S-SF: Regeringen ignorerer beboersammensætningen

Regeringens ghettoplan løser ikke problemerne med beboersammensætning i de udsatte boligområder. Sådan lyder bekymringen fra flere parter, som savner initiativer til at sprede det boligsociale ansvar.

I forlængelse af regeringens ghettoudspil sendte borgmesteren i Brøndby, Ib Terp (S), et åbent brev til regeringen, hvor han udtrykte bekymring for konsekvenserne af ghettoplanen i sin kommune:

"En markant del af regeringens udspil er, at antallet af beboere uden arbejdsmarkedstilknytning og beboere fra ikke-EØS lande reduceres. Dette er i sig selv godt nok. Men hvor skal de pågældende beboere så bo? Hvis der ikke tages særlige forholdsregler, vil de søge til de udsatte boligområder - som så let kan udvikle sig til ghettoer," skrev Ib Terp.

Boligselskaber savner initiativer
Hos Boligselskabernes Landsforening er man også skeptisk over for, hvorvidt regeringens plan indeholder de nødvendige værktøjer til at få ændret beboersammensætningen:

Hvis man vil løse problemerne, må man stoppe den der socialdemokratiske klagesang, og så tage fat på problemstillingen, som man f.eks. gør i Århus, men som man ikke gør i en række vestegnskommuner.

Karsten Lauritzen
Integrationsordfører for Venstre

"Det er en reel bekymring i de kommuner, som har en sårbar beboersammensætning, og som har rigtig mange almene boliger, at man mangler initiativer," siger formand for Boligselskabernes Landsforening, Palle Adamsen.

Jesper Nygård er direktør i Danmarks største boligselskab, KAB. Han deler Palle Adamsens bekymring og mener, i tråd med Brøndbys borgmester, at regeringen risikerer at skabe nye belastede områder:

"Når vi i dag har boligområder, der har en skæv beboersammensætning, så er det ofte fordi, de boligområder var nemmest at få en bolig i. Hvis vi lukker tilgangen til de boliger, så bliver der et nyt lag, hvor det er nemmest at få en bolig, og hvis vi ikke passer på der, så opstår der problemer i løbet af meget få år," siger Jesper Nygård.

S-SF: Gang i nybyggeriet
Socialdemokraternes boligordfører, Thomas Jensen, er enig i, at der er nogle problemer, som regeringen ikke løser i sin ghettostrategi.

"Helt grundlæggende for S-SF er det, at for at afvikle ghettoområderne, så skal man ændre beboersammensætningen. Og det kan man kun gøre ved at have nogle præcise løsningsforslag til, hvor folk skal flytte hen. Og det har regeringen ikke i det omfang, der skal til," siger Thomas Jensen.

Han bakkes op af SF's boligordfører Peter Westermann, som påpeger, at der skal gang i nybyggeriet, hvis vi skal problemerne til livs.

"Der er nogle kommuner, der i dag ikke løfter deres del af det sociale ansvar. Derfor mener vi, at man skal se på at skabe en model for kommunal anvisning på tværs af kommunegrænser - og så skal der bygges flere almene boliger i de kommuner, der i dag har en lille andel af almene boliger," siger Peter Westermann.

Thomas Jensen mener videre, at boligaftalen hæmmer nybyggeriet, da den kommunale grundkapital per 1. januar stiger fra 7 til 14 procent, hvilket vil gøre det dyrere for kommunerne at igangsætte alment nybyggeri.

"Det betyder, at byggeriet går fuldstændig i stå, og derfor er der ikke nogle nye almene boliger, de her kan flytte ud i," siger Thomas Jensen.

V: Socialdemokratisk klagesang
Integrationsordfører for Venstre, Karsten Lauritzen, afviser kritikken. Han mener, at regeringens ghettoplan har masser af gode initiativer, som vil bidrage til at skabe en bedre beboersammensætning. Men han understreger, at en del af ansvaret ligger hos kommunerne selv.

"Regeringens plan indeholder en række initiativer, som både handler om at stoppe tilstrømningen til de udsatte boligområder, og om at få dem, der bor i de udsatte områder, i beskæftigelse,. Så jeg synes meget, at han læser planen med socialdemokratiske briller," siger Karsten Lauritzen.

Han pointerer, at kommunerne blev taget med på råds, og at regeringen også lyttede til dem, da man skulle sammensætte sin ghettostrategi.

"Vi har igennem længere tid spurgt kommunerne om, hvilke lovgivningsmæssige redskaber de ønskede, og anvisninger på tværs af kommuner er ikke et af de redskaber, som kommunerne er kommet med. Sådan en som Nicolai Wammen (S) har jo rost regeringens initiativer, fordi man netop har lyttet til Århus," siger Karsten Lauritzen og fortsætter:

"Hvis man vil løse problemerne, må man stoppe den der socialdemokratiske klagesang, og så tage fat på problemstillingen, som man f.eks. gør i Århus, men som man ikke gør i en række vestegnskommuner."

Minister afviser
Han bakkes op af socialminister Benedikte Kiær (K), som har svært ved at forstå bekymringen fra Brøndbys borgmester.

"Hvis man har nogle problemer i en kommune, så må man også gå ind og løse dem. Det er en falliterklæring, hvis man begynder at ty til værktøjer, der hedder, at vi eksporterer problemerne ud af kommunen," siger Benedikte Kiær.

De Konservative havde i deres ghettoudspil lagt op til, at muligheden for anvisninger på tværs af kommuner skulle undersøges. Men socialminister Benedikte Kiær fortæller, at forslaget ikke blev en del af regeringens strategi, da der var for mange ulemper forbundet med det:

"Vi har selvfølgelig vendt og drejet det og undersøgt muligheden for regional anvisning, men vi mener, at det vil pille for meget ved det kommunale selvstyre. Derudover er der en række andre problemstillinger ved regional boliganvisning. Jeg frygter, at vi kan ende med social eksport, hvor man eksporterer problemfamilier ud af kommunen," siger Benedikte Kiær.