudbetalinger ændres ikke, herunder skal ratepension fortsat udbetales inden for 30 år som efter gældende regler.

7. Omlægning af boligydelse og overgang til prisregulering af beløbsgrænserne

Kommissionen anbefaler en omlægning af boligydelsen med henblik på at øge det økonomiske incitament til pensionsopsparing samt at bevæge sig et skridt i retning af en større ligestilling mellem pensionister og ikke-pensionister i boligstøttereglerne.

Konkret anbefaler de, at alle beløbsgrænser i boligydelsen til folkepensionister og førtidspensionister på gammel ordning (tilkendt før 1. januar 2003) fremadrettet prisreguleres på lige fod med boligsikringen.

8. Udfasning af nedslag i ejendomsværdiskatten for folkepensionister

Kommissionen anbefaler, at boligejere over folkepensionsalderen ikke længere skal have nedslag i boligbeskatning, men være omfattet af samme regler som alle andre boligejere

De anbefaler, at ordningen udfases helt for at sikre en ligebehandling i forlængelse af ændringerne af boligydelsen, så ydelserne/de offentlige støtteordninger tilpasses for både ejere og lejere.

9. Udfasning af varmetillægget

Kommissionen anbefaler at udfase varmetillægget. Forslaget indebærer, at nuværende pensionister kan modtage varmetillæg, så længe de lever, mens muligheden for at søge om varmetillæg ophører for alle nye pensionister fra 2027.

De påpeger, at hvis der er politisk ønske om at opretholde en støtteordning, bør denne ikke være afgrænset til folkepensionister eller anden aldersgruppe, men derimod befolkningen som helhed evt. med en indkomstafhængighed.

10. Afskaffelse af mediechecken

Kommissionen anbefaler at afskaffe mediechecken for alle pensionister fra 2025. Mediechecken blev indført med Aftale om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen (2018) og er målrettet pensionister, da pensionister hidtil havde været berettiget til nedsat licens.

11. Afskaffelse eller omlægning af rent aldersbetingede særordninger

Der eksisterer i dag en række tilskudsordninger, der udelukkende er aldersbetingede. Det drejer sig blandt andet om nedsat gebyr for udstedelse af pas, statslige tilskud til rabat på billetter til rejser med kollektiv trafik, skattefrihed for vederlag for arbejde udført i eller i tilknytning til private hjem, samt skattefrihed for vederlag, som udbetales for pasning af syge børn.

Disse særordninger anbefaler kommissionen at udfase, fordi det vil bidrage til større gennemsigtighed ved sammenligning med ydelsesniveauet for andre grupper og til en forenkling af det samlede ydelsessystem.

12. Styrket formuemålretning af den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) og ændret udbetalingstidspunkt

Endelig anbefaler kommissionen at skærpe målretningen af ældrechecken ved at indføre en formuegrænse på to millioner kroner (2022-niveau), hvor formuen defineres på samme måde som i reglerne om boligydelse.

Det betyder, at har pensionisten en likvid formue under den nuværende formuegrænse, men en samlet nettoformue på 2 millioner kroner eller derover, vil ældrechecken fremover blive tilbudt som et lån.

Finansiering og økonomiske konsekvenser
Den dyreste anbefaling er sænkningen af pensionsalderen, som vil koste 18 milliarder årligt. Men kommissionen vil finansiere det med en reduktion af den finanspolitiske holdbarhed fra 1,1 procent af BNP til 0,4 procent af BNP.

Med den foreslåede lempeligere indeksering udmøntes omtrent to tredjedele af den finanspolitiske holdbarhed, så der ikke som med den nuværende indeksering opbygges overskud efter 2060, ligesom den forventede arbejdsstyrke vil stige mindre på langt sigt.

Der tages også højde for den nye aftale om dansk sikkerhedspolitik, som blandt andet indebærer, at forsvarsudgifterne løftes til to procent af BNP frem mod 2033 samt at budgetlovens underskudsgrænse for de offentlige finanser ændres fra 0,5 til 1,0 procent af BNP, ligesom aftalepartierne noterede sig, at det vil være hensigtsmæssigt at sigte efter et offentligt underskud på omkring 0,5 procent af BNP i en kommende 2030-plan.

Samlet set vurderer kommissionen, at anbefalingerne vil have en omtrent neutral virkning på den offentlige
saldo i perioden frem mod 2040, hvor der er udsigt til vedvarende strukturelle underskud.

Læs hele rapporten her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion