Sådan står partierne lige nu: Fire grafer giver dig overblikket over dansk politik

Hos Moderaterne er der også fortsat en smule afstand til valgresultatet. Efter at det tredje regeringsparti i flere måneder så ud til at holde stand, gik det i april markant tilbage kort efter en række afsløringer af folketingsmedlemmet Jon Stephensens opførsel.

De to partier, der har taget imod flest af de frafaldne vælgere, er stadig Liberal Alliance og SF.

Sidstnævnte går dog en lille smule tilbage i forhold til den seneste måling fra april. Her stod partiet til at få 15,3 procent af stemmerne, mens det nu står til 13,1 procent.

Regeringens flertal er long gone

SVM-regeringen er den første flertalsregering i dette århundrede.

Og var der valg i dag, ville den også blive den (foreløbigt) sidste. 

For der er fortsat langt fra valgresultatet i november, hvor Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne sammen kunne mønstre et lille flertal i Folketinget, til nu.

Ifølge målingen ville miderregeringen blot nå op på 66 mandater i alt. Det er 23 færre end de 89, den har lige nu.

Dermed ser det ikke umiddelbart specielt fristende ud for nogen af de tre regeringspartier at slå op med hinanden –selv om de vedvarende rygter om Mette Frederiksen og et kandidatur til posten som generalsekretær i Nato har fået forholdet til at knage i fugerne.

Skulle Lars Løkke Rasmussen alligevel få lyst til at hoppe i kanen med partierne i hans gamle blok, den blå, ville han og de andre partier faktisk ifølge målingen få flertal, hvis der var valg i dag.

Det skyldes især den stabile fremgang, som Liberal Alliance har nydt gennem hele valgperioden. Men også Dansk Folkeparti kan glæde sig over, at partiet oven på et knusende valgresultat i november har krabbet sig op omkring de fire-fem procent i Epinions målinger.

I alt kunne Venstre, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Konservative, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige sammen med Moderaterne dermed score 90 blå-lilla mandater. Det er dog en konstellation, som den forhenværende Venstre-formand tidligere har udelukket kategorisk. 

Mette Frederiksens popularitet er vendt

Mette Frederiksen har lagt afstand til de målinger, der i foråret viste, at flere vælgere – for første gang i hendes regeringstid – vendte tommelen ned frem for op.

Det skete oven på beslutningen om at skrotte store bededag som helligdag. 

Men nu er billedet vendt for den tidligere historisk populære statsminister, det oplevede en overvældende opbakning under coronapandemien første mange måneder: Igen mener flere, at hun klarer sig godt, og færre mener, at hun klarer sig dårligt.

Mon ikke mange politiske iagttagere vil følge med i, om Mette Frederiksen kan holde fast i opdriften i takt med, at hun og resten af regeringen kører videre med dens bebudede reformprogram.

Våbensag rokker ikke ved vælgernes syn på Ellemann

Venstre-formand og vicestatsminister Jakob Ellemann-Jensen har trods sin stressorlov fyldt godt i overskrifterne de seneste uger.

Her har Altinget afdækket, hvordan den nu sygemeldte forsvarsminister og hans ministerium tilsyneladende har tilbageholdt og givet forkerte oplysninger til Folketinget i forbindelse med et våbenindkøb for milliarder i januar.

Det har fået flere professorer til at pege på, at Ellemann kan have overtrådt ministeransvarsloven og vildledt Folketinget "væsentligt". Og kommentatorer og analytikere har da heller ikke tøvet med at konstatere, at Ellemann står i problemer til hilsen, når han efter planen vender tilbage til dansk politik 1. august.

Men de mange historier har altså ikke for alvor ændret danskernes syn på ham: 

Ellemann er (fortsat) blandt de mere upopulære partiledere med 27 procent af vælgerne, der er positivt stemt over for ham, mens 51 procent er negativt stemt. I den seneste måling var tallene henholdsvis 27 procent og 49 procent.