Putins invasion skaber sprækker i det ellers solide venskab mellem Polen og Ungarn
En række uheldige ungarnske udtalelser og handlinger har ført til demonstrationer foran den ungarske ambassade i Warszawa, aflyste rejser til Ungarn og boykot af ungarske varer. Alt sammen fordi landene står på hver sin side af historien, skriver Vibe Termansen.
Vibe Termansen
Historiker, forfatter og journalist"Hvis vi tænker på Anden Verdenskrig, begyndte den tysk-polske krig som en lokal krig, og hvordan sluttede det? Den eskalering blev ikke grebet – hvis man kan udtrykke det sådan – i tide af en fredsproces, og det ledte til Anden Verdenskrig."
Den tysk-polske krig? En lokal krig?
Hvem i alverden har dog formuleret den sætning, der på én gang demonstrerer en imponerende og komplet mangel på historisk viden og nutidig politisk tæft? Hvem er geniet?
Det er såmænd den nyudnævnte stabschef for den ungarske hær, Gábor Böröndi, der er håndplukket af den nye forsvarsminister, Kristóf Szalay-Bobrovniczky, der på sin side er nøje udvalgt af premierminister Viktor Orbán.
Det er i forbindelse med Kristóf Szalay-Bobrovniczkys nylige, omfattende udrensning af ledende medarbejdere i militæret, at Gábor Böröndi har opnået den prestigiøse titel.
Guldkornene faldt på ungarsk regeringsvenligt tv. Det skete om morgenen 9. maj – altså den dag, hvor Rusland fejrer Sovjetunionens store sejr i Den Store Fædrelandskrig, og implicit, mener russerne, Ruslands moralske ret til en interessesfære/beskyttelseszone i sine (i øvrigt suveræne) nabolande.
Den russiske præsident Vladimir Putin må have knebet sig i armen og gnedet sig i hænderne. Faktisk formulerede han selv noget lignende i sommeren 2020 i en tale, der senere blev trykt som et langt essay i et amerikansk tidsskrift.
I talen forklarer Putin, at Anden Verdenskrig i virkeligheden er Polens egen skyld. Om ikke andet demonstrerer den glimrende, hvorfor man skal lade historikere om at fortolke historien. Jurister, der har arbejdet som KGB-officerer og nu er autokratiske ledere, mangler simpelthen kompetencerne.
Ungarn plejer venskabet med Rusland, mens Polen sætter alt ind på at redde Ukraine
Vibe Termansen
I Polen var man mindre begejstret. Den polske ambassadør i Ungarn, Sebastian Kęciek, skrev dagen efter til den ungarske general.
I brevet, som man kan læse på den polske regerings hjemmeside, skriver ambassadør Kęciek, at beskyldningerne mod hans land, om at fremprovokere en global konflikt, er en ”uacceptabel fordrejning af historien, og bør ikke komme fra nogens læber, især ikke fra repræsentanter for et land, der er vores nære allierede.” Altså i EU og Nato.
Derefter følger en bid historieundervisning: Anden Verdenskrig var ikke Polens egen skyld. Anden Verdenskrig skyldtes ikke mangel på forhandlinger med aggressoren. Anden Verdenskrig skyldtes snarere for meget eftergivenhed.
Og så de to aggressorer, Tyskland og Sovjetunionen, naturligvis. Konkret blev Anden Verdenskrig mulig, da Vjatjeslav Molotov og Joachim von Ribbentrop, udenrigsministre i henholdsvis Sovjet og Tyskland, 23. august 1939 underskrev en ikke-angrebspagt, og i fire hemmelige tillægsprotokoller delte Europa mellem sig.
Ikke-angrebspagten muliggjorde, at Tyskland kunne invadere Polen fra vest 1. september 1939 og Sovjet fra øst 17. september.
I alt døde op mod seks millioner polakker under krigen – næsten hver femte.
Og så slår den polske ambassadør fast: ”Polen var et ubestrideligt offer for Det Tredje Riges og Sovjetunionens kriminelle og planlagte handlinger, og følgelig også for deres allieredes.”
Det sidste bør svide i Ungarn i dag. For Ungarn var allieret med Nazi-Tyskland under Anden Verdenskrig.
Ambassadør Kęciek benytter naturligvis anledningen til at trække tråde til i dag, hvor Europa, konfronteret med ”Ruslands omfattende, uprovokerede og ulovlige aggression mod Ukraine”, bør tage ved lære af Anden Verdenskrig og stille sig på ”den rigtige side af historien, på offerets side, ikke aggressorens. Kun på den måde kan vi skabe varig fred i Europa.”
Og det er selvfølgelig det, al historie-snakken skal bruges til: Rusland og Ukraine – i dag.
For det er der, skoen trykker: Ungarn plejer venskabet med Rusland. Polen sætter alt ind på at redde Ukraine.
Uenigheden har været der længe, men efter den russiske fuldskala-invasion 24. februar 2022 er den rykket helt op på dagsordenen, og trumfer endda de to nationalkonservative, illiberale regeringers fælles kamp internt i EU om demokrati, retsstat, LGBT-rettigheder og pressefrihed.
Som det ungarske uafhængige medie Direkt36 gennemgår, går polakkerne ikke og putter med deres harme. Det gør de sjældent.
Den nuværende polske regering har brug for, at Ungarn blokerer Artikel 7-processen
Vibe Termansen
Der er blevet demonstreret foran den ungarske ambassade i Warszawa, der også har modtaget en kasse med ekskrementer. Polske rejsebureauer har aflyst rejser til Ungarn, polske firmaer har boykottet ungarske varer.
Ungarns konsul i Szczecin, en tidligere polsk landbrugsminister, har opsagt sit hverv og har ikke længere kontakt med den ungarske ambassade.
Da den nye ungarske præsident, Katalin Novák, der betegnes som Orbán-styrets pæne ansigt udadtil, i maj 2022 var på visit i Polen for at reparere på forholdet, blev hun mødt af en polsk premierminister, der var immun overfor hendes personlige charme.
I stedet havde han researchet på, hvorfor den ungarske regerings sædvanlige svar på, hvorfor de fortsat bruger russiske olie og naturgas (”en arv fra fortiden”, ”dyrt at omstille”), ikke holder. Mødet blev ubehageligt.
I marts i år sendte den polske præsident Andrzej Duda afbud til fejringen af den polsk-ungarske venskabsdag. Det blev kun til en telefonsamtale med Katalin Novák og – gisp! – samtalen blev ikke refereret på Dudas Twitter-konto.
I Ungarn måtte fru præsidenten nøjes med den polske ambassadør (selvsamme ambassadør, der skrev det vrede brev med en historie-lektionen) til en officiel kranse-nedlæggelse.
Det kom på Facebook. Hendes Facebook. Med den besværgende tekst: det polsk-ungarske venskab overlever alle forhindringer.
Da Viktor Orbán i april sidste år vandt (endnu) et parlamentsvalg, nævnte han i sin sejrstale den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj som en af sine/Ungarns fjender.
Et par dage senere sagde han, at massegravene i Butja skulle undersøges nærmere, før man fordømte Rusland for at dræbe civile.
Dén udtalelse fik Polens de-facto leder, partiformand Jarosław Kaczyński, til at komme med et praktisk råd: ”Hvis Viktor Orbán ikke kan se, hvad der skete i Butja, skal han til øjenlæge.”
Det er ikke kun et polsk-ungarsk problem. I marts 2022 blev et møde mellem forsvarsministrene i de fire Visegrad-lande Polen, Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet aflyst. Den tjekkiske forsvarsminister udtalte i den anledning: ”Jeg er virkelig ked af, at ungarske politikere nu finder billig russisk olie mere vigtig end ukrainsk blod.”
I november var det den tjekkiske parlamentsformand, Markéta Pekarová Adamová, der ikke ville mødes med sin ungarske kollega – Viktor Orbáns nære allierede Laszlo Köver. ”Ungarn er Ruslands trojanske hest, og jeg mener, det er vigtigt at sende dem et signal om, at det er uacceptabelt.”
Hvis Ruslands krig i Ukraine skulle eskalere, har Ungarn ingen garanti for ikke at blive inddraget
Vibe Termansen
Köver selv blev ikke så forskrækket. Tjekkiet og Slovakiet har godt nok for tiden regeringer, der ikke er så Orbán-venlige, men han mente, det hele vil ordne sig, da Polen har brug for Ungarn for at forhindre EU i at gå videre i Artikel 7-processen om brud på EU’s værdier.
Artikel 7-processen kræver enighed fra alle andre EU-lande. Og EU har igangsat Artikel 7-procedurer mod både Polen og Ungarn.
Og det er jo sandt. Den nuværende polske regering har brug for, at Ungarn blokerer Artikel 7-processen.
Men jeg ville ikke satse hele butikken på det, hvis jeg var Köver (eller Orbán). For senere i år er der parlamentsvalg i Polen. Oppositionen kan eventuelt gå hen og vinde.
Så bliver Donald Tusk (forhenværende polsk premierminister og forhenværende EU-Rådsformand) sandsynligvis premierminister igen, og han har gjort et stort nummer ud af at tage afstand til Ungarns russisk-venlige politik.
Og af at gøre Polen til en troværdig allieret i både Nato og EU, derunder at ændre på det demokratiske underskud, der førte til Artikel 7-proceduren.
Selv hvis Fidesz’ og Orbáns gamle allierede, Lov og Retfærdighed – premierminister Mateusz Morawiecki og partiformand Jarosław Kaczyński – bliver siddende på magten, kan de (som nu) vurdere, at der er noget større på spil end en Artikel 7-procedure:
Russisk aggression og imperialisme. Selve Polens overlevelse. Ligesom dengang i 1939 – i det stabschefen for den ungarske hær så torskedumt kaldte ”en lokal krig”.
Hvis Ruslands krig i Ukraine skulle eskalere, har Ungarn ingen garanti for ikke at blive inddraget. Men landets myndigheder har – med garanti – gjort sig uvenner med den eneste stærke allierede, de havde tilbage i Visegrad-samarbejdet, i EU og i Nato.
En allieret, der efter fuldskala-invasionen 24. februar 2022 kun er blevet stærkere, både politisk og militært.
Kampen er ikke fløjtet af. Men lige nu står der Polen – Ungarn: 1 – 0. Det ligner selvmål.