PFAS-forbud vækker stor bekymring i medicinalindustrien: "Store dele af produktionen vil flytte ud af Europa"

Det forslag til et europæisk forbud mod PFAS, som Danmark blandt andet står bag, risikerer at stikke en alvorlig kæp i hjulet for medicinalindustrien, lyder det fra både danske og europæiske brancheorganisationer.

PFAS bruges både i meget medicin om emballage til eksempelvis piller.
PFAS bruges både i meget medicin om emballage til eksempelvis piller.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Hjalte T. H. Kragesteen

PFAS-forbuddet, som Danmark arbejder hårdt på at gennemført i EU, er så omfattende, at det risikerer at sætte den danske og europæiske produktion af medicin og medicinsk udstyr mere eller mindre i stå.

Sådan lyder kritikken fra flere dele af medicinal- og medicoindustrien.

”Vi er meget bekymrede for forslaget. Det vil få store dele af produktionen til at flytte ud af Europa, hvis det bliver gennemført, som det ligger nu. Og det går stik imod ønsket om at blive selvforsynende med lægemidler i Europa,” siger Jakob Bjerg Larsen, der er politisk chef for kliniske forsøg og lægemiddelproduktion i Lægemiddelindustriforeningen, Lif.

I Medicoindustrien, der er brancheforening for producenter af medicinsk udstyr, er man også bekymrede. 

”Tidsfristerne i forslaget er alt for korte og dybt problematiske. Mange typer af PFAS har en unik funktionalitet, man ikke kan udskifte så hurtigt, som der lægges op til,” siger Maria Larsen, der er politisk konsulent i Medicoindustrien.

Jeg kan sagtens forstå dem, der tænker, at vi bare skal se at komme i gang.

Maria Larsen
Politisk konsulent i Medicoindustrien

Danmark står sammen med fire andre lande bag et banebrydende forslag om at forbyde alle PFAS-forbindelser, som der er mere end 10.000 af, i hele EU.  Forslaget har for nylig været i høring, og der er kommet mere end 5600 høringssvar. 

Forslaget om forbuddet indeholder undtagelser af PFAS-anvendelser, der er særligt kritiske for samfundet. Derfor er der da også undtagelser på medicinalområdet, hvor blandt andet aktivstoffer med PFAS i medicin er undtaget.

Men det hjælper bare ikke ret meget, lyder det fra Jakob Bjerg Larsen.

”Problemet er, at de råvarer man bruger til at producere et aktivt lægemiddelstof, ikke er undtaget. Så reelt gør det ikke den store forskel,” siger Jakob Bjerg Larsen.

Derudover peger han på, at der indgår PFAS-stoffer i store dele af produktionen af medicin. Det gælder eksempelvis hjælpestoffer samt produktions- og testudstyr.

Brug for længere tid

Foruden ønsket om bredere undtagelser, så mener både Jakob Bjerg Larsen og Maria Larsen, at de tidsfrister der er i forslaget, er for stramme.

Såfremt lovforslaget stemmes igennem i sin nuværende form, forventes det at træde i kraft fra 2027. Derfra har forslaget to ret forskellige deadlines for indfasning af forbuddet, alt efter hvor svært stoffet er at erstatte. Det lyder således på enten 18 måneder eller 13,5 år.

"Problemet er, at man har lavet en liste over, hvilke anvendelser der kan vente i 13,5 år. Mens alt andet kun har 18 måneder. Det er en meget hård tilgang med en sådan liste, der vil betyde, at vigtige anvendelser vil blive glemt og derfor kræves udfaset hurtigere, end det kan lade sig gøre at udvikle, teste og indfase alternativer," siger Maria Larsen.

Læs også

Men også de 13,5 år er problematisk, lyder det. For selvom det umiddelbart lyder som lang tid til at udfase et kemikalie, så ser man ikke sådan på det i Medicoindustrien.

”Der er brug for længere tid. For udgangspunktet er, at der ikke findes tilgængelige alternativer. Og erfaringer viser, at det i nogle tilfælde tager over 20 år at udvikle og godkende nye alternativer,” siger Maria Larsen.

Det er ikke kun herhjemme, at der er stor bekymring over forslaget. Den europæiske lægemiddelorganisation, EFPIA, meldte for nylig ud, at produktionen af 600 vigtige lægemidler risikerer at lukke ned, hvis forslaget bliver gennemført i den nuværende form.

”Et totalforbud vil få produktionen af medicin i EU til at stoppe på under tre år,” lød det i en pressemeddelelse fra Nathalie Moll, der er generaldirektør i EFPIA.

Medicinalbranchen som freerider?

Forslaget om et generelt forbud er kommet i stand efter en stor, politisk debat herhjemme. Den begyndte efter fund af et sundhedsskadeligt PFAS-stof i kødkvæg ved Korsør, men er efterfølgende fundet mange steder rundt om i Danmark.

Hos Lif lyder det, at man også deler den generelle bekymring for PFAS. Men at svaret ikke er det brede forbud mod alle PFAS, som der lægges op til.

”Man bør sætte større fokus på, at PFAS ikke ender i naturen. Man bør stille krav til virksomhedernes håndtering af affald med PFAS, frem for at sige, at man slet ikke må anvende det i produktionen,” siger Jakob Bjerg Larsen.

Hvad er PFAS?
  • PFAS er en stor gruppe stoffer, der gennem mange år er blevet brugt i mange forskellige produkter, og som derfor findes mange steder i dag. Det bliver blandt andet brugt i regntøj, stegepander og kosmetik.
  • PFAS-stofferne er meget svært nedbrydelige og kaldes derfor også evighedskemikalier. Det betyder, at de både ophobes i mennesker og i miljøet.
  • Stofferne er så udbredte i dag, at de er i maden, vi spiser, og vandet vi drikker. Der er målt PFAS i havskum. På arealer tæt ved kysten, og Danske regioner har identificeret omkring 15.000 grunde rundt om landet, som muligvis kan være forurenet med PFAS.
  • PFAS er blandt andet mistænkt for at være hormonforstyrrende, kræftfremkaldende og at kunne ødelægge immunforsvaret. Stofferne er ikke akut farligt at indtage, men da stofferne nedbrydes meget langsomt i kroppen, kan de ophobes og derfor give sundhedsproblemer over tid.

Maria Larsen fra Medicoindustrien siger, at man grundlæggende støtter op om et forbud.

"Der er ikke nogen, der skal være freerider på det her område. Men det er vigtigt, at vi får nogle realistiske tidshorisonter. Og at man gør status hvert femte år for at se, hvordan det går med at finde alternativer," siger hun.

Men kan du forstå, hvis nogen tænker, at det her skal gøres hurtigst muligt, og at I også skal presses til at finde hurtige alternativer?

"Jeg kan sagtens forstå dem, der tænker, at vi bare skal se at komme i gang. Men man må bare erkende, at det tager rigtigt mange år at udvikle nye typer af kemikalier, der har en forbedret risikoprofil i afvejningen mellem miljøhensyn og patientsikkerhed," siger hun.

Regeringen afventer høring

Altinget har spurgt miljøminister Magnus Heunicke (S), hvad han mener om bekymringen fra medicinalbranchen, og om han er villig til at justere forslaget, så der bliver bedre mulighed for at bruge PFAS på sundhedsområdet.

Men i stedet oplyser Miljøministeriet, at Det Europæiske Kemikalieagenturs videnskabelige komitéer nu er i gang med at gennemgår alle høringssvar, og at man i første omgang afventer det arbejde.

"Hvis den danske regering senere i processen vurderer, at anbefalingerne fra Kemikalieagenturet ikke opfylder eventuelle behov for undtagelser, vil regeringen selvfølgelig fremføre dette overfor Kommissionen så tidligt som muligt, og før Kommissionens forslag er fremsat,” lyder det fra Miljøministeriet.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Bjerg Larsen

Politisk chef for kliniske forsøg og lægemiddelproduktion, Lægemiddelindustriforeningen (Lif)
farmaceut / ph.d. (pharm.)

Magnus Heunicke

Miljøminister, MF (S)
journalist (DJH 2002)

Maria Larsen

Politisk konsulent, Medicoindustrien
Cand.polit. (Københavns Uni. 2021)









0:000:00